Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Historiske bøger · Anden Krønikebog

Anden Krønikebog kapitel 20

37 vers

📖 Læs 2 Krøn 20 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

En stor hær af moabitter og ammonitter kommer mod Juda. Joshafat bliver bange, men søger HERREN, udråber faste og beder: »Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vores øjne ser hen til dig.« Gennem levitten Jahaziel lover HERREN, at krigen er hans. Sangerne går foran hæren og lovpriser HERREN, og fjenderne ødelægger hinanden. Juda lovpriser HERREN i Berakadalen.

Indhold

Moabiterne og andre hedninger samle sig imod Josafat til krig; Josafat lader udråbe en faste, samler folket og gør en inderlig bøn til Gud, 1-13; Jehasiel, en levit, forkynder Josafat, at Gud skal selv stride for ham; dette tror han, de love Gud og drage ud imod fjenderne, som ødelægger sig selv indbyrdes; folket røver meget gods og lover Gud, de får fred for deres fjender, 14-30; Josafat regerer fremdeles i Herrens frygt; dog borttages ikke højene; han gør forbund med Israels konge Ahasia, derfor straffes han af Herren ved profeten Elieser, 31-37.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

1 Siden kom moabitterne og ammonitterne og sammen med dem nogle af meunitterne for at føre krig mod Joshafat.

2 Man kom og meldte Joshafat: »En stor hær er på vej mod dig fra den anden side af havet, fra Aram. De er allerede i Haseson-Tamar, det er En-Gedi.«

3 Joshafat blev bange og vendte sig for at søge HERREN, og han lod en faste udråbe i hele Juda.

4 Juda samledes for at søge hjælp hos HERREN; fra alle Judas byer kom de for at søge HERREN.

5 Joshafat stillede sig frem i Judas og Jerusalems forsamling i HERRENS hus, foran den nye forgård,

6 og sagde: »HERRE, vores fædres Gud, er det ikke dig, der er Gud i himlen? Du hersker over alle folkenes riger. I din hånd er kraft og styrke, og ingen kan stå sig over for dig.

7 Var det ikke dig, vores Gud, der drev dette lands indbyggere bort foran dit folk Israel og gav det til din ven Abrahams efterkommere for evigt?

8 De har bosat sig i det og bygget dig en helligdom der for dit navn, og de har sagt:

9 Hvis ulykke kommer over os, sværd, straffedom, pest eller hungersnød, vil vi stille os foran dette hus og foran dig, for dit navn bor i dette hus, og vi vil råbe til dig i vores nød, og du vil høre og frelse.

10 Se nu ammonitterne og moabitterne og folkene fra Se'irs bjerge! Dem lod du ikke Israel trænge ind hos, da de kom fra Egypten; de gik uden om dem og udslettede dem ikke.

11 Se, nu lønner de os ved at komme og drive os bort fra din ejendom, som du har givet os i eje.

12 Vores Gud, vil du ikke holde dom over dem? Vi har ingen kraft over for denne store hær, der kommer imod os. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vores øjne ser hen til dig.«

13 Hele Juda stod foran HERREN, også deres små børn, deres hustruer og deres sønner.

14 Da kom HERRENS ånd midt i forsamlingen over Jahaziel, søn af Zekarja, søn af Benaja, søn af Je'iel, søn af Mattanja, en levit af Asafs efterkommere.

15 Han sagde: »Lyt, hele Juda, I indbyggere i Jerusalem og du, kong Joshafat! Så siger HERREN til jer: Frygt ikke, og vær ikke forfærdede over denne store hær; for det er ikke jeres krig, men Guds.

16 Drag ned imod dem i morgen. De kommer op ad Sis-skråningen, og I vil møde dem for enden af dalen ud mod Jeruels ørken.

17 I skal ikke kæmpe i denne kamp. Stil jer op, stå fast og se, hvordan HERREN frelser jer, Juda og Jerusalem. Frygt ikke, og vær ikke forfærdede! Drag ud imod dem i morgen, for HERREN er med jer.«

18 Da bøjede Joshafat sig med ansigtet mod jorden, og hele Juda og Jerusalems indbyggere faldt ned for HERREN og tilbad HERREN.

19 Og leviterne af kehatitternes og koraitternes efterkommere rejste sig for at lovprise HERREN, Israels Gud, med meget høj røst.

20 Tidligt næste morgen drog de ud mod Tekoas ørken. Da de drog ud, trådte Joshafat frem og sagde: »Hør mig, Juda og I indbyggere i Jerusalem! Tro på HERREN jeres Gud, så skal I stå fast; tro på hans profeter, så skal det lykkes for jer.«

21 Efter at have rådført sig med folket stillede han sangere op til at synge for HERREN og lovprise ham i hellig pragt. De gik foran de væbnede og sang: »Tak HERREN, for hans trofasthed varer evigt!«

22 I samme øjeblik som de begyndte at juble og lovsynge, lagde HERREN baghold for ammonitterne, moabitterne og folkene fra Se'irs bjerge, som var kommet mod Juda, og de blev slået.

23 Ammonitterne og moabitterne rejste sig mod indbyggerne fra Se'irs bjerge for at lægge band på dem og udslette dem, og da de var færdige med Se'irs indbyggere, hjalp de hinanden til at ødelægge hinanden.

24 Da Juda nåede frem til udsigtspunktet ud mod ørkenen og så hen mod hæren, lå der lutter lig på jorden; ingen var sluppet væk.

25 Joshafat og hans folk kom for at tage byttet. De fandt store mængder gods, klæder og kostbare ting, og de tog så meget, at de ikke kunne bære mere. I tre dage tog de bytte, så meget var der.

26 På den fjerde dag samledes de i Berakadalen, for der lovpriste de HERREN. Derfor kalder man stedet Berakadalen den dag i dag.

27 Så vendte alle Judas og Jerusalems mænd med Joshafat i spidsen glade tilbage til Jerusalem, for HERREN havde givet dem glæde over deres fjender.

28 De drog ind i Jerusalem til HERRENS hus med harper, citre og trompeter.

29 Rædsel for Gud kom over alle rigerne i landene, da de hørte, at HERREN havde kæmpet mod Israels fjender.

30 Så havde Joshafats rige ro, og hans Gud gav ham fred til alle sider.

31 Joshafat var konge over Juda. Han var femogtredive år gammel, da han blev konge, og han regerede femogtyve år i Jerusalem. Hans mor hed Azuba og var datter af Shilhi.

32 Han fulgte sin far Asas vej og veg ikke fra den, men gjorde det, der var ret i HERRENS øjne.

33 Dog blev offerhøjene ikke fjernet, og folket havde endnu ikke indstillet deres hjerte på deres fædres Gud.

34 Hvad der ellers er at fortælle om Joshafat fra først til sidst, står skrevet i Jehu, Hananis søns, optegnelser, som er optaget i bogen om Israels konger.

35 Siden sluttede Joshafat, Judas konge, forbund med Ahazja, Israels konge, som handlede gudløst.

36 Han sluttede forbund med ham om at bygge skibe, der kunne sejle til Tarshish, og de byggede skibene i Ezion-Geber.

37 Men Eliezer, Dodavahus søn, fra Maresha profeterede mod Joshafat og sagde: »Fordi du har sluttet forbund med Ahazja, vil HERREN ødelægge dit værk.« Skibene forliste, og de kunne ikke sejle til Tarshish.

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

En stor hær kommer v. 1

  • Hvad gjorde Joshafat, da han blev bange?
  • Hvorfor er det godt at søge HERREN, når man er bange?
  • Hvad gør du, når du er bange?

Joshafats bøn v. 5

  • Hvad husker Joshafat Gud på i sin bøn (v. 6–9)?
  • Hvad betyder ordene »vores øjne ser hen til dig« (v. 12)?
  • Hvordan kan du bede, når du ikke ved, hvad du skal gøre?

HERREN svarer gennem Jahaziel v. 14

  • Hvad siger HERREN gennem Jahaziel (v. 15 og 17)?
  • Hvad betyder det, at kampen ikke er deres, men Guds?
  • Hvilken kamp har du brug for at overlade til Gud?

Sangerne går foran hæren v. 20

  • Hvad sang sangerne, da de gik foran de væbnede?
  • Hvorfor lovpriser de Gud, før sejren er vundet?
  • Hvordan kan du takke Gud, før du ser hans hjælp?

Joshafats regering v. 31

  • Hvad var godt ved Joshafat, og hvad gik galt med skibene?
  • Hvorfor straffede HERREN forbundet med Ahazja?
  • Hvad kan du lære af, at selv en god konge begik fejl?

Personer og steder i kapitlet

  • Joshafat (person) – Søn af Asa, konge i Juda.
  • Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
  • Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
  • Levi (person) – Jakobs søn; stamfar til levitterne
  • Akazja (person) – Konge i Israel, søn af Akab
  • Me'unitterne (person) – En folkegruppe, der var fjender af Israel.
  • Abraham (person) – Patriark, udvalgt af Gud til at blive stamfar til hans folk
  • Asaf (person) – Levitisk musiker, salmedigter og stamfar til tempelsangere
  • Benaja (person) – En levit af Asafs efterkommere, fyldt af Ånden.
  • Jahaziel (person) – Levit, der profeterede, at Joshafat ville sejre over sine fjender.
  • Je'iel (person) – Farfar til Jahaziel, en levit på Joshafats tid.
  • Mattanja (person) – Levit, bedstefar til Jahaziel, der profeterede under Joshafats regering.
  • Zekarja (person) – Levit, der profeterede under Joshafats regering
  • Kehat (person) – Levis søn; stamfader til en levitisk slægt
  • Kora (person) – Levit og oprørsleder; hans efterkommere blev tempeltjenere
  • Azuba (person) – Mor til kong Joshafat af Juda.
  • Shilki (person) – Far til kong Joshafats mor
  • Asa (person) – Konge i Juda, søn af Abija; far til Joshafat
  • Hanani (person) – En seer, der profeterede under Asas regering.
  • Jehu (person) – Søn af Hanani, profet på Bashas og Joshafats tid.
  • Dodavahu (person) – Profet, der irettesatte Joshafat for hans alliance med Akazja
  • Eliezer (person) – En profet, som irettesatte kong Joshafat.
  • Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner
  • Ammon (sted) – Et gammelt folk og dets hovedstad, fjender af Israel.

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Anden Krønikebog på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer