«Til trompeterstedet»-stenen

Om fundet

Da Benjamin Mazar i 1968 begyndte at udgrave langs tempelpladsens sydlige og vestlige mur, fandt han en dynge store sten på den gamle gade ved foden af muren. Det var sten, som romerne havde væltet ned fra murkronen, da de ødelagde Jerusalem i år 70. En af dem var en hjørnesten fra brystværnet øverst oppe, og på den var der hugget en kort indskrift på hebraisk med kvadratskrift.

Indskriften lyder «til trompeterstedet» efterfulgt af begyndelsen på et ord, som er brudt af. Det sidste ord udfyldes forskelligt, fx «til at forkynde» eller «til at adskille» (mellem det hellige og det almindelige). Hvad indskriften præcis skulle bruges til, vides ikke; måske angav den blot stedet.

Josefus fortæller, at en af præsterne stod oppe på et tårn ved tempelpladsen og blæste i trompet ved aftenstide, når sabbatten begyndte, og igen dagen efter, når den sluttede, så folk vidste, hvornår de skulle holde op med at arbejde, og hvornår de måtte begynde igen. Stenen er formentlig faldet ned fra netop dette sted på sydvesthjørnet, hvor lyden kunne høres over den nedre by.

Betydning for Bibelen

Stenen viser, hvordan trompetsignaler hørte med til livet ved templet. Allerede Moseloven nævner, at præsterne skulle blæse i trompeterne på festdage og nymånedage (4 Mos 10,10). Når Jesus i Bjergprædikenen advarer mod at «blæse i basun» for sig selv, når man giver almisse (Matt 6,2), er det et billedligt udtryk, men det trækker på en verden, hvor trompeter faktisk forkyndte højtider og hellige tider. Stenen siger ikke noget direkte om Jesus, men den lader os se en del af den bygning, han færdedes i, og fundet bekræfter Josefus' beskrivelse af templet.

Til diskussion

Nogle foreslår, at «templets tinde», hvor Djævelen stillede Jesus (Matt 4,5), var netop dette høje sydvesthjørne over den nedre by; andre tænker på sydøsthjørnet over Kedrondalen. Begge forslag er mulige, men ikke sikre; ordet kan også betyde en anden fremspringende del af templet.

Bibelsteder

Matt 6,2 · 4 Mos 10,10 · Matt 4,5