Templet i Ain Dara – en nabo til Salomos tempel

Om fundet

Ain Dara ligger nordvest for Aleppo i Syrien, nær den tyrkiske grænse. I jernalderen hørte området til de syro-hettitiske småriger, der opstod efter Hetitterrigets fald. Templet stod på en høj platform på byens akropolis og blev bygget omkring 1300 f.Kr. Det blev ombygget og udvidet flere gange og var i brug til omkring 740 f.Kr. Hvilken guddom det var viet til, vides ikke sikkert; man har foreslået gudinden Ishtar eller vejrguden.

Templet er bygget efter en plan med tre rum på række: en åben forhal med to søjler foran, et forrum og en hovedsal, hvor gudebilledet har stået på en forhøjning bagerst. Rundt om tre af siderne løb en gang med siderum, som blev tilføjet i en senere fase. Mure og sokler var dækket af basaltrelieffer med løver, sfinkser med menneskehoved og vinger, bjergguder og palmet-mønstre.

Det mest overraskende er de store fodspor, der er hugget ind i tærsklerne. Først står to fødder side om side i forhallen, så en venstre fod på tærsklen til forrummet og en højre fod på tærsklen til hovedsalen, omkring ti meter længere inde. De viser, at guden tænktes at skride ind i sit hus med lange skridt. I januar 2018 blev templet ramt af tyrkiske luftangreb, og en stor del af relieffer og platform blev ødelagt.

Betydning for Bibelen

Templet i Ain Dara giver et af de bedste billeder, vi har, af, hvordan et tempel på Salomos tid så ud. Ligesom Salomos tempel havde det en forhal, en hovedsal og et inderste rum (1 Kong 6,3.16–17), to søjler ved indgangen (1 Kong 7,21) og siderum hele vejen rundt (1 Kong 6,5). Udsmykningen med vingede væsner og palmetter minder om templets keruber og palmetter (1 Kong 6,29). Fodsporene kan belyse tankerne om Guds fodsåler og fodskammel i templet (Ez 43,7; Sl 132,7). Fundet viser, at beskrivelsen i Kongebøgerne passer til den tids byggeskik. Samtidig fremhæver forskellen budskabet: i Jerusalem var der intet gudebillede, men pagtens ark med keruberne (1 Kong 6,23).

Til diskussion

Dateringen af templets faser er usikker, fordi udgravningerne aldrig er blevet fuldt offentliggjort. Den gængse opfattelse er, at den ældste fase er fra ca. 1300 f.Kr., og at gangen med siderummene hører til den sidste fase, der efter udgraveren begyndte omkring 900 f.Kr. – altså lidt efter Salomos tempel. Templet i Tell Tayinat i Tyrkiet, fra 800-tallet f.Kr., har en lignende plan.

Bibelsteder

1 Kong 6,1–38 · 1 Kong 6,5 · 1 Kong 6,29 · 1 Kong 7,21 · Ez 43,7 · Sl 132,7