Den store stenbygning i Davidsbyen – «Davids palads»?

Om fundet

Den israelske arkæolog Eilat Mazar havde allerede i 1997 foreslået, at Davids palads skulle findes på toppen af Davidsbyen, lige over den trappeformede stenkonstruktion. Hun byggede bl.a. på 2 Sam 5,17, hvor David «drog ned» til klippeborgen; altså måtte hans hus ligge højere oppe. Da hun gravede på stedet 2005–08, fandt hun mure, der var over to meter tykke, og som strakte sig over et stort område. Hun kaldte fundet «den store stenbygning».

Under murene lå keramik fra jernalderens begyndelse, og ovenpå lå lag fra 900-tallet og senere. Det fik Mazar til at datere bygningen til omkring år 1000 f.Kr. Hun mente også, at den trappeformede stenkonstruktion på skråningen og den store stenbygning hørte sammen og tilsammen udgjorde ét stort anlæg, hvor trappekonstruktionen støttede bygningens østside.

I området fandt hun også to lerseglaftryk med navnene Jehukal og Gedalja, to embedsmænd fra Jeremias' tid (se dem). Ifølge Mazar blev bygningen altså brugt og ombygget i flere hundrede år, indtil babylonierne ødelagde Jerusalem i 586 f.Kr. I dag ligger resterne under et stort skærmtag i Davidsbyens nationalpark.

Betydning for Bibelen

Hvis Mazars datering holder, er bygningen et stort offentligt byggeri i Jerusalem på Davids tid, og det passer godt med 2 Sam 5,11, hvor Hiram, kongen i Tyrus, sender cedertræ, tømrere og murere, så de kan bygge «et hus» – et palads – til David (1 Krøn 14,1). Også Neh 12,37 nævner «Davids hus» i dette område. Hvis murene hører til én bygning, viser fundet, at Davidsbyen var andet og mere end en lille landsby: her lå en stor og solid bygning, der kunne være en kongelig borg eller residens. Der er ikke fundet nogen indskrift, der nævner David, og bygningen kan derfor ikke sikkert kaldes hans palads.

Til diskussion

Tolkningen er stærkt omdiskuteret. Amihai Mazar og flere andre accepterer en datering omkring 1000–900 f.Kr. og ser bygningen og trappekonstruktionen som et kongeligt anlæg, måske klippeborgen Zion. Israel Finkelstein, Ze'ev Herzog, Lily Singer-Avitz og David Ussishkin mener, at murene stammer fra forskellige perioder, fra jernalderen til hellenistisk tid, og at der ikke er tale om én bygning. Andre har foreslået, at en del af anlægget kan være den jebusitiske borg, som David overtog. Spørgsmålet hænger sammen med debatten om den høje og den lave kronologi for Davids og Salomos tid.

Bibelsteder

2 Sam 5,11 · 1 Krøn 14,1 · 2 Sam 5,17 · Neh 12,37 · 2 Sam 5,9