Anden Krønikebog kapitel 6

Sammenfatning

Salomo velsigner folket og priser HERREN, som har holdt sit løfte til David. Så knæler han på en talerstol af bronze og beder for hele folket. Han erkender, at selv himlenes himle ikke kan rumme Gud. Han beder Gud høre og tilgive, når folket synder og vender om, også når de er i fangenskab, og når en udlænding beder vendt mod huset.

Indhold

Salomo lover Herren, fordi han havde opfyldt sine forjættelser, som han havde gjort til David, 1-11; han bøjer sine knæ for Herren og beder ham, at han ville fremdeles holde sine forjættelser, 12-17; i særdeleshed, at han ville bønhøre dem, som vendte sig til dette hus med deres bønner, 18-42.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

¹ Da sagde Salomo: »HERREN har sagt, at han vil bo i skyernes mørke.

² Men jeg har bygget dig et fyrsteligt hus, et sted, hvor du kan bo for evigt.«

³ Så vendte kongen sig om og velsignede hele Israels forsamling, mens hele Israels forsamling stod.

⁴ Han sagde: »Lovet være HERREN, Israels Gud, som med sin mund har talt til min far David og med sin hånd har opfyldt det, han lovede, da han sagde:

⁵ Fra den dag, jeg førte mit folk ud af Egypten, har jeg ikke udvalgt nogen by blandt alle Israels stammer til at bygge et hus, hvor mit navn skulle være, og jeg har ikke udvalgt nogen mand til at være fyrste over mit folk Israel.

⁶ Men jeg har udvalgt Jerusalem, for at mit navn skal være dér, og jeg har udvalgt David til at være over mit folk Israel.

⁷ Min far David havde i sinde at bygge et hus for HERREN, Israels Guds, navn.

⁸ Men HERREN sagde til min far David: Du havde i sinde at bygge et hus for mit navn, og det gjorde du ret i.

⁹ Men det er ikke dig, der skal bygge huset. Din søn, som skal komme af din slægt, han skal bygge huset for mit navn.

¹⁰ HERREN har nu holdt det løfte, han gav. Jeg er trådt i min far Davids sted og sidder på Israels trone, sådan som HERREN sagde, og jeg har bygget huset for HERREN, Israels Guds, navn.

¹¹ Dér har jeg sat arken, som indeholder HERRENS pagt, den pagt, han sluttede med israelitterne.«

¹² Så trådte han hen foran HERRENS alter, så hele Israels forsamling kunne se det, og bredte sine hænder ud.

¹³ Salomo havde nemlig lavet en talerstol af bronze og stillet den midt i gården. Den var fem alen lang, fem alen bred og tre alen høj. Han steg op på den, faldt på knæ foran hele Israels forsamling, bredte sine hænder ud mod himlen

¹⁴ og sagde: »HERRE, Israels Gud, der er ingen gud som dig i himlen eller på jorden. Du holder pagten og viser trofasthed mod dine tjenere, når de vandrer for dit ansigt af hele deres hjerte.

¹⁵ Du har holdt, hvad du lovede din tjener, min far David. Hvad du lovede med din mund, har du opfyldt med din hånd, sådan som det ses i dag.

¹⁶ Så hold nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din tjener, min far David, da du sagde: Der skal aldrig mangle en mand fra dig for mit ansigt til at sidde på Israels trone, hvis blot dine sønner passer på deres vej og vandrer efter min lov, sådan som du har vandret for mit ansigt.

¹⁷ Og nu, HERRE, Israels Gud, lad det ord gå i opfyldelse, som du har talt til din tjener David.

¹⁸ Men kan Gud virkelig bo blandt menneskene på jorden? Selv himlen og himlenes himle kan ikke rumme dig, hvor meget mindre så dette hus, som jeg har bygget!

¹⁹ Men vend dig til din tjeners bøn og bøn om nåde, HERRE min Gud, og hør det råb og den bøn, din tjener beder for dit ansigt.

²⁰ Lad dine øjne være åbne over dette hus dag og nat, over det sted, hvor du har sagt, at du vil lade dit navn bo, så du hører den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted.

²¹ Hør din tjeners og dit folk Israels bønner om nåde, når de beder vendt mod dette sted. Hør det fra det sted, hvor du bor, fra himlen. Hør og tilgiv!

²² Når en mand forsynder sig mod sin næste og skal aflægge ed, og han kommer og sværger foran dit alter i dette hus,

²³ så hør det fra himlen og grib ind. Døm dine tjenere: Lad den skyldige få gengæld og hans gerninger komme over hans eget hoved, og frikend den uskyldige og giv ham efter hans retfærdighed.

²⁴ Når dit folk Israel bliver slået af en fjende, fordi de har syndet mod dig, men så vender om og bekender dit navn og beder og bønfalder dig om nåde i dette hus,

²⁵ så hør det fra himlen og tilgiv dit folk Israels synd, og før dem tilbage til det land, du har givet dem og deres fædre.

²⁶ Når himlen lukkes, så der ikke kommer regn, fordi de har syndet mod dig, men så beder vendt mod dette sted og bekender dit navn og vender om fra deres synd, fordi du har ydmyget dem,

²⁷ så hør det i himlen og tilgiv dine tjeneres og dit folk Israels synd. Vis dem den gode vej, de skal gå, og send regn over dit land, som du har givet dit folk i arv.

²⁸ Når der kommer hungersnød i landet, når der kommer pest, kornbrand og meldug, græshopper og grådige larver, når fjender belejrer en af landets byer, når der kommer en eller anden plage eller sygdom,

²⁹ og når der så kommer en bøn eller en bøn om nåde fra et enkelt menneske eller fra hele dit folk Israel, fordi hver enkelt mærker sin plage og sin smerte og breder sine hænder ud mod dette hus,

³⁰ så hør det fra himlen, fra det sted, hvor du bor, og tilgiv. Giv hver enkelt efter alt, hvad han har gjort, for du kender hans hjerte; du alene kender menneskenes hjerter.

³¹ Så skal de frygte dig og vandre på dine veje, alle de dage de lever i det land, du gav vore fædre.

³² Også den udlænding, som ikke hører til dit folk Israel, men kommer fra et fjernt land på grund af dit store navn, din stærke hånd og din udstrakte arm, og som kommer og beder vendt mod dette hus,

³³ hør ham fra himlen, fra det sted, hvor du bor, og gør alt, hvad udlændingen beder dig om. Så skal alle jordens folk kende dit navn og frygte dig ligesom dit folk Israel, og de skal forstå, at dette hus, som jeg har bygget, bærer dit navn.

³⁴ Når dit folk drager i krig mod sine fjender, ad den vej du sender dem, og de beder til dig vendt mod denne by, som du har udvalgt, og mod det hus, jeg har bygget for dit navn,

³⁵ så hør deres bøn og bøn om nåde fra himlen, og skaf dem deres ret.

³⁶ Når de synder mod dig – for der er intet menneske, som ikke synder – og du bliver vred på dem og overgiver dem til en fjende, så de bliver ført bort som fanger til et land langt borte eller nær ved,

³⁷ og de så kommer til besindelse i det land, hvor de er fanger, og vender om og bønfalder dig i deres fangenskabs land og siger: Vi har syndet, vi har handlet forkert, vi har været ugudelige,

³⁸ og de vender om til dig af hele deres hjerte og hele deres sjæl i det land, hvor de er fanger, og hvortil de blev ført bort, og de beder vendt mod deres land, som du gav deres fædre, mod den by, du har udvalgt, og mod det hus, jeg har bygget for dit navn,

³⁹ så hør deres bøn og bønner om nåde fra himlen, fra det sted, hvor du bor, skaf dem deres ret, og tilgiv dit folk, som har syndet mod dig.

⁴⁰ Lad nu, min Gud, dine øjne være åbne og dine ører lytte til de bønner, der bedes på dette sted.

⁴¹ Rejs dig nu, HERRE Gud, og kom til dit hvilested, du og din magts ark! Lad dine præster, HERRE Gud, være klædt i frelse, og lad dine fromme glæde sig over det gode.

⁴² HERRE Gud, afvis ikke din salvede, kom i hu den trofasthed, du har lovet din tjener David!«

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• Matt 23,21 (henviser til v. 2)
• Matt 5,35 (henviser til v. 6)
• ApG 20,36 (henviser til v. 13)
• Ef 3,14 (henviser til v. 13)
• Matt 12,6 (henviser til v. 18)
• Åb 21,22 (henviser til v. 18)
• Mark 14,15 (henviser til v. 30)
• Luk 16,15 (henviser til v. 30)
• 1 Pet 5,5 (henviser til v. 41)

Spørgsmål til bibelkredsen

Salomo velsigner folket v. 1

• Hvilket løfte til David har HERREN holdt (v. 9–10)?
• Hvad viser det om Gud, at han har opfyldt med sin hånd, hvad han lovede med sin mund?
• Hvilke af Guds løfter kan du holde dig til i dag?

Salomo knæler og beder v. 12

• Hvad siger Salomo i v. 18 om Gud og templet?
• Hvordan kan Gud både være over alle himle og samtidig høre bønnen fra dette sted?
• Hvad betyder det for dig, at Gud er kommet nær i Jesus?

Hør og tilgiv v. 22

• Hvilke ulykker nævner Salomo i v. 24–28?
• Hvorfor beder han så ofte om tilgivelse?
• Hvordan kan du vende om til Gud, når du har syndet?

Udlændingen og de bortførte v. 32

• Hvad beder Salomo om for udlændingen?
• Hvad siger v. 36 om alle mennesker?
• Hvordan kan du tage imod Guds tilgivelse, når du har brug for den?

Rejs dig, HERRE v. 40

• Hvad beder Salomo HERREN om i v. 41–42?
• Hvad betyder det, at han beder Gud huske sin trofasthed mod David?
• Hvordan kan du bede med tillid til Guds løfter?

Personer og steder i kapitlet

• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• David (person) – Salvet konge over Israel, Jesu Kristi stamfar
• Salomo (person) – Davids søn, konge over Israel, kendt for sin visdom.
• Egypten (sted) – Oldtidsrige; israelitterne var slaver der; plagerne og udvandringen
• Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Anden Krønikebog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer