Siloam-dammen og pilgrimsvejen

Om fundet

I juni 2004 skulle en kloakledning repareres i bunden af Davidsbyen, den ældste del af Jerusalem. Arbejderne stødte på brede stentrin, og arkæologerne Ronny Reich og Eli Shukron kunne snart afdække en del af et stort bassin med trin hele vejen ned til vandet. Indtil da havde man regnet en lille dam lidt længere oppe, fra byzantinsk tid, for Siloam-dammen.

Bassinet ligger lidt neden for det sted, hvor vandet fra Gihonkilden kommer ud efter at være løbet gennem Hizkijas tunnel, og det blev fyldt med vand derfra. Trinene er lagt i afsnit med små reposer, så mange mennesker kunne gå ned i vandet på én gang. Mønter fra Alexander Jannæus i pudsen tyder på, at bassinet blev anlagt i 1. århundrede f.Kr., og mønter fra oprørstiden viser, at det var i brug, indtil romerne indtog byen i år 70. I mange år kunne kun den nordlige del udgraves, fordi resten lå under en have; først i 2020'erne er man gået i gang med resten.

Fra dammen førte en bred, brolagt gade med trin op gennem byen til tempelpladsen. Den er blevet udgravet i en underjordisk tunnel siden 2000'erne. Mønter i fundamentet tyder på, at gaden blev anlagt omkring år 30 e.Kr., altså i Pontius Pilatus' tid. Mange forskere mener, at dammen, ligesom bassinerne ved templet, også blev brugt til rituel renselse for pilgrimme på vej op til templet.

Betydning for Bibelen

Joh 9 fortæller, at Jesus smurte mudder på den blindfødtes øjne og sendte ham til Siloams dam for at vaske sig (Joh 9,7.11). Fundet viser, at der på Jesu tid lå en stor, offentlig dam netop her, med trin, hvor man kunne gå ned i vandet. Ifølge Mishna blev der også hentet vand fra Siloam ved løvhyttefesten, og det giver baggrund for Jesu ord om «levende vand» ved den fest (Joh 7,37–38). Stedet nævnes også i GT som «Siloas vande» (Es 8,6) og Shela-dammen ved kongens have (Neh 3,15). Fundet passer med, at Johannes kendte Jerusalem, som byen så ud før år 70.

Bibelsteder

Joh 9,7 · Joh 9,11 · Joh 7,37–38 · Luk 13,4 · Es 8,6 · Neh 3,15