Første Samuelsbog kapitel 26

Sammenfatning

Zifitterne forråder igen David, og Saul jager ham med tre tusind mand. Om natten sniger David og Abishaj sig ind i lejren, hvor Saul sover. Abishaj vil dræbe ham, men David vil ikke lægge hånd på HERRENs salvede. De tager spyddet og vandkrukken. Fra bjerget råber David til Abner og Saul, og Saul erkender sin synd og velsigner David.

Indhold

Sifiterne forråde David anden gang, Saul drager ned med 3000 mand efter ham; Herren lader en dyb søvn falde på Saul og hans folk; David borttager Sauls spyd og hans vandkrukke, men vil ej tilstede Abisai at slå ham ihjel, 1-12; David råber til Abner, straffer ham, fordi han ej bedre havde våget over kongen; Saul, som kender Davids røst, taler til ham; David bebrejder ham hans synd imod sig og råder ham til omvendelse, 13-20; Saul erkender sin synd; David taler igen om sin troskab imod Saul; Saul velsigner ham; de skilles fra hinanden, 21-25.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

¹ Folk fra Zif kom til Saul i Gibea og sagde: »David holder sig skjult på Hakilahøjen ude ved ødemarken.«

² Så brød Saul op og drog ned til Zifs ørken sammen med tre tusind udvalgte mænd fra Israel for at lede efter David i Zifs ørken.

³ Saul slog lejr på Hakilahøjen ved vejen ude ved ødemarken. David opholdt sig i ørkenen, og da han så, at Saul var kommet efter ham ud i ørkenen,

⁴ sendte han spejdere ud og fik vished for, at Saul var kommet.

⁵ Så brød David op og gik hen til det sted, hvor Saul havde slået lejr. David så det sted, hvor Saul lå sammen med Abner, Ners søn, hans hærfører. Saul lå inde i vognborgen, og folkene lå i lejr rundt om ham.

⁶ David spurgte hittitten Ahimelek og Abishaj, Serujas søn, Joabs bror: »Hvem vil gå med mig ned til Saul i lejren?« Abishaj svarede: »Jeg går med dig.«

⁷ David og Abishaj kom til folkene om natten, og dér lå Saul og sov inde i vognborgen med sit spyd stukket i jorden ved hovedet, og Abner og folkene lå rundt om ham.

⁸ Abishaj sagde til David: »I dag har Gud givet din fjende i din hånd. Lad mig nu spidde ham til jorden med spyddet i ét eneste stød; jeg behøver ikke at støde to gange.«

⁹ Men David sagde til Abishaj: »Du må ikke dræbe ham! For hvem kan lægge hånd på HERRENS salvede og gå fri?«

¹⁰ Og David sagde: »Så sandt HERREN lever: Enten skal HERREN selv slå ham, eller også kommer hans dag, og han dør, eller han drager i krig og omkommer.

¹¹ HERREN forbyde, at jeg lægger hånd på HERRENS salvede! Tag nu spyddet ved hans hoved og vandkrukken, så går vi.«

¹² David tog spyddet og vandkrukken ved Sauls hoved, og de gik deres vej. Ingen så det, ingen opdagede det, og ingen vågnede, for de sov alle sammen; en dyb søvn fra HERREN var faldet over dem.

¹³ David gik over på den anden side og stillede sig på toppen af bjerget langt borte, så der var god afstand mellem dem.

¹⁴ Så råbte David til folkene og til Abner, Ners søn: »Vil du ikke svare, Abner?« Abner svarede: »Hvem er du, der råber til kongen?«

¹⁵ David sagde til Abner: »Du er vel en mand? Hvem er din lige i Israel? Hvorfor har du så ikke vogtet din herre kongen? Der kom jo en af folkene for at dræbe kongen, din herre.

¹⁶ Det er ikke godt, det du har gjort. Så sandt HERREN lever: I fortjener at dø, fordi I ikke har vogtet jeres herre, HERRENS salvede. Se nu efter, hvor kongens spyd og vandkrukken ved hans hoved er!«

¹⁷ Saul kendte Davids stemme og sagde: »Er det din stemme, min søn David?« David svarede: »Det er min stemme, herre konge.«

¹⁸ Og han sagde: »Hvorfor forfølger min herre sin tjener? Hvad har jeg gjort? Hvilket ondt har jeg i sinde?

¹⁹ Hør nu, herre konge, hvad din tjener har at sige: Hvis det er HERREN, der har ægget dig op mod mig, så lad ham modtage duften af et offer. Men hvis det er mennesker, så være de forbandede for HERRENS ansigt, for de har i dag drevet mig bort, så jeg ikke har del i HERRENS arv, og de siger: ›Gå hen og tjen andre guder!‹

²⁰ Lad nu ikke mit blod flyde på jorden langt borte fra HERRENS ansigt! For Israels konge er draget ud for at lede efter en eneste loppe, som når man jager en agerhøne i bjergene.«

²¹ Da sagde Saul: »Jeg har syndet. Kom tilbage, min søn David! Jeg vil ikke gøre dig noget ondt mere, fordi mit liv i dag var dyrebart i dine øjne. Jeg har handlet som en tåbe og taget grueligt fejl.«

²² David svarede: »Her er kongens spyd. Lad en af de unge mænd komme over og hente det.

²³ HERREN gengælder enhver hans retfærdighed og troskab. HERREN gav dig i dag i min hånd, men jeg ville ikke lægge hånd på HERRENS salvede.

²⁴ Ligesom dit liv i dag var værdifuldt i mine øjne, sådan må mit liv være værdifuldt i HERRENS øjne, og må han redde mig ud af al nød.«

²⁵ Saul sagde til David: »Velsignet være du, min søn David! Du skal få store ting udrettet, og du skal sejre.« Så gik David sin vej, og Saul vendte hjem.

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• Hebr 11,38 (henviser til v. 1)
• Matt 5,39 (henviser til v. 8)
• Mark 14,48 (henviser til v. 18)

Spørgsmål til bibelkredsen

Saul jager David igen v. 1

• Hvem melder igen David til Saul?
• Hvorfor fortsætter Saul jagten trods sit løfte i kap. 24?
• Hvordan kan gamle mønstre vende tilbage i vores liv?

David skåner Saul i lejren v. 6

• Hvad vil Abishaj, og hvad svarer David?
• Hvorfor overlader David det til HERREN, hvordan Sauls liv skal ende?
• Hvor er du fristet til at tage en genvej, som Gud ikke har givet dig?

David råber til Abner og Saul v. 13

• Hvad bebrejder David Abner?
• Hvad betyder Davids ord om, at HERREN gengælder retfærdighed og troskab?
• Hvordan kan du lægge dit liv i Guds hånd, når du er i nød?

Personer og steder i kapitlet

• David (person) – Salvet konge over Israel, Jesu Kristi stamfar
• Saul (person) – Israels første konge, salvet af Samuel
• Abner (person) – Sauls fætter og øverstbefalende for hans hær
• Abishaj (person) – Davids nevø, en af hans kæmper og hærførere
• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• Ner (person) – Far til Abner, kong Sauls hærfører.
• Akimelek (person) – Akitubs søn, en hittitisk kriger, der sluttede sig til David
• Het (person) – Søn af Kana'an og stamfar til hittitterne.
• Joab (person) – Serujas søn, øverstbefalende for Davids hær
• Seruja (person) – Davids søster; mor til Joab, Abishaj og Asael
• Serujas mand (person) – Serujas mand; far til Abishaj og Joab
• Hakila (sted) – En høj i Zifs ørken, nær Davids skjulested.
• Jeshimon (sted) – En ørken nær Zif, hvor David skjulte sig for Saul
• Zif (sted) – En by i Juda, hvor David skjulte sig for Saul
• Gibea (sted) – En by i Benjamin, knyttet til Saul og til grusomheder.

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Første Samuelsbog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer