Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Historiske bøger · Første Kongebog

Første Kongebog kapitel 18

46 vers

📖 Læs 1 Kong 18 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

I det tredje tørkeår sender HERREN Elias til Akab. Paladsforvalteren Obadja, der har skjult hundrede profeter, bringer dem sammen. På Karmelbjerget udfordrer Elias Ba'als profeter: Den gud, der svarer med ild, er Gud. Ba'al svarer ikke, men HERRENS ild fortærer offeret, og folket råber: »HERREN er Gud!« Derefter beder Elias, og regnen kommer.

Indhold

Elias begærer, at Obadias ville give Akab til kende, at han nu ville fremstille sig for ham; Obadias frygter for at blive slået ihjel af Akab, ifald Elias ikke mødte, og fortæller, hvad han havde gjort for Herrens profeter, 1-15; Obadias siger Akab, at Elias er der; Akab kalder ham den, der forstyrrer Israel; Elias lader samle al Israel, tillige med Akabs profeter, 16-21; han gør den aftale, at hvilken Gud der svarede ved at give ild af himlen, enten Baal eller Herren, han skulle holdes for den sande Gud; Herren fortærer Elias's offer med ild af himlen, folket bekender, at Herren er Gud; Elias dræber båls profeter, 22-40; Elias forkynder Akab, at der skal komme regn, som og sker, 41-46.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

1 Lang tid efter, i det tredje år, kom HERRENS ord til Elias: »Gå hen, og vis dig for Akab, så vil jeg lade det regne på jorden.«

2 Så gik Elias hen for at vise sig for Akab. Hungersnøden var hård i Samaria.

3 Akab kaldte Obadja til sig, som var paladsforvalter. Obadja frygtede HERREN meget.

4 Da Jesabel udryddede HERRENS profeter, havde Obadja taget hundrede profeter og skjult dem, halvtreds mand i hver hule, og forsynet dem med brød og vand.

5 Akab sagde til Obadja: »Gå gennem landet til alle vandkilder og alle bække. Måske kan vi finde græs, så vi kan holde heste og muldyr i live og ikke skal miste noget af kvæget.«

6 De delte landet mellem sig for at gå igennem det. Akab gik alene ad én vej, og Obadja gik alene ad en anden vej.

7 Mens Obadja var på vej, mødte Elias ham. Obadja genkendte ham, kastede sig ned på sit ansigt og sagde: »Er det dig, min herre Elias?«

8 Han svarede: »Ja. Gå hen og sig til din herre: Elias er her.«

9 Men Obadja sagde: »Hvad har jeg syndet, siden du vil give din tjener i Akabs hånd, så han slår mig ihjel?

10 Så sandt HERREN din Gud lever: Der er ikke det folk eller kongerige, hvor min herre ikke har sendt folk ud for at lede efter dig. Når de sagde: Han er her ikke, tog han kongeriget og folket i ed på, at de ikke havde fundet dig.

11 Og nu siger du: Gå hen og sig til din herre: Elias er her!

12 Når jeg går fra dig, vil HERRENS ånd føre dig bort, jeg ved ikke hvorhen. Kommer jeg så og fortæller det til Akab, og han ikke finder dig, slår han mig ihjel. Og din tjener har dog frygtet HERREN fra sin ungdom.

13 Har ingen fortalt min herre, hvad jeg gjorde, da Jesabel dræbte HERRENS profeter? Jeg skjulte hundrede af HERRENS profeter, halvtreds i hver hule, og forsynede dem med brød og vand.

14 Og nu siger du: Gå hen og sig til din herre: Elias er her! Han vil slå mig ihjel.«

15 Men Elias sagde: »Så sandt Hærskarers HERRE lever, han som jeg står i tjeneste hos: I dag vil jeg vise mig for ham.«

16 Obadja gik Akab i møde og fortalte ham det, og Akab gik Elias i møde.

17 Da Akab så Elias, sagde han til ham: »Er det dig, der bringer ulykke over Israel?«

18 Han svarede: »Det er ikke mig, der har bragt ulykke over Israel, men dig og din fars hus, fordi I har forladt HERRENS bud, og du er gået efter Ba'alerne.

19 Send nu bud og saml hele Israel hos mig på Karmelbjerget, og også Ba'als fire hundrede og halvtreds profeter og Asheras fire hundrede profeter, som spiser ved Jesabels bord.«

20 Akab sendte bud ud til alle israelitterne og samlede profeterne på Karmelbjerget.

21 Elias trådte frem for hele folket og sagde: »Hvor længe vil I hinke på to tanker? Hvis HERREN er Gud, så følg ham, og hvis Ba'al er det, så følg ham!« Men folket svarede ham ikke et ord.

22 Så sagde Elias til folket: »Jeg er den eneste af HERRENS profeter, der er tilbage, mens Ba'als profeter er fire hundrede og halvtreds mand.

23 Lad dem give os to tyre. De skal vælge den ene tyr, skære den i stykker og lægge den på brændet, men ikke tænde ild. Jeg vil gøre den anden tyr i stand og lægge den på brændet, men ikke tænde ild.

24 Så skal I påkalde jeres guds navn, og jeg vil påkalde HERRENS navn. Den gud, der svarer med ild, han er Gud.« Hele folket svarede: »Det er godt.«

25 Elias sagde til Ba'als profeter: »Vælg den ene tyr, og gør den i stand først, for I er de mange. Påkald jeres guds navn, men tænd ikke ild.«

26 De tog den tyr, han gav dem, gjorde den i stand og påkaldte Ba'als navn fra morgen til middag: »Ba'al, svar os!« Men der kom ingen lyd, og ingen svarede. De hinkede rundt om det alter, der var lavet.

27 Ved middagstid gjorde Elias nar af dem og sagde: »Råb højere! Han er jo en gud. Måske er han optaget eller er gået afsides, eller han er ude at rejse. Måske sover han og skal vækkes.«

28 De råbte højere og skar sig med sværd og spyd, som det var skik hos dem, til blodet flød ned ad dem.

29 Da middagen var gået, var de i profetisk henrykkelse helt til den tid, hvor afgrødeofferet bringes. Men der kom ingen lyd, ingen svarede, og ingen lyttede.

30 Da sagde Elias til hele folket: »Kom hen til mig.« Hele folket kom hen til ham, og han satte HERRENS alter i stand, som var revet ned.

31 Elias tog tolv sten, efter antallet af stammer blandt Jakobs sønner, han som HERRENS ord var kommet til: »Israel skal være dit navn.«

32 Af stenene byggede han et alter i HERRENS navn. Rundt om alteret lavede han en grøft, så stor at den kunne rumme to sea udsæd.

33 Han lagde brændet til rette, skar tyren i stykker og lagde den på brændet.

34 Så sagde han: »Fyld fire krukker med vand, og hæld det over brændofferet og brændet.« Så sagde han: »Gør det igen!« Og de gjorde det igen. Han sagde: »Gør det en tredje gang!« Og de gjorde det en tredje gang.

35 Vandet løb rundt om alteret, og også grøften fyldte han med vand.

36 Da tiden var inde til at bringe afgrødeofferet, trådte profeten Elias frem og sagde: »HERRE, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det blive kendt i dag, at du er Gud i Israel, og at jeg er din tjener og har gjort alt dette på dit ord.

37 Svar mig, HERRE, svar mig, så dette folk må kende, at du, HERRE, er Gud, og at det er dig, der vender deres hjerter tilbage.«

38 Da faldt HERRENS ild ned og fortærede brændofferet, brændet, stenene og jorden, og den slikkede vandet op, der var i grøften.

39 Da hele folket så det, kastede de sig ned på deres ansigt og sagde: »HERREN er Gud! HERREN er Gud!«

40 Elias sagde til dem: »Grib Ba'als profeter! Lad ikke én af dem slippe væk!« De greb dem, og Elias førte dem ned til Kishons bæk og dræbte dem der.

41 Elias sagde til Akab: »Gå op, spis og drik, for jeg hører lyden af kraftig regn.«

42 Akab gik op for at spise og drikke, men Elias gik op på toppen af Karmel. Han bøjede sig ned mod jorden og lagde sit ansigt mellem knæene.

43 Han sagde til sin tjener: »Gå op og se ud mod havet.« Han gik op, så ud og sagde: »Der er ingenting.« Elias sagde: »Gå tilbage!« Sådan syv gange.

44 Den syvende gang sagde tjeneren: »Se, en lille sky, lille som en mands hånd, stiger op fra havet.« Elias sagde: »Gå op og sig til Akab: Spænd for, og kør ned, før regnen holder dig tilbage.«

45 Lidt efter blev himlen sort af skyer og storm, og der faldt en kraftig regn. Akab kørte af sted og tog til Jizre'el.

46 Men HERRENS hånd kom over Elias. Han bandt kappen op om lænderne og løb foran Akab hele vejen til Jizre'el.

Teksten er Den Frie Bibel.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

Elias og Obadja v. 1

  • Hvad havde Obadja gjort for HERRENS profeter (v. 4)?
  • Hvorfor er Obadja bange for at sige, at Elias er her?
  • Hvordan kan du, som Obadja, frygte HERREN i et miljø, hvor det koster noget?

Akab møder Elias v. 17

  • Hvem giver Akab skylden for ulykken over Israel, og hvem giver Elias skylden?
  • Hvad er den egentlige årsag til tørken ifølge Elias (v. 18)?
  • Hvor er vi fristet til at give andre skylden for det, der skyldes vores egen synd?

Guds dom på Karmel v. 20

  • Hvad spørger Elias folket om i v. 21, og hvordan svarer de?
  • Hvorfor lader Elias offeret overhælde med vand tre gange?
  • Hvor »hinker« du selv på to tanker, og hvad vil det sige at følge HERREN helt?

Regnen kommer v. 41

  • Hvad ser tjeneren den syvende gang?
  • Hvad lærer Elias' vedholdende bøn os om bøn ud fra Guds løfte (v. 1, jf. Jak 5,17–18)?
  • Hvad kan du bede om med frimodighed, fordi Gud har lovet det?

Personer og steder i kapitlet

  • Elias (person) – En profet under Akabs og Akazjas regering.
  • Akab (person) – Ond konge i Israel; Jezabels mand
  • Obadja (person) – Akabs paladsforvalter, der beskyttede profeterne
  • Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
  • Jezabel (person) – Dronning i Israel; kong Akabs hustru
  • Abraham (person) – Patriark, udvalgt af Gud til at blive stamfar til hans folk
  • Isak (person) – Søn af Abraham; far til Jakob og Esau.
  • Karmelbjerget (sted) – Bjergkæde; stedet, hvor Elias konfronterede Ba'als profeter
  • Jizre'el (sted) – En by i Issakar, som forbindes med Akab og Jezabel.
  • Samaria (sted) – Hovedstad i Israels nordrige; indbyggerne var samaritanere
  • Kishon (sted) – En flod i det nordlige Israel

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Første Kongebog på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer