🏺 Bibelsk arkæologi · Jesu tid
Den sydlige trappe og Hulda-portene
Den brede trappe op til tempelpladsens sydmur og de to porte, Hulda-portene, som førte pilgrimmene ind under pladsen og op i templets forgård. Her gik den almindelige festgæst ind i templet på Jesu tid.
Foto: Wilson44691 · fri af ophavsret · Wikimedia Commons

Foto: Bachrach44 · fri af ophavsret · Wikimedia Commons
- Datering
- slutningen af 1. årh. f.Kr.–70 e.Kr.
- Fundet
- Udgravet 1968–78 af Benjamin Mazar og Meir Ben-Dov langs tempelpladsens sydmur
- Periode
- Jesu tid (ca. 37 f.Kr.–30 e.Kr.)
Om fundet
Templets hovedindgang for de mange pilgrimme lå ikke i vest, men i syd. Her førte to portanlæg gennem den høje sydmur: en dobbeltport mod vest og en tredobbelt port mod øst. Mishna kalder dem Hulda-portene. Fra portene gik skrå gange op under pladsen, så man kom op i den store forgård midt på tempelpladsen. Portene er i dag muret til, men buerne og en del af den oprindelige udsmykning kan stadig ses i muren.
Foran portene afdækkede Benjamin Mazar og Meir Ben-Dov efter 1967 en monumental trappe. Mange af trinene er hugget direkte i klippen, andre er lagt af store sten. Trinene er ikke lige dybe: et smalt trin følges af et bredt, så man ikke kunne løbe op, men måtte gå i et roligt, afmålt tempo.
Ved foden af trappen og i området syd for den er der fundet mange rituelle bade (mikve'er), trappeformede bassiner hugget i klippen, hvor man rensede sig ved at gå ned i vandet, før man gik op til templet. Der er også fundet rester af offentlige bygninger og pladser, hvor mængden kunne samles på de store festdage.
Betydning for Bibelen
Ad denne vej er Maria og Josef sandsynligvis gået op, da de fremstillede Jesus i templet (Luk 2,22), og da de fandt ham som tolvårig blandt lærerne (Luk 2,46). Jesus og disciplene må mange gange have gået op ad trappen ved højtiderne. De mange rituelle bade ved foden af trappen viser, hvor meget renhed betød for den, der skulle ind i templet. Nogle har peget på dem, når man spørger, hvor de omkring 3.000 mennesker kunne blive døbt på pinsedagen (ApG 2,41), men det siger teksten ikke noget om. Den Skønne Port, hvor den lamme sad (ApG 3,2), var efter de fleste forskeres mening en af de indre porte, ikke Hulda-portene.
Bibelsteder
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.