P52 – Rylands-fragmentet af Johannesevangeliet

Om fundet

Fragmentet kom til John Rylands-biblioteket i Manchester blandt en større mængde papyrus, som Bernard Grenfell havde købt i Egypten i 1920. Det lå upåagtet hen, indtil den unge forsker Colin H. Roberts i 1934 genkendte teksten og året efter udgav den. I bibliotekets samling hedder det Papyrus Rylands Greek 457; blandt nytestamentlige håndskrifter har det nummeret P52 (papyrus nr. 52).

Stykket er knap 9 cm højt og 6 cm bredt. Det er skrevet på begge sider, og det viser, at det stammer fra en bog med sider (en kodeks), ikke fra en rulle – de første kristne foretrak tidligt bogformen. På forsiden står dele af Joh 18,31–33, hvor jøderne siger til Pilatus, at de ikke har lov til at henrette nogen, og Pilatus spørger Jesus: «Er du jødernes konge?» På bagsiden står dele af Joh 18,37–38 med Jesu ord om at vidne om sandheden og Pilatus’ spørgsmål: «Hvad er sandhed?»

Der er kun bevaret en snes ord og bogstaver, men ud fra linjernes længde kan man beregne, at de passer med den kendte tekst. Roberts daterede håndskriftet ud fra skriftens form til første halvdel af 100-tallet. Fragmentet stammer formentlig fra Mellemægypten, mange hundrede kilometer fra Efesus, hvor Johannesevangeliet ifølge den gamle tradition blev skrevet.

Betydning for Bibelen

P52 viser, at Johannesevangeliet blev afskrevet og læst i Egypten allerede i 100-tallet. Det har betydning, fordi nogle forskere i 1800-tallet mente, at evangeliet først blev skrevet omkring år 160–170 og derfor ikke kunne være et øjenvidnes værk. Fragmentet gør en så sen datering usandsynlig og passer med den gamle opfattelse, at evangeliet blev skrevet i slutningen af første århundrede (Joh 21,24). Teksten selv er beskeden, men den stemmer med den tekst, vi læser i Joh 18,31–33 og 37–38. Fragmentet viser ikke i sig selv, hvem der skrev evangeliet.

Til diskussion

Dateringen bygger alene på skriftens form, og det er en usikker metode. Roberts foreslog første halvdel af 100-tallet, og mange har sagt «ca. 125». Nyere forskere har påpeget, at lignende skrift findes helt frem til omkring år 200, og foretrækker et bredere spænd i 100-tallet. Det er derfor ikke sikkert, at P52 er ældre end P66 eller P75.

Bibelsteder

Joh 18,31–33 · Joh 18,37–38 · Joh 21,24 · Joh 20,31