Første Samuelsbog kapitel 20

Sammenfatning

David spørger Jonatan, hvorfor Saul står ham efter livet. Jonatan lover at finde ud af det ved nymånemåltidet, og de fornyer deres pagt for HERRENs ansigt. Da Saul bliver rasende og kaster spyddet efter Jonatan, er sagen klar. Med pilene giver Jonatan David tegn til at flygte, og de to venner tager grædende afsked.

Indhold

David kommer til Jonathan og beklager sig meget, 1-3; han lader David gå bort til Betlehem og gør aftale med ham, at han den tredje dag derefter skulle skjule sig på marken, så ville Jonathan imidlertid erfare sin faders Sindelag imod ham, og der ved visse tegn kundgøre ham det; men han for sin person fornyer sin pagt med David, 4-23; da Jonathan havde erfaret Sauls forbitrelse imod ham, giver han David det efter løfte til kende og tager med stor bedrøvelse afsked fra ham, 24-43.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

¹ David flygtede fra Najot i Rama og kom til Jonatan og sagde: »Hvad har jeg gjort? Hvad er min skyld, og hvad har jeg forsyndet mig med over for din far, siden han står mig efter livet?«

² Jonatan svarede: »Det må ikke ske! Du skal ikke dø. Min far gør ikke noget, hverken stort eller småt, uden at fortælle mig det. Hvorfor skulle min far så skjule dette for mig? Sådan er det ikke.«

³ Men David svor igen og sagde: »Din far ved udmærket, at du er glad for mig, og derfor tænker han: ›Jonatan må ikke få det at vide, for så bliver han bedrøvet.‹ Men så sandt HERREN lever, og så sandt du selv lever: Der er kun et skridt mellem mig og døden.«

⁴ Jonatan sagde til David: »Hvad du end ønsker, vil jeg gøre for dig.«

⁵ David sagde til Jonatan: »I morgen er det nymånedag, og så skal jeg sidde til bords hos kongen. Men lad mig gå, så jeg kan skjule mig ude på marken til i overmorgen aften.

⁶ Hvis din far savner mig, så sig: ›David bad mig indtrængende om lov til at skynde sig hjem til sin by Betlehem, for hele slægten holder sit årlige offermåltid der.‹

⁷ Hvis han siger: ›Godt!‹, så er din tjener i sikkerhed. Men hvis han bliver vred, så kan du vide, at han har besluttet at gøre mig ondt.

⁸ Vis din tjener troskab, for du har jo sluttet en pagt med din tjener for HERRENS ansigt. Men er der skyld hos mig, så dræb mig selv. Hvorfor skulle du føre mig hen til din far?«

⁹ Jonatan svarede: »Det må aldrig ske for dig! Hvis jeg finder ud af, at min far har besluttet at gøre dig ondt, vil jeg så ikke fortælle dig det?«

¹⁰ David spurgte Jonatan: »Hvem skal fortælle mig det, hvis din far giver dig et hårdt svar?«

¹¹ Jonatan sagde til David: »Kom, lad os gå ud på marken.« Og de gik begge ud på marken.

¹² Jonatan sagde til David: »Ved HERREN, Israels Gud: Når jeg i morgen eller i overmorgen på denne tid har udforsket min far, og det ser godt ud for David, vil jeg så ikke sende bud til dig og lade dig det vide?

¹³ HERREN lade det gå Jonatan ilde både nu og siden, hvis min far har i sinde at gøre dig ondt, og jeg ikke lader dig det vide og sender dig bort, så du kan gå i fred. Og HERREN være med dig, sådan som han har været med min far.

¹⁴ Og vis mig så HERRENS troskab, hvis jeg stadig er i live, så jeg ikke skal dø.

¹⁵ Tag aldrig din troskab bort fra min familie, heller ikke når HERREN udrydder hver eneste af Davids fjender fra jordens overflade.«

¹⁶ Så sluttede Jonatan pagt med Davids hus og sagde: »HERREN skal kræve Davids fjender til regnskab.«

¹⁷ Jonatan lod David sværge endnu en gang ved sin kærlighed til ham, for han elskede ham, som han elskede sig selv.

¹⁸ Jonatan sagde til ham: »I morgen er det nymånedag, og man vil savne dig, for din plads vil stå tom.

¹⁹ Gå i overmorgen helt derned til det sted, hvor du skjulte dig den gang, det skete, og bliv ved Ezel-stenen.

²⁰ Så vil jeg skyde tre pile ud til siden af den, som om jeg skød efter et mål.

²¹ Og så vil jeg sende tjenestedrengen af sted: ›Gå hen og find pilene!‹ Hvis jeg råber til drengen: ›Pilene ligger herhenne på denne side af dig, tag dem!‹, så kom, for så er alt i orden for dig, og der er ingen fare, så sandt HERREN lever.

²² Men hvis jeg siger til drengen: ›Pilene ligger længere ude, på den anden side af dig!‹, så gå, for så sender HERREN dig bort.

²³ Og hvad angår det, vi to har talt om, så er HERREN vidne mellem dig og mig for altid.«

²⁴ David skjulte sig så ude på marken. Da det blev nymånedag, satte kongen sig til bords for at spise.

²⁵ Kongen satte sig på sin plads som sædvanlig, på pladsen ved væggen. Jonatan sad over for ham, og Abner sad ved siden af Saul, men Davids plads var tom.

²⁶ Saul sagde ikke noget den dag, for han tænkte: »Der må være sket ham noget, så han er uren. Han er sikkert ikke ren.«

²⁷ Men dagen efter nymånedag, den anden dag, var Davids plads stadig tom. Da spurgte Saul sin søn Jonatan: »Hvorfor er Isajs søn ikke kommet til måltidet, hverken i går eller i dag?«

²⁸ Jonatan svarede Saul: »David bad mig indtrængende om lov til at gå til Betlehem.

²⁹ Han sagde: ›Lad mig gå, for vores slægt holder offermåltid i byen, og min bror har selv befalet mig at komme. Hvis du er mig venligt stemt, så lad mig slippe af sted og besøge mine brødre.‹ Derfor er han ikke kommet til kongens bord.«

³⁰ Da blev Saul rasende på Jonatan og sagde til ham: »Din søn af en forvildet og genstridig kvinde! Tror du ikke, jeg ved, at du holder med Isajs søn, til skam for dig selv og til skam for din mors skød?

³¹ Så længe Isajs søn lever på jorden, står hverken du eller dit kongedømme sikkert. Send nu bud og hent ham til mig, for han skal dø!«

³² Jonatan svarede sin far Saul: »Hvorfor skal han dø? Hvad har han gjort?«

³³ Da kastede Saul spyddet efter ham for at ramme ham, og Jonatan forstod, at hans far havde besluttet at slå David ihjel.

³⁴ Jonatan rejste sig fra bordet i raseri, og han spiste ikke noget den anden nymånedag, for han var bedrøvet over David, fordi hans far havde krænket ham.

³⁵ Næste morgen gik Jonatan ud på marken til det aftalte møde med David, og en lille dreng var med ham.

³⁶ Han sagde til drengen: »Løb hen og find de pile, jeg skyder.« Drengen løb, og han skød pilen forbi ham.

³⁷ Da drengen kom hen til det sted, hvor pilen lå, som Jonatan havde skudt, råbte Jonatan efter drengen: »Ligger pilen ikke længere ude, på den anden side af dig?«

³⁸ Og Jonatan råbte efter drengen: »Skynd dig, hurtigt, stå ikke stille!« Jonatans dreng samlede pilene op og kom tilbage til sin herre.

³⁹ Drengen anede ingenting. Kun Jonatan og David vidste, hvad det drejede sig om.

⁴⁰ Så gav Jonatan sine våben til drengen og sagde til ham: »Gå, og bær dem ind til byen.«

⁴¹ Da drengen var gået, rejste David sig fra sit skjul ved sydsiden. Han kastede sig ned med ansigtet mod jorden og bøjede sig tre gange. De kyssede hinanden og græd sammen, og David græd mest.

⁴² Jonatan sagde til David: »Gå i fred! Vi to har jo svoret hinanden i HERRENS navn: ›HERREN skal være mellem mig og dig og mellem mine efterkommere og dine efterkommere for altid.‹«

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• 2 Kor 1,8 (henviser til v. 3)
• 2 Kor 9,1 (henviser til v. 23)
• Matt 27,23 (henviser til v. 31)
• Luk 3,32 (henviser til v. 31)
• ApG 20,1 (henviser til v. 41)
• ApG 20,37 (henviser til v. 41)
• ApG 21,1 (henviser til v. 41)

Spørgsmål til bibelkredsen

David og Jonatan lægger planer v. 1

• Hvad siger David om afstanden mellem sig selv og døden?
• Hvorfor tror Jonatan først ikke, at hans far vil dræbe David?
• Hvordan kan du lytte til en ven, der er bange?

Pagten fornyes v. 12

• Hvad beder Jonatan David om at love ham (v. 14–15)?
• Hvad betyder det, at HERREN er vidne mellem dem?
• Hvad betyder trofasthed i dine venskaber?

Saul ved nymånemåltidet v. 24

• Hvad siger Saul til Jonatan, og hvad gør han?
• Hvorfor tror Saul, at David truer Jonatans kongedømme?
• Hvordan kan du stå fast på det rette, når det koster noget?

Tegnet med pilene v. 35

• Hvad råber Jonatan til drengen?
• Hvorfor græder David mest ved afskeden?
• Hvordan kan Guds løfte give fred, når man må skilles fra nogen?

Personer og steder i kapitlet

• Jonatan (person) – Kong Sauls ældste søn og Davids ven
• David (person) – Salvet konge over Israel, Jesu Kristi stamfar
• Saul (person) – Israels første konge, salvet af Samuel
• Isaj (person) – Kong Davids far.
• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• Abner (person) – Sauls fætter og øverstbefalende for hans hær
• Betlehem (sted) – Byen, hvor David og Jesus blev født.
• Mispa (sted) – En by i Benjamin; et sted for samling og dom
• Najot (sted) – Et sted nær Rama, hvor David flygtede fra Saul
• Ezel-stenen (sted) – Sted, hvor David og Jonatan aftalte at mødes

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Første Samuelsbog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer