Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Historiske bøger · Første Samuelsbog

Første Samuelsbog kapitel 14

52 vers

📖 Læs 1 Sam 14 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

Jonatan og hans våbendrager klatrer op til filistrenes forpost i tillid til, at HERREN kan frelse ved mange eller få. En rædsel fra Gud spreder filistrenes hær. Saul har lagt folket under ed om ikke at spise, men Jonatan smager honning uden at vide det. Loddet rammer Jonatan, men folket løskøber ham. Kapitlet slutter med Sauls krige og familie.

Indhold

Jonathan med sin våbendrager fatter en stor tillid til Gud og slår filisterne, 1-15; Saul får det at vide, og han tillige med folket forfølger og slår dem alle vegne, 16-23; Saul havde forbandet den, som enten åd eller drak noget samme dag; Jonathan åd honning i skoven; folket æder herefter kød med blodet; Saul bygger Herren et alter, 24-35; Saul vil atter drage ned efter filisterne, adspørger først Herren, som ej vil svare ham; erfarer ved lod, at Jonathan havde ædt honning, vil slå ham ihjel. Folket redder ham, 36-46; Saul slår Israels fjender; hans hustru og børn, slægt og gerning beskrives, 47-52.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

1 En dag sagde Sauls søn Jonatan til den unge mand, der bar hans våben: »Kom, lad os gå over til filistrenes forpost derovre på den anden side.« Men han fortalte ikke sin far om det.

2 Saul sad ved udkanten af Gibea under granatæbletræet i Migron, og de folk, der var hos ham, var omkring seks hundrede mand.

3 Ahija bar efoden. Han var søn af Ahitub, der var bror til Ikabod, søn af Pinehas, søn af Eli, HERRENs præst i Shilo. Folket vidste ikke, at Jonatan var gået.

4 I passet, hvor Jonatan ville prøve at komme over til filistrenes forpost, stod der en klippetand på den ene side og en klippetand på den anden side. Den ene hed Boses, og den anden hed Sene.

5 Den ene klippetand rejste sig mod nord over for Mikmas, den anden mod syd over for Geba.

6 Jonatan sagde til den unge mand, der bar hans våben: »Kom, lad os gå over til forposten hos de uomskårne. Måske vil HERREN gøre noget for os. For intet kan hindre HERREN i at frelse, hvad enten det er ved mange eller ved få.«

7 Hans våbendrager svarede: »Gør alt, hvad du har i sinde. Gå bare, jeg er med dig i alt, hvad du vil.«

8 Jonatan sagde: »Hør her: Vi går over til mændene og viser os for dem.

9 Hvis de siger til os: ›Bliv stående, til vi kommer hen til jer‹, så bliver vi stående, hvor vi er, og går ikke op til dem.

10 Men hvis de siger: ›Kom op til os‹, så går vi op, for så har HERREN givet dem i vores hånd. Det skal være vores tegn.«

11 Da de begge viste sig for filistrenes forpost, sagde filistrene: »Se, hebræerne kommer ud af hullerne, hvor de har gemt sig.«

12 Mændene på forposten råbte til Jonatan og hans våbendrager: »Kom op til os, så skal vi lære jer noget!« Jonatan sagde til sin våbendrager: »Følg efter mig op, for HERREN har givet dem i Israels hånd.«

13 Jonatan kravlede op på hænder og fødder med sin våbendrager efter sig. Filistrene faldt for Jonatan, og hans våbendrager kom bagefter og dræbte dem.

14 Ved dette første angreb dræbte Jonatan og hans våbendrager omkring tyve mand på et stykke jord omtrent så stort som et halvt plovland.

15 Der opstod rædsel i lejren, ude på marken og blandt alle folkene. Forposten og plyndrerne skælvede også, og jorden rystede. Det var en rædsel fra Gud.

16 Sauls udkigsposter i Gibea i Benjamin så, at hærmassen gik i opløsning og flygtede hid og did.

17 Saul sagde til folket, der var hos ham: »Mønstr folkene og se efter, hvem der er gået fra os.« Da de mønstrede dem, viste det sig, at Jonatan og hans våbendrager var borte.

18 Saul sagde til Ahija: »Bring Guds ark hid!« For Guds ark var på det tidspunkt hos israelitterne.

19 Men mens Saul talte med præsten, blev tumulten i filistrenes lejr større og større. Så sagde Saul til præsten: »Lad være!«

20 Saul og alle de folk, der var hos ham, samledes og gik ind i kampen. Dér vendte de sværdet mod hinanden i en meget stor forvirring.

21 De hebræere, som tidligere havde holdt med filistrene og var draget op med dem i lejren, gik nu også over til israelitterne hos Saul og Jonatan.

22 Og alle de israelitter, der havde gemt sig i Efraims bjergland, hørte, at filistrene flygtede, og de satte også efter dem i kampen.

23 Sådan frelste HERREN Israel den dag, og kampen bredte sig forbi Bet-Aven.

24 Israels mænd var hårdt pressede den dag. Saul havde lagt folket under ed og sagt: »Forbandet være den, der spiser noget før aften, før jeg har fået hævn over mine fjender!« Derfor smagte ingen af folket mad.

25 Hele hæren kom ind i skoven, og der var honning på jorden.

26 Da folket kom ind i skoven, flød honningen, men ingen førte hånden op til munden, for folket frygtede eden.

27 Men Jonatan havde ikke hørt, at hans far havde lagt folket under ed. Han rakte enden af den stav, han havde i hånden, ud, dyppede den i honningkagen og førte hånden op til munden. Så lyste hans øjne op.

28 En af folket sagde: »Din far lagde folket under en streng ed og sagde: Forbandet være den, der spiser noget i dag. Derfor er folket så udmattet.«

29 Jonatan sagde: »Min far har bragt ulykke over landet. Se bare, hvordan mine øjne er lyst op, fordi jeg smagte en smule af denne honning.

30 Hvor meget bedre var det ikke gået, hvis folket i dag havde spist af det bytte, de tog fra deres fjender! Så ville nederlaget for filistrene have været meget større.«

31 Den dag slog de filistrene fra Mikmas til Ajjalon, og folket blev helt udmattet.

32 Folket kastede sig over byttet. De tog får, okser og kalve, slagtede dem på jorden og spiste kødet med blodet i.

33 Det blev fortalt Saul: »Folket synder mod HERREN ved at spise kød med blodet i.« Han sagde: »I har handlet troløst! Rul en stor sten herhen til mig.«

34 Saul sagde: »Gå rundt blandt folket og sig til dem: Hver skal bringe sin okse og sit lam til mig og slagte dem her og spise. I må ikke synde mod HERREN ved at spise kød med blodet i.« Så bragte hver af folket sin okse den nat og slagtede den dér.

35 Saul byggede et alter for HERREN. Det var det første alter, han byggede for HERREN.

36 Saul sagde: »Lad os drage ned efter filistrene i nat og plyndre blandt dem til det bliver lyst, og lad os ikke lade én mand af dem blive tilbage.« De svarede: »Gør alt, hvad du finder godt.« Men præsten sagde: »Lad os først træde frem for Gud her.«

37 Så spurgte Saul Gud: »Skal jeg drage ned efter filistrene? Vil du give dem i Israels hånd?« Men han svarede ham ikke den dag.

38 Da sagde Saul: »Kom herhen, alle folkets ledere, og find ud af, hvordan denne synd er sket i dag.

39 For så sandt HERREN lever, han som frelser Israel: Selv om skylden ligger hos min søn Jonatan, skal han dø.« Men ingen af folket svarede ham.

40 Han sagde til hele Israel: »Stil jer på den ene side, så stiller jeg og min søn Jonatan os på den anden side.« Folket svarede Saul: »Gør, hvad du finder godt.«

41 Saul sagde til HERREN, Israels Gud: »Giv et klart svar!« Loddet ramte Jonatan og Saul, og folket gik fri.

42 Saul sagde: »Kast lod mellem mig og min søn Jonatan.« Og loddet ramte Jonatan.

43 Saul sagde til Jonatan: »Fortæl mig, hvad du har gjort.« Jonatan fortalte ham det: »Jeg smagte en smule honning med spidsen af den stav, jeg havde i hånden. Her er jeg; jeg er rede til at dø.«

44 Saul sagde: »Gud lade det gå mig ilde både nu og siden, hvis du ikke skal dø, Jonatan!«

45 Men folket sagde til Saul: »Skal Jonatan dø, han som har vundet denne store sejr for Israel? Aldrig i livet! Så sandt HERREN lever, skal ikke ét hår på hans hoved falde til jorden, for det er med Guds hjælp, han har handlet i dag.« Sådan løskøbte folket Jonatan, så han ikke døde.

46 Saul holdt op med at forfølge filistrene og drog hjem, og filistrene vendte tilbage til deres eget land.

47 Da Saul havde grebet kongemagten over Israel, førte han krig mod alle sine fjender rundt omkring: mod Moab, ammonitterne, Edom, kongerne af Soba og filistrene. Overalt, hvor han vendte sig hen, vandt han.

48 Han udførte heltegerninger, slog amalekitterne og reddede Israel fra dem, der plyndrede landet.

49 Sauls sønner var Jonatan, Jishvi og Malkishua. Hans to døtre hed Merab, den ældste, og Mikal, den yngste.

50 Sauls hustru hed Ahinoam og var datter af Ahima'as. Hans hærfører hed Abner og var søn af Sauls farbror Ner.

51 Sauls far Kish og Abners far Ner var sønner af Abiel.

52 Så længe Saul levede, var der hård krig mod filistrene. Hver gang Saul fik øje på en stærk mand eller en dygtig kriger, tog han ham i sin tjeneste.

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

Jonatans dristige angreb v. 1

  • Hvilket tegn aftaler Jonatan med sin våbendrager?
  • Hvad betyder det, at intet kan hindre HERREN i at frelse ved mange eller få?
  • Hvor har du brug for at stole på, at Gud kan handle, selv om du er lille?

HERREN frelser Israel v. 16

  • Hvad sker der i filistrenes lejr?
  • Hvorfor siger v. 23, at det var HERREN, der frelste Israel?
  • Hvordan kan du give Gud æren for det, der lykkes?

Sauls ed og honningen v. 24

  • Hvad lovede Saul under ed, og hvad gjorde Jonatan?
  • Hvorfor kalder Jonatan sin fars ed en ulykke for landet?
  • Hvornår kan fromme løfter blive en byrde for andre?

Loddet rammer Jonatan v. 36

  • Hvem rammer loddet, og hvad siger Saul?
  • Hvorfor griber folket ind og redder Jonatan?
  • Hvordan kan du tale op for en, der bliver behandlet uretfærdigt?

Sauls krige og familie v. 47

  • Hvilke fjender kæmpede Saul mod?
  • Hvad siger listen om Sauls kongedømme trods hans fejl?
  • Hvordan kan Gud bruge mennesker, der også fejler?

Personer og steder i kapitlet

  • Saul (person) – Israels første konge, salvet af Samuel
  • Jonatan (person) – Kong Sauls ældste søn og Davids ven
  • Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
  • Akimelek (person) – Ypperstepræst i Nob, der hjalp David og blev dræbt af Saul
  • Hebræerne (person) – En folkegruppe, der nedstammer fra Abraham.
  • Abner (person) – Sauls fætter og øverstbefalende for hans hær
  • Ner (person) – Far til Abner, kong Sauls hærfører.
  • Akitub (person) – Far til Akimelek, ypperstepræsten i Nob, der blev dræbt af Saul
  • Eli (person) – Ypperstepræst og dommer i Israel i Shilo
  • Ikabod (person) – Søn af Pinehas, født da arken blev taget.
  • Pinehas (person) – Ugudelig søn af præsten Eli
  • Benjamin (person) – Jakobs og Rakels yngste søn
  • Efraim (person) – Josefs anden søn og en af Israels stammer.
  • Abinadab (person) – Søn af kong Saul, faldt i kamp
  • Malkishua (person) – Kong Sauls søn, dræbt i kamp mod filistrene.
  • Merab (person) – Kong Sauls ældste datter.
  • Mikal (person) – Sauls datter; Davids hustru.
  • Akima'as (person) – Far til Sauls hustru Akinoam
  • Akinoam (person) – Kong Sauls hustru, Akima'as' datter
  • Abiel (person) – Kishs far og kong Sauls bedstefar
  • Kish (person) – Far til Saul, Israels første konge
  • Filistæa (sted) – Et gammelt folk og område i Kana'an
  • Gibea (sted) – En by i Benjamin, knyttet til Saul og til grusomheder.
  • Mikmas (sted) – By i Benjamin, kendt fra Sauls lejr og Jonatans sejr

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Første Samuelsbog på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer