Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Historiske bøger · Første Kongebog

Første Kongebog kapitel 20

43 vers

📖 Læs 1 Kong 20 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

Arams konge Ben-Hadad belejrer Samaria og stiller stadig større krav. En profet lover Akab sejr, for at han skal kende, at HERREN er Gud, og Israel vinder to gange, sidst ved Afek. Men Akab lader Ben-Hadad gå og slutter pagt med ham. En profet viser med en lignelse, at Akab selv har afsagt dommen over sig.

Indhold

Benhadad belejrer Samaria, begærer, at Akab skal skikke ham sine hustruer, børn, guld og sølv; truer ham hårdelig, da han ikke vil; en profet forsikrer Akab om sejr imod ham, syrerne blive slagne, 1-21; Benhadad kommer det andet år derefter igen og mener, at Israels guder var bjergguder, på den slette mark ville han vel overvinde dem; for denne bespottelses skyld giver Herren Akab atter sejr; Akab sparer Benhadad, 22-34; en profet forkynder Akab Guds vrede for den sags skyld, 35-43.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

1 Arams konge Ben-Hadad samlede hele sin hær. Der var toogtredive konger med ham og heste og stridsvogne. Han drog op, belejrede Samaria og angreb byen.

2 Han sendte bud ind i byen til Israels konge Akab

3 og lod sige: »Så siger Ben-Hadad: Dit sølv og dit guld er mit, og dine smukkeste hustruer og børn er mine.«

4 Israels konge svarede: »Som du siger, min herre og konge. Jeg er din, og alt, hvad jeg har.«

5 Budbringerne kom igen og sagde: »Så siger Ben-Hadad: Jeg sendte bud til dig og sagde: Dit sølv og dit guld, dine hustruer og dine børn skal du give mig.

6 Men i morgen på denne tid sender jeg mine tjenere til dig, og de skal gennemsøge dit palads og dine tjeneres huse. Alt, hvad dine øjne holder af, skal de tage med sig og føre bort.«

7 Israels konge kaldte alle landets ældste sammen og sagde: »Se selv, at denne mand er ude på det onde. Han sendte bud efter mine hustruer og børn og efter mit sølv og guld, og jeg nægtede ham det ikke.«

8 Alle de ældste og hele folket sagde til ham: »Lyt ikke til ham, og giv ikke efter.«

9 Så sagde han til Ben-Hadads budbringere: »Sig til min herre kongen: Alt det, du første gang krævede af din tjener, vil jeg gøre, men dette kan jeg ikke gøre.« Budbringerne gik og bragte ham svaret.

10 Ben-Hadad sendte bud til ham igen: »Guderne må straffe mig både nu og siden, hvis Samarias støv skal slå til, så alle de folk, der følger mig, kan få en håndfuld hver!«

11 Israels konge svarede: »Sig til ham: Den, der spænder rustningen på, skal ikke prale som den, der spænder den af.«

12 Da Ben-Hadad hørte dette svar, sad han og drak sammen med kongerne i hyttelejren. Han sagde til sine tjenere: »Gør klar til angreb!« Og de gjorde klar til angreb på byen.

13 Men se, en profet trådte frem for Israels konge Akab og sagde: »Så siger HERREN: Ser du hele denne store hær? Se, i dag giver jeg den i din hånd, og du skal kende, at jeg er HERREN.«

14 Akab spurgte: »Ved hvem?« Han svarede: »Så siger HERREN: Ved landsdelshøvdingenes unge mænd.« Akab spurgte: »Hvem skal begynde kampen?« Han svarede: »Det skal du.«

15 Så mønstrede han landsdelshøvdingenes unge mænd, og de var to hundrede og toogtredive. Efter dem mønstrede han hele folket, alle israelitterne, syv tusinde mand.

16 De rykkede ud ved middagstid, mens Ben-Hadad sad og drak sig fuld i hyttelejren sammen med de toogtredive konger, der hjalp ham.

17 Landsdelshøvdingenes unge mænd rykkede ud først. Ben-Hadad sendte nogle ud for at se, og de meldte: »Der kommer mænd ud fra Samaria.«

18 Han sagde: »Hvis de kommer ud for at slutte fred, så tag dem levende, og hvis de kommer ud for at kæmpe, så tag dem også levende.«

19 Men nu rykkede landsdelshøvdingenes unge mænd ud af byen, og hæren fulgte efter dem.

20 De slog hver sin mand ned. Arameerne flygtede, og Israel forfulgte dem. Arams konge Ben-Hadad undslap på en hest sammen med nogle ryttere.

21 Israels konge rykkede ud og slog heste og stridsvogne, og han tilføjede arameerne et stort nederlag.

22 Profeten trådte frem for Israels konge og sagde til ham: »Gå hen og styrk dig, og overvej, hvad du skal gøre, for når året er omme, drager Arams konge op mod dig.«

23 Arams konges tjenere sagde til ham: »Deres guder er bjergguder, derfor fik de overtaget over os. Men lad os kæmpe mod dem på sletten, så får vi helt sikkert overtaget over dem.

24 Gør sådan: Fjern kongerne, hver fra sin plads, og indsæt statholdere i stedet for dem.

25 Saml så selv en hær, lige så stor som den hær, du mistede, med lige så mange heste og stridsvogne. Lad os kæmpe mod dem på sletten, så får vi helt sikkert overtaget over dem.« Han fulgte deres råd og gjorde sådan.

26 Da året var omme, mønstrede Ben-Hadad arameerne og drog op til Afek for at kæmpe mod Israel.

27 Israelitterne blev også mønstret og forsynet, og de drog ud imod dem. Israelitterne slog lejr over for dem som to små flokke geder, mens arameerne fyldte hele landet.

28 Da trådte gudsmanden frem og sagde til Israels konge: »Så siger HERREN: Fordi arameerne har sagt, at HERREN er en gud for bjergene og ikke en gud for dalene, vil jeg give hele denne store hær i din hånd, og I skal kende, at jeg er HERREN.«

29 De lå i lejr over for hinanden i syv dage. Den syvende dag kom det til kamp, og israelitterne dræbte hundrede tusinde mand fodfolk af arameerne på én dag.

30 De, der var tilbage, flygtede ind i byen Afek, men muren styrtede sammen over de syvogtyve tusinde mand, der var tilbage. Ben-Hadad flygtede også ind i byen og gemte sig i et inderste rum.

31 Hans tjenere sagde til ham: »Hør, vi har hørt, at kongerne af Israels hus er nådige konger. Lad os binde sæk om lænderne og reb om hovedet og gå ud til Israels konge. Måske lader han dig leve.«

32 Så bandt de sæk om lænderne og reb om hovedet, kom til Israels konge og sagde: »Din tjener Ben-Hadad siger: Lad mig leve!« Han svarede: »Lever han endnu? Han er min bror.«

33 Mændene tog det som et godt tegn og greb hurtigt ordet fra ham: »Ja, Ben-Hadad er din bror!« Han sagde: »Gå hen og hent ham.« Ben-Hadad kom ud til ham, og han lod ham stige op i sin vogn.

34 Ben-Hadad sagde til ham: »De byer, som min far tog fra din far, giver jeg tilbage, og du kan oprette handelsgader i Damaskus, sådan som min far gjorde i Samaria.« Akab svarede: »På de vilkår lader jeg dig gå.« Så sluttede han en pagt med ham og lod ham gå.

35 En mand blandt profetsønnerne sagde på HERRENS ord til en anden: »Slå mig!« Men manden ville ikke slå ham.

36 Da sagde han til ham: »Fordi du ikke adlød HERRENS røst, skal en løve dræbe dig, så snart du går fra mig.« Da han var gået fra ham, mødte en løve ham og dræbte ham.

37 Han traf en anden mand og sagde: »Slå mig!« Manden slog ham og sårede ham.

38 Så gik profeten hen og stillede sig ved vejen og ventede på kongen. Han havde gjort sig ukendelig med et bind over øjnene.

39 Da kongen kom forbi, råbte han til kongen: »Din tjener var med ude i kampen. Se, da kom en mand hen med en anden mand til mig og sagde: Pas på denne mand! Hvis han bliver væk, skal du bøde med dit liv for hans, eller du skal betale en talent sølv.

40 Men mens din tjener havde travlt med det ene og det andet, var han pludselig væk.« Israels konge sagde til ham: »Sådan er din dom; du har selv afsagt den.«

41 Da skyndte han sig at tage bindet fra øjnene, og Israels konge genkendte ham som en af profeterne.

42 Han sagde til kongen: »Så siger HERREN: Fordi du har ladet den mand slippe, som jeg havde lagt band på, skal du bøde med dit liv for hans og dit folk for hans folk.«

43 Israels konge drog hjem, mut og vred, og kom til Samaria.

Teksten er Den Frie Bibel.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

Ben-Hadad belejrer Samaria v. 1

  • Hvad kræver Ben-Hadad første og anden gang?
  • Hvad mener Akab med ordsproget i v. 11?
  • Hvor er du fristet til at prale, før kampen er overstået?

HERREN giver sejr v. 13

  • Hvem skal ifølge profeten vinde slaget?
  • Hvorfor giver HERREN sejren til den ugudelige Akab (v. 13)?
  • Hvad siger det om Guds nåde, at han hjælper, før vi fortjener det?

Slaget ved Afek v. 22

  • Hvad mente arameerne om Israels Gud (v. 23 og 28)?
  • Hvordan viser HERREN, at han er Gud over både bjerge og dale?
  • Hvor begrænser du Gud til visse dele af dit liv?

Profetens lignelse v. 35

  • Hvad gør profeten for at blive ukendelig, og hvad fortæller han kongen?
  • Hvorfor er det alvorligt, at Akab lod Ben-Hadad gå?
  • Hvordan kan Guds ord, som Nathans lignelse til David, afsløre os selv?

Personer og steder i kapitlet

  • Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
  • Ben-Hadad (person) – Konge i Aram på Asas og Bashas tid.
  • Akab (person) – Ond konge i Israel; Jezabels mand
  • Syrien (sted) – Gammel egn nord for Israel, ofte i konflikt med Israel
  • Samaria (sted) – Hovedstad i Israels nordrige; indbyggerne var samaritanere
  • Afek (sted) – En by i nord, hvor der blev udkæmpet slag mod aramæerne.
  • Damaskus (sted) – Gammel by, Syriens hovedstad, vigtig i Bibelens historie.

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Første Kongebog på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer