Shebna-indskriften i Silwan

Om fundet

Landsbyen Silwan ligger på den stejle skråning øst for Kedrondalen, over for Davidsbyen. Klippen er fuld af gravkamre fra kongetiden, hugget ud til Jerusalems fornemme familier. I 1870 lagde den franske forsker Charles Clermont-Ganneau mærke til en indskrift over døren til en af gravene, som da blev brugt som bolig. Han fik stykket hugget ud, og det kom til British Museum. Skriften var så slidt, at den først blev tydet i 1953 af den israelske arkæolog Nahman Avigad.

Indskriften har tre linjer i gammelhebraisk skrift. Gengivet frit siger den: «Dette er [graven for …]jahu, som er over huset. Her er hverken sølv eller guld, kun hans [knogler] og hans tjenestekvindes knogler med ham. Forbandet være det menneske, som åbner dette.» Den del af navnet, som stod foran -jahu, er gået tabt.

Advarslen mod gravrøvere var almindelig i oldtiden, men tonen er usædvanlig: Den som byggede graven, ville forsikre, at der ikke var skatte at hente. Titlen «han, der er over huset» kendes også fra seglaftryk og var en af de højeste stillinger ved Judas hof, næsten en førsteminister. Selve graven er stadig synlig i Silwan, men er hårdt medtaget.

Betydning for Bibelen

Esajas fik ordre til at gå til forvalteren Shebna, «der er sat over paladset», og spørge: «Hvad har du her … siden du har hugget en grav ud til dig her?» (Es 22,15–16). Profeten forudsiger, at Shebna skal fjernes, og at Eljakim, Hilkijas søn, skal overtage embedet (Es 22,20–21). Senere optræder Eljakim som slotsforvalter og Shebna som skriver (2 Kong 18,18.37). Indskriften viser, at netop en slotsforvalter i den tid fik hugget sig en fornem klippegrav lige over for kongens by, og den belyser, hvordan sådan en grav og titel så ud. Hvis navnet var Shebanjahu, en længere form af Shebna, er det selve den grav, Esajas talte om.

Til diskussion

Avigad og mange efter ham foreslog, at navnet skal udfyldes som Shebanjahu, men det er gætværk, fordi kun endelsen -jahu er bevaret. Andre navne er mulige, og flere slotsforvaltere kan have ladet sig begrave i Silwan. Dateringen til omkring 700 f.Kr. bygger på skrifttypen og er almindeligt accepteret.

Bibelsteder

Es 22,15–16 · Es 22,20–21 · 2 Kong 18,18 · 2 Kong 18,37