Anden Krønikebog kapitel 34

Sammenfatning

Josija bliver konge som otteårig og søger tidligt sin fader Davids Gud. Han renser Juda og Israel for afguder og sætter templet i stand. Under arbejdet finder Hilkija lovbogen. Da kongen hører lovens ord, flænger han sine klæder. Profetinden Hulda siger, at ulykken vil komme, men ikke i Josijas tid, fordi han ydmygede sig. Josija samler folket og fornyer pagten.

Indhold

Josias bliver konge, frygter Gud, afskaffer alt afguderi, 1-7; lader templet forbedre, 8-13; da han hører lovbogen læse, bliver han meget bedrøvet, og lader adspørge Herren ved profetinden Hulda, 14-22; hun forkynder ham Guds forestående svare domme over jøderne; dog at de ikke skulle komme i hans tid, 23-28; Josias samler folket og gør en pagt med dem, at de ville tjene Herren, bliver ved at afskaffe alt afguderi og at frygte Herren, 29-33.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

¹ Josija var otte år gammel, da han blev konge, og han regerede i enogtredive år i Jerusalem.

² Han gjorde det, der var ret i HERRENS øjne, og fulgte sin fader Davids veje uden at vige til højre eller venstre.

³ I sit ottende regeringsår, mens han endnu var ung, begyndte han at søge sin fader Davids Gud. I det tolvte år begyndte han at rense Juda og Jerusalem for offerhøjene, asherastøtterne, de udskårne gudebilleder og de støbte billeder.

⁴ Under hans opsyn rev man baalernes altre ned. Han huggede røgelsesaltrene om, som stod oven på dem, og asherastøtterne, de udskårne og de støbte billeder slog han i stykker og knuste til støv, som han strøede ud over gravene hos dem, der havde ofret til dem.

⁵ Præsternes knogler brændte han på deres altre. Sådan rensede han Juda og Jerusalem.

⁶ Også i byerne i Manasse, Efraim og Simeon og helt op til Naftali, i ruinerne rundt omkring,

⁷ rev han altrene og asherastøtterne ned, knuste gudebillederne til støv og huggede alle røgelsesaltrene om i hele Israels land. Derefter vendte han tilbage til Jerusalem.

⁸ I sit attende regeringsår, da han havde renset landet og templet, sendte han Shafan, Asaljas søn, byens øverste Ma'aseja og kansleren Joa, Joahaz' søn, for at sætte HERREN sin Guds hus i stand.

⁹ De kom til ypperstepræsten Hilkija og afleverede de penge, der var bragt til Guds hus, og som levitterne, der holdt vagt ved dørtærsklen, havde indsamlet fra Manasse og Efraim og fra hele resten af Israel og fra hele Juda og Benjamin og fra Jerusalems indbyggere.

¹⁰ De gav pengene til dem, der ledede arbejdet, og som havde tilsynet med HERRENS hus, og de gav dem videre til håndværkerne, der arbejdede i HERRENS hus med at reparere og sætte templet i stand.

¹¹ De gav dem til tømrerne og bygningsarbejderne til at købe tilhuggede sten og tømmer til bjælker og til at lægge bjælkelag i de bygninger, som Judas konger havde ladet forfalde.

¹² Mændene udførte arbejdet trofast. Tilsynet med dem havde levitterne Jahat og Obadja af Meraris efterkommere og Zekarja og Meshullam af kehatitternes efterkommere, som skulle lede arbejdet. Levitterne, som alle var dygtige til at spille på instrumenter,

¹³ havde også opsyn med bærerne og ledede alle, der udførte de forskellige slags arbejde. Nogle af levitterne var skrivere, tilsynsmænd og portvagter.

¹⁴ Da de tog de penge ud, som var bragt til HERRENS hus, fandt præsten Hilkija bogen med HERRENS lov, givet gennem Moses.

¹⁵ Hilkija tog til orde og sagde til statsskriveren Shafan: »Jeg har fundet lovbogen i HERRENS hus.« Og Hilkija gav bogen til Shafan.

¹⁶ Shafan bragte bogen til kongen og aflagde samtidig beretning for kongen: »Alt, hvad dine tjenere har fået overdraget, udfører de.

¹⁷ De har tømt de penge ud, der fandtes i HERRENS hus, og givet dem til tilsynsmændene og til dem, der udfører arbejdet.«

¹⁸ Statsskriveren Shafan fortalte også kongen: »Præsten Hilkija har givet mig en bog.« Og Shafan læste op af den for kongen.

¹⁹ Da kongen hørte lovens ord, flængede han sine klæder.

²⁰ Kongen gav Hilkija, Ahikam, Shafans søn, Abdon, Mikas søn, statsskriveren Shafan og kongens tjener Asaja denne befaling:

²¹ »Gå hen og søg råd hos HERREN for mig og for dem, der er tilbage i Israel og Juda, om ordene i den bog, der er fundet. For HERRENS vrede, der er udøst over os, er stor, fordi vores fædre ikke holdt HERRENS ord og ikke gjorde alt det, der står skrevet i denne bog.«

²² Hilkija og de mænd, kongen havde sendt, gik så til profetinden Hulda, der var gift med Shallum, søn af Tokhat, søn af Hasra, som havde opsyn med klæderne. Hun boede i Jerusalem i den nye bydel. De talte med hende om dette,

²³ og hun sagde til dem: »Så siger HERREN, Israels Gud: Sig til den mand, der har sendt jer til mig:

²⁴ Så siger HERREN: Se, jeg vil bringe ulykke over dette sted og dets indbyggere, alle de forbandelser, der står skrevet i den bog, man har læst op for Judas konge.

²⁵ Fordi de har forladt mig og brændt røgelse for andre guder og krænket mig med alt, hvad deres hænder har lavet, skal min vrede udøses over dette sted og ikke slukkes.

²⁶ Men til Judas konge, der har sendt jer for at søge råd hos HERREN, skal I sige: Så siger HERREN, Israels Gud, om de ord, du har hørt:

²⁷ Fordi dit hjerte blev blødt, og du ydmygede dig for Gud, da du hørte hans ord mod dette sted og dets indbyggere, og fordi du ydmygede dig for mig, flængede dine klæder og græd for mit ansigt, har jeg også hørt dig, siger HERREN.

²⁸ Se, jeg vil samle dig til dine fædre, og du skal samles til din grav i fred. Dine øjne skal ikke se al den ulykke, jeg vil bringe over dette sted og dets indbyggere.« De bragte svaret tilbage til kongen.

²⁹ Så sendte kongen bud og samlede alle de ældste i Juda og Jerusalem.

³⁰ Kongen gik op til HERRENS hus sammen med alle Judas mænd og Jerusalems indbyggere, præsterne og levitterne og hele folket, store som små, og han læste alle ordene i pagtsbogen, som var fundet i HERRENS hus, op for dem.

³¹ Kongen stod på sin plads og sluttede pagt for HERRENS ansigt om at følge HERREN og holde hans bud, vidnesbyrd og love af hele sit hjerte og hele sin sjæl og opfylde pagtens ord, som stod skrevet i denne bog.

³² Han lod alle, der var i Jerusalem og Benjamin, træde ind i pagten, og Jerusalems indbyggere handlede efter pagten med Gud, deres fædres Gud.

³³ Josija fjernede alt det afskyelige fra alle de lande, der tilhørte israelitterne, og fik alle, der var i Israel, til at tjene HERREN deres Gud. Så længe han levede, veg de ikke fra HERREN, deres fædres Gud.

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Spørgsmål til bibelkredsen

Josija renser landet v. 1

• Hvornår begynder Josija at søge Gud, og hvad gør han ved afgudene?
• Hvad betyder det at følge Davids veje »uden at vige til højre eller venstre«?
• Hvordan kan man som ung søge Gud?

Templet sættes i stand v. 8

• Hvem arbejder på templet, og hvordan udfører de arbejdet (v. 12)?
• Hvorfor nævnes det, at mændene arbejdede trofast?
• Hvor kan du tjene Gud trofast i det daglige?

Lovbogen bliver fundet v. 14

• Hvad finder Hilkija, og hvordan reagerer kongen, da han hører det?
• Hvorfor flænger Josija sine klæder?
• Hvad sker der, når Guds lov afslører din synd?

Profetinden Hulda v. 22

• Hvad siger Hulda om folket, og hvad siger hun om kongen?
• Hvorfor får Josija nåde (v. 27)?
• Hvad betyder det for dig, at Gud hører den, der ydmyger sig?

Pagten fornyes v. 29

• Hvad gør Josija, da han har samlet folket i HERRENS hus?
• Hvad indebærer det at slutte pagt af hele sit hjerte og hele sin sjæl?
• Hvordan kan Guds ord få en fast plads, når I samles som menighed?

Personer og steder i kapitlet

• Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• Hilkija (person) – Ypperstepræsten, der fandt Lovbogen.
• Shafan (person) – Statsskriver under kong Josija
• Levi (person) – Jakobs søn; stamfar til levitterne
• Josija (person) – Konge i Juda, kendt for sine religiøse reformer
• David (person) – Salvet konge over Israel, Jesu Kristi stamfar
• Efraim (person) – Josefs anden søn og en af Israels stammer.
• Manasse (person) – Josefs førstefødte søn, velsignet af Jakob.
• Benjamin (person) – Jakobs og Rakels yngste søn
• Naftali (person) – Søn af Jakob, stamfader til Naftalis stamme.
• Simeon (person) – Søn af Jakob og Lea, en af de tolv stammer.
• Asalja (person) – Far til statsskriveren Shafan under Josijas regering
• Joa (person) – Søn af Joakaz, kong Josijas sekretær
• Joakaz (person) – Far til Joa, kong Josijas sekretær
• Ma'aseja (person) – Kong Josijas tjener, som var med til at istandsætte templet
• Jahat (person) – Levit, der førte tilsyn med reparationerne, da Josija genoprettede templet.
• Kehat (person) – Levis søn; stamfader til en levitisk slægt
• Merari (person) – Levis tredje søn og stamfar til meraritterne.
• Meshullam (person) – En levit, der førte tilsyn med istandsættelsen på Josijas tid.
• Obadja (person) – Levit, der førte tilsyn med istandsættelsen af templet
• Zekarja (person) – Levit, der hjalp med at istandsætte templet under Josija
• Moses (person) – Profeten, der førte Israel ud af Egypten
• Akbor (person) – Embedsmand under kong Josija

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Anden Krønikebog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer