Det Gamle Testamente · Historiske bøger · Anden Krønikebog
Anden Krønikebog kapitel 33
25 vers
📖 Læs 2 Krøn 33 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
Manasse regerer i 55 år og gør mere ondt end nogen før ham: Han bygger altre til fremmede guder i HERRENS hus og ofrer sine sønner. HERREN lader ham føre til Babel i lænker. Dér ydmyger han sig og beder, og Gud hører ham og fører ham hjem. Manasse fjerner afgudene, men hans søn Amon gør igen ondt og bliver dræbt.
Indhold
Manasse bliver konge, er meget ugudelig og afgudisk; forfører folket og foragter Guds profeter, 1-10; Herren giver ham i kongen af Babels hænder; han ydmyger sig i fængselet, bliver løsladt, afskaffer de vederstyggeligheder, som han før havde indført, og dør, 11-20; Amon bliver konge, er ugudelig, omvender sig ikke; dræbes af sine tjenere, 21-25.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
1 Manasse var tolv år gammel, da han blev konge, og han regerede i femoghalvtreds år i Jerusalem.
2 Han gjorde det, der var ondt i HERRENS øjne, efter de afskyelige skikke hos de folk, som HERREN havde drevet bort foran israelitterne.
3 Han byggede igen de offerhøje, som hans far Hizkija havde revet ned. Han rejste altre for baalerne, lavede asherastøtter og tilbad hele himlens hær og dyrkede dem.
4 Han byggede altre i HERRENS hus, som HERREN havde sagt om: »I Jerusalem skal mit navn være for evigt.«
5 Han byggede altre for hele himlens hær i begge forgårdene til HERRENS hus.
6 Han lod sine sønner gå gennem ilden i Ben-Hinnoms dal. Han tydede varsler, spåede og drev trolddom, og han indsatte dødemanere og sandsigere. Han gjorde meget, der var ondt i HERRENS øjne, så han krænkede ham.
7 Det gudebillede, han havde lavet, stillede han i Guds hus, som Gud havde sagt om til David og hans søn Salomo: »I dette hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt blandt alle Israels stammer, vil jeg lade mit navn bo for evigt.
8 Jeg vil ikke mere lade Israel blive drevet bort fra det land, som jeg gav jeres fædre, hvis bare de omhyggeligt gør alt det, jeg har befalet dem, efter hele den lov og alle de love og forskrifter, jeg gav gennem Moses.«
9 Men Manasse forførte Juda og Jerusalems indbyggere, så de gjorde mere ondt end de folk, som HERREN havde udryddet foran israelitterne.
10 HERREN talte til Manasse og hans folk, men de ville ikke høre.
11 Så lod HERREN Assurs konges hærførere komme over dem. De tog Manasse til fange med kroge, bandt ham med bronzelænker og førte ham til Babel.
12 Da han var i nød, bønfaldt han HERREN sin Gud og ydmygede sig dybt for sine fædres Gud.
13 Han bad til ham, og Gud lod sig bevæge af ham og hørte hans bøn om nåde og førte ham tilbage til Jerusalem og til hans kongerige. Da forstod Manasse, at HERREN er Gud.
14 Derefter byggede han en ydre mur om Davidsbyen vest for Gihonkilden i dalen hen til Fiskeporten, og han førte den rundt om Ofel og gjorde den meget høj. Han satte hærførere i alle de befæstede byer i Juda.
15 Han fjernede de fremmede guder og gudebilledet fra HERRENS hus og alle de altre, han havde bygget på bjerget med HERRENS hus og i Jerusalem, og han kastede dem uden for byen.
16 Han byggede HERRENS alter op igen og ofrede takofre og lovprisningsofre på det, og han befalede Juda at tjene HERREN, Israels Gud.
17 Folket ofrede dog stadig på offerhøjene, men kun til HERREN deres Gud.
18 Resten af Manasses historie, hans bøn til sin Gud og de ord, som seerne talte til ham i HERRENS, Israels Guds, navn, står i krøniken om Israels konger.
19 Hans bøn, og hvordan Gud lod sig bevæge af ham, al hans synd og troløshed og de steder, hvor han byggede offerhøje og rejste asherastøtter og gudebilleder, før han ydmygede sig, står skrevet i Hozajs krønike.
20 Manasse gik til hvile hos sine fædre, og man begravede ham ved hans hus. Hans søn Amon blev konge efter ham.
21 Amon var toogtyve år gammel, da han blev konge, og han regerede i to år i Jerusalem.
22 Han gjorde det, der var ondt i HERRENS øjne, ligesom hans far Manasse havde gjort. Amon ofrede til alle de gudebilleder, som hans far Manasse havde lavet, og dyrkede dem.
23 Men han ydmygede sig ikke for HERREN, sådan som hans far Manasse havde ydmyget sig. Tværtimod gjorde Amon sin skyld endnu større.
24 Hans tjenere sammensvor sig mod ham og dræbte ham i hans hus.
25 Men folket i landet slog alle dem ihjel, der havde sammensvoret sig mod kong Amon, og folket i landet gjorde hans søn Josija til konge efter ham.
Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- ApG 19,19 (henviser til v. 6)
- Matt 21,29 (henviser til v. 10)
- Luk 15,14 (henviser til v. 11)
- Matt 24,40 (henviser til v. 12)
- ApG 8,22 (henviser til v. 12)
- ApG 9,9 (henviser til v. 12)
- Luk 15,10 (henviser til v. 13)
- ApG 9,9 (henviser til v. 18)
- Matt 7,8 (henviser til v. 19)
Spørgsmål til bibelkredsen
Manasses ondskab v. 1
- Hvilke onde ting gør Manasse ifølge v. 3–7?
- Hvorfor er det særlig alvorligt, at han sætter afguder ind i HERRENS hus?
- Hvad kan i dag tage Guds plads i et menneskes liv?
Manasse omvender sig v. 10
- Hvad sker der med Manasse, og hvad gør han i sin nød?
- Hvad viser det om Guds nåde, at han hører netop Manasse?
- Er der noget, du tænker, Gud ikke kan tilgive, og hvad siger denne tekst til det?
Manasses død v. 18
- Hvor står resten af Manasses historie og hans bøn skrevet?
- Hvorfor fremhæver Krønikebogen hans bøn og ydmygelse?
- Hvad vil du gerne, at man skal huske om dig?
Amon bliver konge v. 21
- Hvordan adskiller Amon sig fra sin far (v. 23)?
- Hvad er forskellen på at synde og at blive i synden uden at ydmyge sig?
- Hvordan kan du vende om, før det er for sent?
Personer og steder i kapitlet
- Manasse (person) – Konge i Juda, søn af Hizkija.
- Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
- Amon (person) – Konge i Juda, søn af Manasse
- Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
- David (person) – Salvet konge over Israel, Jesu Kristi stamfar
- Hizkija (person) – En retfærdig konge over Juda.
- Salomo (person) – Davids søn, konge over Israel, kendt for sin visdom.
- Moses (person) – Profeten, der førte Israel ud af Egypten
- Josija (person) – Konge i Juda, kendt for sine religiøse reformer
- Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner
- Tofet (sted) – Sted for hedenske børneofringer syd for Jerusalem
- Assyrien (sted) – Et mægtigt oldtidsrige, ofte i konflikt med Israel.
- Babylon (sted) – Oldtidsby i Mesopotamien, hovedstad i Det Babyloniske Rige, stedet for Babelstårnet.
- Fiskeporten (sted) – Port i Jerusalems mur; genopbygget af Sena'as efterkommere på Nehemias' tid
- Gihon (sted) – En flod i Eden; en kilde nær Jerusalem.
- Ofel (sted) – Et befæstet område i Jerusalem
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Anden Krønikebog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer