Theodotos-indskriften

Om fundet

Den franske arkæolog Raymond Weill fandt indskriften under sine udgravninger på den sydøstlige høj i Jerusalem, Davidsbyen, i en cisterne, hvor den lå sammen med byggesten fra en ødelagt bygning. Det er en kalkstensplade med ti linjer på græsk, omhyggeligt hugget i en ramme.

Indskriften fortæller med egne ord om dens bygherre: Theodotos, søn af Vettenos, præst og synagogeforstander, søn og sønnesøn af synagogeforstandere, byggede synagogen til oplæsning af loven og undervisning i budene. Han byggede også et gæstehus, rum og vandanlæg som herberg for dem, der kom fra udlandet og havde brug for det. Grundstenen var lagt af hans fædre, de ældste og en mand ved navn Simonides.

Skriften og findestedet daterer indskriften til tiden før Jerusalems ødelæggelse i år 70. At den er på græsk, og at faderen har et romersk navn, Vettenos, tyder på, at familien havde rødder i den græsktalende jødiske diaspora. Synagogen tjente altså pilgrimme fra udlandet, der kom til templet ved højtiderne.

Betydning for Bibelen

Indskriften viser, at der i Jerusalem fandtes synagoger, mens templet stod, og at de især var steder for oplæsning og undervisning i loven (Luk 4,16; ApG 15,21). Titlen «synagogeforstander» kendes fra Mark 5,22 og ApG 13,15. ApG 6,9 nævner «den synagoge, som kaldes De Frigivnes» i Jerusalem, hvor jøder fra Kyrene, Alexandria, Kilikien og Asien diskuterede med Stefanus. Theodotos' synagoge med herberg for udenlandske jøder ligner netop en sådan synagoge, og mange har foreslået, at det romerske navn Vettenos peger på en familie af frigivne slaver. Indskriften belyser også de mange tilrejsende jøder fra alle lande i ApG 2,5–11.

Til diskussion

Nogle få forskere har ment, at indskriften er fra 100-tallet eller senere, men de fleste daterer den med god grund til før år 70, bl.a. ud fra fundforholdene. At synagogen var De Frigivnes synagoge fra ApG 6,9, er en mulighed, men kan ikke bevises.

Bibelsteder

ApG 6,9 · ApG 2,5–11 · ApG 15,21 · Luk 4,16 · Mark 5,22