🏺 Bibelsk arkæologi · Jesu tid

Betesda-dammen

To store vandbassiner nord for tempelpladsen i Jerusalem, adskilt af en dæmning. De passer med Johannes' beskrivelse af dammen ved Fåreporten med fem søjlegange, hvor Jesus helbredte en mand, der havde været syg i 38 år.

🏺 Se fundet i studiebibelen

**Udgravningerne ved Betesda-dammen med rester af bassinmure og senere kirkebuer**
Foto: James Emery from Douglasville, United States · CC BY 2.0 · Wikimedia Commons

**Det dybe udgravningsområde ved Betesda med bassinets mure og buer fra den senere kirke**
Foto: Berthold Werner · fri af ophavsret · Wikimedia Commons

Datering: damme fra ca. 700–200 f.Kr., i brug på Jesu tid
Fundet: Udgravet fra slutningen af 1800-tallet og især i 1950'erne og 60'erne på grunden ved Sankt Anna-kirken nord for tempelpladsen
Periode: Jesu tid (ca. 37 f.Kr.–30 e.Kr.)

Om fundet

Ved Sankt Anna-kirken i den nordøstlige del af Jerusalems gamle by ligger et dybt udgravningsområde med rester af to store, klippehuggede bassiner. Det nordlige blev formentlig anlagt i kongetiden som et reservoir, der opsamlede regnvand, og det sydlige blev føjet til i 200-tallet f.Kr. Imellem dem gik en bred dæmning. Bassinerne var mange meter dybe og blev brugt til at skaffe vand til byen og templet.

Allerede i oldkirken blev stedet forbundet med Joh 5. I 400-tallet blev der bygget en stor kirke ind over bassinerne og dæmningen, og korsfarerne byggede senere et lille kapel i ruinerne. Det er rester af disse kirker, man især ser i dag, sammen med dele af de gamle bassinmure og trapper.

Øst for de store bassiner er der fundet små bade og grotter. I romersk tid efter år 135, da Jerusalem var blevet en hedensk by, var her en helligdom for en helbredende gud, og der er fundet takkegaver fra syge, der søgte helbredelse. Stedet var altså kendt som et sted, hvor syge samledes, også i senere tid.

Betydning for Bibelen

Johannes skriver, at der i Jerusalem ved Fåreporten var en dam, som på hebraisk hed Betesda, med fem søjlegange (Joh 5,2). Tidligere har nogle udlagt de fem søjlegange som et billede på de fem Mosebøger, fordi man ikke kendte en dam med fem gange. Udgravningerne viser et anlæg med to bassiner, og fire søjlegange rundt om og en femte på dæmningen imellem dem ville give netop fem. Det støtter, at Johannes beskriver et virkeligt sted, han kendte nøje. Fundet viser ikke selve undergerningen, men det viser, at fortællingen er forankret i Jerusalems topografi før år 70.

Til diskussion

Rekonstruktionen med søjlegange på alle fire sider og på dæmningen er sandsynlig, men ikke bevist i alle enkeltheder, for der er kun fundet få søjlerester fra Jesu tid. Navnet er overleveret i flere former i håndskrifterne (Betesda, Betzata, Betsajda). Kobberrullen fra Qumran nævner muligvis et anlæg med to bassiner i Jerusalem under et lignende navn, men læsningen er usikker.

Bibelsteder

Joh 5,2–9 · Neh 3,1

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.