Anden Krønikebog kapitel 32

Sammenfatning

Assurkongen Sankerib trænger ind i Juda. Hizkija stopper kilderne, bygger muren op og opmuntrer folket: Med fjenden er en arm af kød, men med os er HERREN. Sankeribs folk håner HERREN, men Hizkija og Esajas beder, og HERREN sender en engel, der udsletter hæren. Senere bliver Hizkija syg og hovmodig, men ydmyger sig, og han får stor rigdom.

Indhold

Senakerib indtager stæderne i Juda. Ezekias befæster Jerusalem og trøster folket, 1-8; Senakerib trodser ham og forhåner Herren, 9-19; Ezekias og Esajas bede til Herren, som ved sin engel ødelægger assyrerne og frelser sit folk, 20-23; Ezekias bliver syg og læges af Herren; hovmoder sig, men ydmyger sig igen; samler stor rigdom, bygger stæder, viser de babylonske sendebud sin rigdom og dør, 24-33.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

¹ Efter disse begivenheder og denne troskab kom Sankerib, kongen af Assur. Han trængte ind i Juda, slog lejr ved de befæstede byer og tænkte at erobre dem.

² Da Hizkija så, at Sankerib var kommet og ville føre krig mod Jerusalem,

³ rådførte han sig med sine stormænd og krigere om at stoppe vandet fra kilderne uden for byen, og de hjalp ham.

⁴ Der samledes en masse folk, og de stoppede alle kilderne og bækken, der løb gennem landet, for de sagde: »Hvorfor skal Assurs konger komme og finde vand i mængder?«

⁵ Han tog sig sammen og byggede hele den nedbrudte mur op igen, rejste tårne på den og byggede endnu en mur udenfor. Han befæstede Millo i Davidsbyen og lavede kastevåben og skjolde i mængder.

⁶ Han satte hærførere over folket, samlede dem hos sig på pladsen ved byporten og talte opmuntrende til dem:

⁷ »Vær stærke og modige! Frygt ikke, og vær ikke bange for Assurs konge og for hele den hærskare, han har med sig, for der er en, der er større, med os end med ham.

⁸ Med ham er en arm af kød, men med os er HERREN vor Gud, som vil hjælpe os og føre vores krige.« Folket fik mod af Hizkijas, Judas konges, ord.

⁹ Derefter sendte Sankerib, kongen af Assur, sine folk til Jerusalem, mens han selv lå ved Lakish med hele sin hærmagt. De skulle sige til Hizkija, Judas konge, og til alle judæerne i Jerusalem:

¹⁰ »Så siger Sankerib, kongen af Assur: Hvad sætter I jeres lid til, siden I bliver i Jerusalem under belejringen?

¹¹ Er det ikke Hizkija, der forleder jer og vil lade jer dø af sult og tørst, når han siger: HERREN vor Gud vil redde os fra Assurs konges hånd?

¹² Er det ikke den samme Hizkija, som har fjernet hans offerhøje og altre og sagt til Juda og Jerusalem: Foran ét eneste alter skal I tilbede, og på det skal I brænde røgelse?

¹³ Ved I ikke, hvad jeg og mine fædre har gjort ved alle folkene i landene? Har folkenes guder i landene på nogen måde kunnet redde deres land fra min hånd?

¹⁴ Hvem af alle guderne hos disse folk, som mine fædre lagde band på, har kunnet redde sit folk fra min hånd? Hvordan skulle så jeres Gud kunne redde jer fra min hånd?

¹⁵ Lad nu ikke Hizkija bedrage jer og forlede jer på den måde, og tro ham ikke! For ingen gud hos noget folk eller rige har kunnet redde sit folk fra min hånd eller fra mine fædres hånd. Så meget mindre kan jeres guder redde jer fra min hånd!«

¹⁶ Hans folk talte endnu mere imod HERREN Gud og imod hans tjener Hizkija.

¹⁷ Han skrev også breve for at håne HERREN, Israels Gud, og tale imod ham: »Ligesom guderne hos folkene i landene ikke reddede deres folk fra min hånd, sådan vil Hizkijas Gud heller ikke redde sit folk fra min hånd.«

¹⁸ De råbte højt på judæisk til Jerusalems folk, der stod på muren, for at skræmme dem og gøre dem rædselsslagne, så de kunne indtage byen.

¹⁹ De talte om Jerusalems Gud, som om han var ligesom guderne hos jordens folk, der er lavet af menneskehænder.

²⁰ Men kong Hizkija og profeten Esajas, Amos' søn, bad om dette og råbte til himlen.

²¹ Da sendte HERREN en engel, som udslettede alle de tapre krigere, førere og hærførere i lejren hos Assurs konge. Han måtte vende skamfuld tilbage til sit land. Og da han gik ind i sin guds tempel, huggede nogle af hans egne sønner ham ned dér med sværdet.

²² Sådan frelste HERREN Hizkija og Jerusalems indbyggere fra Sankeribs, Assurs konges, hånd og fra alle andres hånd, og han værnede om dem på alle sider.

²³ Mange kom til Jerusalem med gaver til HERREN og kostbarheder til Hizkija, Judas konge, og fra da af blev han højt anset af alle folkene.

²⁴ På den tid blev Hizkija dødssyg. Han bad til HERREN, og HERREN svarede ham og gav ham et tegn.

²⁵ Men Hizkija gengældte ikke den velgerning, han havde fået, for han blev hovmodig. Derfor kom der vrede over ham og over Juda og Jerusalem.

²⁶ Men Hizkija ydmygede sig i sit hovmod, han og Jerusalems indbyggere, og derfor kom HERRENS vrede ikke over dem, så længe Hizkija levede.

²⁷ Hizkija fik meget stor rigdom og ære. Han lavede sig skatkamre til sølv og guld, ædelsten og balsam, skjolde og alle slags kostbare ting,

²⁸ forrådshuse til udbyttet af korn, most og olie, stalde til alle slags kvæg og folde til flokkene.

²⁹ Han byggede sig byer og fik store mængder af småkvæg og kvæg, for Gud gav ham meget stor rigdom.

³⁰ Det var Hizkija, der stoppede Gihonkildens øvre udløb og førte vandet ned mod vest til Davidsbyen. Alt, hvad Hizkija tog sig for, lykkedes for ham.

³¹ Men da sendebudene fra Babels fyrster blev sendt til ham for at spørge om det tegn, der var sket i landet, overlod Gud ham til sig selv for at prøve ham og få at vide alt, hvad der var i hans hjerte.

³² Resten af Hizkijas historie og hans fromme gerninger står skrevet i profeten Esajas', Amos' søns, syn i bogen om Judas og Israels konger.

³³ Hizkija gik til hvile hos sine fædre, og man begravede ham på skråningen op til Davids efterkommeres grave. Hele Juda og Jerusalems indbyggere viste ham ære ved hans død. Hans søn Manasse blev konge efter ham.

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• ApG 18,4 (henviser til v. 11)
• Joh 7,47 (henviser til v. 15)
• Joh 12,38 (henviser til v. 20)
• Luk 17,15 (henviser til v. 24)
• ApG 10,4 (henviser til v. 24)
• 2 Kor 12,7 (henviser til v. 25)
• 1 Pet 5,6 (henviser til v. 26)
• Luk 22,54 (henviser til v. 31)
• Joh 6,6 (henviser til v. 31)
• Hebr 11,17 (henviser til v. 31)
• Åb 12,1 (henviser til v. 31)
• Matt 1,10 (henviser til v. 33)
• ApG 8,2 (henviser til v. 33)

Spørgsmål til bibelkredsen

Hizkija gør Jerusalem klar v. 1

• Hvad gør Hizkija for at forberede byen, og hvad siger han til folket (v. 7–8)?
• Hvad betyder det, at fjenden kun har »en arm af kød«?
• Hvad gør du, når du står over for noget, der virker overmægtigt?

Sankerib håner HERREN v. 9

• Hvordan forsøger Sankeribs folk at skræmme Jerusalems indbyggere?
• Hvorfor er det en fejl at sammenligne HERREN med de guder, der er lavet af menneskehænder (v. 19)?
• Hvilke stemmer i dag forsøger at få dig til at tvivle på, at Gud kan hjælpe?

HERREN redder Jerusalem v. 20

• Hvad gør Hizkija og Esajas, og hvad gør HERREN?
• Hvad viser redningen om, hvem der virkelig fører krigen (v. 8)?
• Hvordan kan bøn være dit første svar i stedet for dit sidste?

Hizkijas sygdom og hovmod v. 24

• Hvad sker der, da Hizkija bliver dødssyg, og hvordan reagerer han bagefter?
• Hvorfor er hovmod en farlig fristelse netop efter en stor velsignelse?
• Hvordan kan du takke Gud for hans gaver uden at blive stolt?

Hizkijas rigdom og død v. 27

• Hvad fortæller v. 27–30 om Hizkijas rigdom og byggeri?
• Hvad betyder det, at Gud overlod ham til sig selv for at prøve hans hjerte (v. 31)?
• Hvad ville Gud finde, hvis han prøvede dit hjerte i dag?

Personer og steder i kapitlet

• Hizkija (person) – En retfærdig konge over Juda.
• Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
• Sankerib (person) – Assyrisk kejser, der invaderede Juda
• David (person) – Salvet konge over Israel, Jesu Kristi stamfar
• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• Amos (person) – Far til profeten Esajas
• Esajas (person) – Profet under Uzzija, Jotam, Akaz og Hizkija.
• Manasse (person) – Konge i Juda, søn af Hizkija.
• Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner
• Assyrien (sted) – Et mægtigt oldtidsrige, ofte i konflikt med Israel.
• Millo (sted) – En befæstning i Jerusalem, bygget af Salomo
• Lakish (sted) – En befæstet by i Juda
• Gihon (sted) – En flod i Eden; en kilde nær Jerusalem.
• Babylon (sted) – Oldtidsby i Mesopotamien, hovedstad i Det Babyloniske Rige, stedet for Babelstårnet.

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Anden Krønikebog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer