🏺 Bibelsk arkæologi · Jesu tid

Tyriske sekel og tempelskatten

Sølvmønter fra havnebyen Tyrus med den hedenske gud Melkart og en ørn. Fordi sølvet var så rent, var det den mønt, jøderne skulle bruge, når de betalte tempelskatten. Sølvpengene til Judas var formentlig af samme slags.

🏺 Se fundet i studiebibelen

**Sølvsekel fra Tyrus med Melkarts hoved og en ørn på bagsiden**
Foto: Moose1983 · CC BY 4.0 · Wikimedia Commons

**Tyrisk sekel fra år 49/50 e.Kr. fra skattefundet i Isfiya, udstillet i Hecht-museet i Haifa**
Foto: Hanay · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons

Datering: præget 126 f.Kr.–ca. 66 e.Kr.
Fundet: Kendt fra mange fund i Israel, bl.a. et stort skattefund fra Isfiya på Karmel, fundet i 1960
Periode: Jesu tid (ca. 37 f.Kr.–30 e.Kr.)

Om fundet

Fra 126 f.Kr., da Tyrus blev en selvstændig by, og frem til den jødiske opstand mod Rom prægede byen sølvmønter af en fast vægt og en meget høj renhed: en hel sekel (omkring 14 gram) og en halv sekel. På forsiden ses hovedet af byens gud Melkart, som grækerne kaldte Herakles, med laurbærkrans. På bagsiden står en ørn på en skibsstævn, og den græske indskrift lyder: «Tyrus, den hellige og uantastelige». Mønterne er dateret med et årstal regnet fra 126 f.Kr.

Mønterne var den mest udbredte sølvmønt i Judæa og Galilæa på Jesu tid. Ifølge den senere jødiske lovsamling Mishna skulle betalinger til helligdommen ske i tyrisk mønt, og hver voksen jødisk mand skulle én gang om året betale en halv sekel til templet (jf. 2 Mos 30,13). Derfor sad der vekselerere i templets forgårde, som byttede andre mønter til tyriske sekel mod et gebyr.

I 1960 fandt man i landsbyen Isfiya på Karmelbjerget et skattefund med over 4.500 sølvmønter, langt de fleste tyriske sekel og halve sekel; de yngste er fra midten af 1. århundrede e.Kr. Nogle forskere mener, at det var indsamlet tempelskat, der aldrig nåede frem til Jerusalem.

Betydning for Bibelen

I Matt 17,24–27 spørger skatteopkræverne Peter, om Jesus betaler tempelskat (græsk: didrachmon, en dobbeltdrakme, dvs. en halv sekel). Jesus lader Peter finde en statér i fiskens mund, en mønt på fire drakmer, nok til to personers tempelskat. Den tyriske sekel var netop en sådan mønt. Vekselererne, som Jesus jog ud (Matt 21,12), vekslede til disse mønter. De tredive sølvmønter, Judas fik (Matt 26,15), var efter manges mening også tyriske sekel. Det er værd at bemærke, at templets mønt bar et billede af en hedensk gud; man prioriterede sølvets renhed.

Til diskussion

Nogle møntforskere, især Ya'akov Meshorer, mente, at de sene tyriske sekel med særlige bogstaver blev præget i Jerusalem til tempelbrug, da Tyrus ophørte; andre afviser det. Det er også usikkert, hvilken mønt de tredive sølvstykker var; nogle foreslår ældre sekel eller romerske denarer.

Bibelsteder

Matt 17,24–27 · Matt 26,14–15 · Matt 21,12 · 2 Mos 30,13 · Matt 27,3–10

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.