🏺 Bibelsk arkæologi · Håndskrifter og bibeltekster
P66 – Bodmer-papyrusen af Johannesevangeliet
En næsten fuldstændig papyrusbog med Joh 1–14 og stumper af resten af evangeliet, skrevet omkring år 200. Den er det ældste nogenlunde hele håndskrift af en evangeliebog og viser en skriver, der arbejdede omhyggeligt og rettede sine fejl.
Foto: unknown writer in 3rd century · fri af ophavsret · Wikimedia Commons
_fol._1r.jpg)
Foto: Unknown authorUnknown author · fri af ophavsret · Wikimedia Commons
- Datering
- ca. 200 e.Kr.
- Fundet
- Fundet i Egypten omkring 1952 og købt af den schweiziske samler Martin Bodmer; udgivet fra 1956
- Findes i dag
- Bibliotheca Bodmeriana, Cologny ved Genève
- Periode
- Håndskrifter og bibeltekster (De ældste afskrifter af Bibelens tekst)
Om fundet
P66 hører til Bodmer-papyrusserne, en stor samling af kristne og græske skrifter, som blev fundet i Egypten omkring 1952 og solgt gennem antikvitetshandlere. Den schweiziske bogsamler Martin Bodmer købte dem, og P66 blev udgivet som Papyrus Bodmer II fra 1956. Små stumper af samme bog dukkede senere op i andre samlinger.
Håndskriftet er en lille kodeks, en bog af papyrusblade, der er foldet og syet sammen. Siderne er nummererede, og kapitel 1,1 til 14,26 er bevaret næsten helt, mens resten af evangeliet kun findes i stumper. Skriften er en tydelig bogskrift, og skriveren har brugt de faste forkortelser for hellige navne som Gud, Jesus, Herre og Kristus. Ordet «kors» er skrevet med et særligt tegn, hvor bogstaverne tau og rho danner et lille kors med en løkke, et af de ældste kristne korstegn.
Teksten indeholder mange rettelser. Nogle blev lavet af skriveren selv, mens han skrev, andre senere, da teksten blev sammenlignet med en anden afskrift. Det giver et sjældent indblik i, hvordan de første kristne skrivere arbejdede. På siden med Joh 7,52 fortsætter teksten direkte med 8,12: «Jeg er verdens lys.» Fortællingen om kvinden grebet i ægteskabsbrud (7,53–8,11) står altså ikke i dette håndskrift.
Betydning for Bibelen
P66 viser, at Johannesevangeliet omkring år 200 blev læst i Egypten i en form, der i det væsentlige er den, vi kender. Den indeholder bl.a. prologen om Ordet, der blev kød (Joh 1,1–14), og Jesu ord «Jeg er vejen og sandheden og livet» (Joh 14,6). Skriverens rettelser viser, at man var bevidst om at gengive teksten nøjagtigt. At Joh 7,53–8,11 mangler, er et af flere vidnesbyrd om, at denne beretning ikke stod i de ældste håndskrifter. Derfor står den i mange nyere bibler i klammer eller med en note; mange regner den stadig for en pålidelig overlevering om Jesus.
Til diskussion
De fleste daterer P66 til omkring år 200. Den østrigske forsker Herbert Hunger foreslog en tidligere datering til første halvdel af 100-tallet, mens andre har argumenteret for 200-tallet eller senere. Som ved andre papyrus bygger dateringen på skriftens form og er usikker.
Bibelsteder
Joh 1,1–14 · Joh 7,52 · Joh 8,12 · Joh 14,6
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.