Første Mosebog kapitel 8

Sammenfatning

Gud husker på Noa og lader en vind få vandet til at falde. Arken strander på Ararats bjerge. Noa sender en ravn og siden en due ud, og duen kommer tilbage med et friskt olivenblad. Da jorden er tør, går Noa og dyrene ud af arken. Noa ofrer til HERREN, og HERREN lover aldrig mere at dræbe alt levende og at lade årstiderne fortsætte.

Indhold

Gud lader vandet borttørres igen, 1-5; Noa udsender en ravn og derefter tre duer for at erfare, om jorden var blevet tør, 6-12; den bliver tør; Noa går ud ad arken, 13-19; bygger et alter og ofrer; Gud vil ikke mere således fordærve al jorden, 20-22.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

Gud lader vandet tørre væk

¹ Gud huskede på Noa og alle de vilde dyr og alt kvæg som var med ham i arken, og Gud lod en vind blæse hen over jorden, og vandet faldt.

² Urdybets kilder og himlens sluser lukkedes, og regnen fra himlen holdt op.

³ Vandet trak sig efterhånden tilbage fra jorden, og vandstanden var blevet lavere efter 150 dage.

⁴ Og i den syvende måned, på den syttende dag i måneden strandede arken på Ararats bjerge.

⁵ Og der blev mindre og mindre vand indtil den tiende måned. I den tiende måned, på den første dag i måneden, kom bjergtoppene til syne.

Noa sender fugle ud fra arken

⁶ Efter 40 dage åbnede Noa det vindue han havde lavet i arken.

⁷ Og han sendte en ravn ud. Den fløj frem og tilbage indtil vandet var tørret væk fra jorden.

⁸ Så sendte han en due ud for at se om vandet var sunket fra jordens overflade.

⁹ Men da duen ikke fandt et sted den kunne sætte sine fødder, kom den tilbage til ham i arken, for vandet dækkede stadig hele jorden. Han rakte hånden ud og greb den og tog den til sig i arken.

¹⁰ Så ventede han endnu syv dage, og igen sendte han duen ud fra arken.

¹¹ Duen kom tilbage til ham ved aftenstid, og se, den havde et friskt olivenblad i næbbet; da forstod Noa at vandet var sunket væk fra jorden.

¹² Han ventede endnu syv dage og sendte så duen ud, og den kom ikke længere tilbage til ham.

Noa forlader arken

¹³ I det 601. år, i den første måned, på den første dag i måneden, var vandet tørret væk fra jorden. Da fjernede Noa arkens overdækning og så sig om, og se, jordens overflade var blevet tør.

¹⁴ I den anden måned, på den 27. dag i måneden var jorden blevet tør.

¹⁵ Da talte Gud til Noa:

¹⁶ »Gå ud af arken, du og din hustru og dine sønner og dine svigerdøtre med dig.

¹⁷ Alle de dyr som er hos dig af alt kød, af fugle og af kvæg og af alt kryb som kryber på jorden, skal gå ud med dig, og de skal vrimle på jorden og blive frugtbare og talrige på jorden.«

¹⁸ Så gik Noa ud sammen med sine sønner og sin hustru og sine svigerdøtre.

¹⁹ Alle de vilde dyr, alt kryb og alle fugle, alt hvad der kryber på jorden, gik ud af arken art efter art.

Noas alter

²⁰ Noa byggede et alter for HERREN og tog af alle slags rene dyr og af alle slags rene fugle og ofrede helofre på alteret.

²¹ HERREN duftede den behagelige duft. Da sagde HERREN i sit hjerte: »Jeg vil ikke forbande agerjorden yderligere på grund af mennesket, selvom menneskets hjertes tanke er ond fra ungdommen af; og jeg vil aldrig mere dræbe alt levende, sådan som jeg har gjort.

²² Så længe jorden består, skal såning og høst, frost og hede, sommer og vinter, dag og nat aldrig høre op.«

Teksten er Den Frie Bibel.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• Luk 3,36 (henviser til v. 1)
• 2 Kor 7,5 (henviser til v. 9)
• ApG 28,14 (henviser til v. 10)
• 1 Pet 3,20 (henviser til v. 18)
• Matt 7,11 (henviser til v. 21)
• Rom 5,13 (henviser til v. 21)
• Rom 7,18 (henviser til v. 21)
• 2 Kor 2,15 (henviser til v. 21)

Spørgsmål til bibelkredsen

Gud lader vandet tørre væk v. 1

• Hvad gør Gud, da han husker på Noa?
• Hvad betyder det i Bibelen, at Gud »husker« nogen?
• Hvornår har du brug for at vide, at Gud husker på dig?

Noa sender fugle ud fra arken v. 6

• Hvilke fugle sender Noa ud, og hvad sker der med dem?
• Hvad lærer Noas tålmodige venten dig om at vente på Gud?
• Hvordan kan du vente på Guds tid, når det tager længe?

Noa forlader arken v. 13

• Hvad befaler Gud Noa i v. 16–17?
• Hvorfor går Noa først ud, da Gud siger det, og ikke før?
• Hvordan kan du søge Guds ord, før du tager store beslutninger?

Noas alter v. 20

• Hvad lover HERREN i v. 21–22?
• Hvorfor lover Gud dette, selvom menneskets hjerte stadig er ondt?
• Hvordan kan årstidernes skifte minde dig om Guds trofasthed?

Personer og steder i kapitlet

• Noa (person) – Retfærdig mand, byggede arken, overlevede syndfloden
• Ararat (sted) – En bjergkæde, hvor Noas ark gik på grund efter syndfloden.

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Første Mosebog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer