Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Kongetiden

Kobberminerne i Timna og Faynan

I Arava-dalen syd for Det Døde Hav ligger to af oldtidens store kobberområder: Timna i Israel og Faynan i Jordan. Nye undersøgelser viser, at kobberproduktionen var størst netop i 1000- og 900-tallet f.Kr., på den tid hvor Bibelen fortæller om David og Salomo og om Edom.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Luftfoto af smeltestedet «Slavernes høj» i Timna, der var i brug i 1000- og 900-tallet f.Kr.; de mørke pletter er slagge
Luftfoto af smeltestedet «Slavernes høj» i Timna, der var i brug i 1000- og 900-tallet f.Kr.; de mørke pletter er slagge
Foto: Erez Ben-Yosef · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
Datering
storproduktion ca. 1100–850 f.Kr.
Fundet
Undersøgt af Nelson Glueck i 1930'erne og Beno Rothenberg fra 1959; Faynan (Khirbet en-Nahas) udgravet fra 2002 af Thomas Levy og Mohammad Najjar, Timna fra 2013 af Erez Ben-Yosef
Periode
Kongetiden (ca. 1000–722 f.Kr.)

Om fundet

Kobber – især blandet med tin til bronze – var et af oldtidens vigtigste metaller og blev brugt til våben, redskaber og kar. På begge sider af Arava-dalen findes kobbermalm i klipperne. I 1930'erne kaldte den amerikanske arkæolog Nelson Glueck stederne «kong Salomos miner». Beno Rothenberg, der udgravede i Timna fra 1959, fandt et lille egyptisk tempel for gudinden Hathor og mente, at minedriften hørte til egypternes tid i 1200- og 1100-tallet f.Kr. Udtrykket «Salomos miner» blev derfor længe regnet for en myte.

Siden 2000'erne har kulstof-14-dateringer ændret billedet. I Faynan, især på stedet Khirbet en-Nahas («kobberruinen»), fandt Thomas Levy og Mohammad Najjar enorme slaggebunker, en befæstet bygning og spor af en storstilet produktion i 1000- og 900-tallet f.Kr. I Timna har Erez Ben-Yosef og hans hold vist, at smeltestedet «Slavernes høj» var i brug i samme periode. Det tørre klima har bevaret organisk materiale: frø, tekstiler, reb, læder og æselgødning, som fortæller om arbejdernes kost og om, at der blev bragt foder til lastdyrene langvejs fra.

Fundene viser en velorganiseret og teknisk avanceret industri, hvor metoderne blev forbedret over tid. Det tyder på en stærk lokal magt, som stod for produktionen. De fleste forskere peger på edomitterne eller deres forgængere, et folk, der i høj grad levede som nomader i telte og derfor ikke har efterladt store byer.

Betydning for Bibelen

Bibelen beskriver Kana'an som «et land, hvis sten er jern, og i hvis bjerge du kan bryde kobber» (5 Mos 8,9), og Salomos tempel var udstyret med store mængder bronze, som Hiram fra Tyrus støbte (1 Kong 7,13–47). Fundene i Timna og Faynan viser, at der netop på den tid blev produceret meget kobber i området syd for Juda. Bibelen nævner, at David indsatte guvernører i Edom (2 Sam 8,14), og det kan forklare interessen for området. Faynan er sandsynligvis det Punon, hvor israelitterne slog lejr i ørkenen (4 Mos 33,42). Fundene viser ikke, at Salomo ejede minerne, og der er ikke fundet indskrifter, der nævner ham.

Til diskussion

Hvem der kontrollerede minerne, er omdiskuteret. Ben-Yosef mener, at et edomitisk rige af nomader eksisterede allerede i 1000-tallet f.Kr., og at arkæologer har undervurderet riger uden store stenbyer – en pointe, der også bruges om Davids rige. Andre mener, at produktionen blev styret udefra, fx af en magt med centrum i Be'ersheba-dalen eller af Egypten efter Shishaks felttog. Om israelitterne i Davids og Salomos tid havde del i den, kan ikke afgøres ud fra fundene.

Bibelsteder

5 Mos 8,9 · 1 Kong 7,13–47 · 2 Sam 8,14 · 4 Mos 33,42 · 1 Kong 7,46

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.