Første Samuelsbog kapitel 24

Sammenfatning

Saul jager David ved En-Gedi og går ind i den hule, hvor David og hans mænd sidder skjult. David skærer en flig af Sauls kappe, men vil ikke løfte hånden mod HERRENs salvede. Han viser Saul fligen og overlader dommen til HERREN. Saul græder, kalder David mere retfærdig end sig selv og erkender, at David skal blive konge.

Indhold

David bliver i Engedi ørken; Saul forfølger ham også der, 1-3; da Saul går ind i en hule, hvor David og hans mænd var, ville dog David ikke slå ham ihjel, men afskærer en flig af hans kjortel, 4-8; råber siden efter Saul, og overbeviser ham om den uret, som han gjorde ham, 9-16; Saul erkender sin synd, græder, tager en ed af David, at han ikke skulle udrydde hans sæd, og drager bort, 17-23.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

¹ David drog op derfra og holdt til i klippeborgene ved En-Gedi.

² Da Saul vendte tilbage fra forfølgelsen af filisterne, fik han at vide: »David er i En-Gedis ørken.«

³ Saul tog tre tusind udvalgte mænd fra hele Israel og drog ud for at søge efter David og hans mænd ved Stenbukkeklipperne.

⁴ Han kom til nogle fårefolde ved vejen, hvor der var en hule, og Saul gik derind for at forrette sin nødtørft. David og hans mænd sad inderst inde i hulen.

⁵ Davids mænd sagde til ham: »Det er i dag, HERREN siger til dig: ›Jeg giver din fjende i din hånd, og du kan gøre med ham, som du finder for godt.‹« David rejste sig og skar i al hemmelighed en flig af Sauls kappe.

⁶ Men bagefter slog Davids samvittighed ham, fordi han havde skåret fligen af Sauls kappe.

⁷ Han sagde til sine mænd: »HERREN forbyde, at jeg skulle gøre sådan noget mod min herre, HERRENS salvede, og løfte min hånd mod ham. Han er jo HERRENS salvede.«

⁸ Med de ord holdt David sine mænd tilbage, og han tillod dem ikke at angribe Saul. Saul rejste sig og forlod hulen og gik videre ad vejen.

⁹ Bagefter rejste David sig, gik ud af hulen og råbte efter Saul: »Herre konge!« Saul så sig tilbage, og David bøjede sig ned med ansigtet mod jorden og kastede sig ned.

¹⁰ David sagde til Saul: »Hvorfor hører du på folk, der siger: ›David vil dig ondt‹?

¹¹ I dag har du med egne øjne set, at HERREN gav dig i min hånd i hulen. Man sagde, at jeg skulle dræbe dig, men jeg skånede dig og sagde: ›Jeg vil ikke løfte min hånd mod min herre, for han er HERRENS salvede.‹

¹² Se, min far, se fligen af din kappe her i min hånd! Når jeg skar fligen af din kappe uden at dræbe dig, så kan du forstå og se, at jeg ikke har ondskab eller oprør i sinde, og at jeg ikke har forsyndet mig mod dig. Men du jager mig for at tage mit liv.

¹³ HERREN skal dømme mellem mig og dig, og HERREN skal hævne mig på dig, men min hånd skal ikke ramme dig.

¹⁴ Som det gamle ordsprog siger: ›Fra de onde kommer ondskab.‹ Men min hånd skal ikke ramme dig.

¹⁵ Hvem er det, Israels konge er draget ud efter? Hvem er det, du forfølger? En død hund, en enkelt loppe!

¹⁶ HERREN skal være dommer og dømme mellem mig og dig. Han skal se til og føre min sag og skaffe mig ret over for dig.«

¹⁷ Da David var færdig med at sige dette til Saul, sagde Saul: »Er det din stemme, min søn David?« Og Saul brast i gråd.

¹⁸ Han sagde til David: »Du er mere retfærdig end jeg. Du har gjort godt mod mig, men jeg har gjort ondt mod dig.

¹⁹ I dag har du vist, at du har været god mod mig. HERREN gav mig i din hånd, men du dræbte mig ikke.

²⁰ Hvis en mand møder sin fjende, lader han ham så gå i fred? HERREN lønne dig med godt for det, du har gjort mod mig i dag.

²¹ Nu ved jeg, at du skal blive konge, og at kongeriget Israel skal stå fast i din hånd.

²² Så sværg mig nu ved HERREN, at du ikke vil udrydde mine efterkommere efter mig og ikke udslette mit navn fra min fars slægt.«

²³ David svor det for Saul. Så gik Saul hjem, mens David og hans mænd drog op til klippeborgen.

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• Hebr 11,38 (henviser til v. 2)
• Rom 13,5 (henviser til v. 6)
• Matt 5,39 (henviser til v. 11)
• ApG 25,5 (henviser til v. 12)
• 2 Tim 4,14 (henviser til v. 13)
• Matt 12,34 (henviser til v. 14)
• Matt 15,18 (henviser til v. 14)
• Mark 14,48 (henviser til v. 15)
• Rom 12,20 (henviser til v. 17)

Spørgsmål til bibelkredsen

David skåner Saul i hulen v. 1

• Hvad siger Davids mænd, og hvad gør David?
• Hvorfor slår Davids samvittighed ham?
• Hvornår er det fristende at tage sagen i egen hånd?

David taler til Saul v. 9

• Hvad viser David Saul som bevis?
• Hvorfor overlader David dommen til HERREN (v. 13)?
• Hvordan kan du overlade uret til Gud i stedet for at hævne dig? (Jf. Rom 12,19.)

Saul erkender Davids retfærdighed v. 17

• Hvad siger Saul til David?
• Hvad er forskellen på Sauls tårer og en virkelig omvendelse?
• Hvordan kan godhed mod en fjende ændre noget?

Personer og steder i kapitlet

• David (person) – Salvet konge over Israel, Jesu Kristi stamfar
• Saul (person) – Israels første konge, salvet af Samuel
• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• En-Gedi (sted) – Oase i Juda; Davids tilflugtssted; Kedorlaomers sejr
• Filistæa (sted) – Et gammelt folk og område i Kana'an
• Stenbukkeklipperne (sted) – Et sted nær En-Gedi, hvor David gemte sig for Saul

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Første Samuelsbog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer