Anden Samuelsbog kapitel 14

Sammenfatning

Joab mærker, at David længes efter Absalom, og sender en klog kvinde fra Tekoa til kongen med en opdigtet sag om to brødre. Hun får David til at se, at han selv bør lade sin forviste søn komme hjem, for Gud udtænker råd, så den forviste ikke forbliver forvist. Absalom kommer hjem, men må ikke se kongen i to år. Til sidst tvinger han Joab til at hjælpe, og kongen kysser ham.

Indhold

Da Joab mærker, at Davids hjerte er til Absalom, får han en klog kvinde fra Thekoa til, at hun med sin vise tale overtaler kongen til at lade Absalom komme tilbage, 1-22; kongen lader Joab hente ham tilbage, men vil dog ikke lade ham komme for sit ansigt; omsider får han frihed at komme til sin fader igen, som tager venligt imod ham, 23-33.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

¹ Joab, Serujas søn, mærkede, at kongens hjerte drog mod Absalom.

² Så sendte Joab bud til Tekoa og hentede en klog kvinde derfra. Han sagde til hende: »Lad, som om du sørger. Tag sørgeklæder på, og salv dig ikke med olie, men opfør dig som en kvinde, der i lang tid har sørget over en død.

³ Gå så ind til kongen og sig sådan og sådan til ham.« Og Joab lagde ordene i munden på hende.

⁴ Kvinden fra Tekoa talte til kongen. Hun kastede sig ned med ansigtet mod jorden, bøjede sig og sagde: »Hjælp mig, konge!«

⁵ Kongen spurgte hende: »Hvad er der i vejen?« Hun svarede: »Ak, jeg er enke; min mand er død.

⁶ Din trælkvinde havde to sønner. De kom op at slås ude på marken, og der var ingen til at skille dem ad, og den ene slog den anden ihjel.

⁷ Og nu har hele slægten rejst sig mod din trælkvinde og siger: Udlever ham, der slog sin bror ihjel, så vi kan dræbe ham for hans brors liv, som han tog. Dermed vil de også udrydde arvingen. Sådan vil de slukke den sidste gløde, jeg har tilbage, så min mand hverken får navn eller efterkommere tilbage på jorden.«

⁸ Kongen sagde til kvinden: »Gå hjem, så skal jeg give ordre i din sag.«

⁹ Men kvinden fra Tekoa sagde til kongen: »Min herre konge, skylden skal være min og min fars slægts; kongen og hans trone skal være uden skyld.«

¹⁰ Kongen sagde: »Hvis nogen siger noget til dig, så før ham til mig, så skal han ikke røre dig mere.«

¹¹ Hun sagde: »Gid kongen vil tænke på HERREN din Gud, så blodhævneren ikke gør endnu mere ulykke, og de ikke udrydder min søn.« Han svarede: »Så sandt HERREN lever: Ikke et hår af din søns hoved skal falde til jorden.«

¹² Kvinden sagde: »Må din trælkvinde sige et ord til min herre kongen?« Han svarede: »Sig det.«

¹³ Så sagde kvinden: »Hvorfor har du da tænkt noget sådant mod Guds folk? Når kongen siger dette, dømmer han sig selv som skyldig, fordi kongen ikke lader sin forviste søn komme hjem.

¹⁴ Vi skal alle dø; vi er som vand, der er spildt på jorden og ikke kan samles op igen. Men Gud tager ikke livet bort; han udtænker råd, så den forviste ikke forbliver forvist fra ham.

¹⁵ Når jeg nu er kommet for at tale med min herre kongen om dette, er det, fordi folk gjorde mig bange. Din trælkvinde tænkte: Jeg vil tale med kongen; måske gør kongen, som hans trælkvinde beder om.

¹⁶ For kongen vil høre på mig og redde sin trælkvinde fra den mand, der vil udrydde både mig og min søn fra Guds arvelod.

¹⁷ Din trælkvinde tænkte: Min herre kongens ord vil give mig ro, for min herre kongen er som Guds engel til at skelne mellem godt og ondt. HERREN din Gud være med dig!«

¹⁸ Da svarede kongen kvinden: »Du må ikke skjule noget for mig af det, jeg nu vil spørge dig om.« Kvinden sagde: »Min herre kongen må tale.«

¹⁹ Kongen spurgte: »Har Joab ikke sin hånd med i alt dette?« Kvinden svarede: »Så sandt du lever, min herre konge, man kan hverken gå til højre eller venstre for noget af det, min herre kongen siger. Ja, det var din tjener Joab, der gav mig ordre til det, og det var ham, der lagde alle disse ord i munden på din trælkvinde.

²⁰ Din tjener Joab gjorde dette for at give sagen et andet udseende. Men min herre er vis som Guds engel og ved alt, hvad der sker i landet.«

²¹ Så sagde kongen til Joab: »Godt, jeg vil gøre det. Gå hen og hent den unge Absalom hjem.«

²² Joab kastede sig ned med ansigtet mod jorden, bøjede sig og velsignede kongen. Joab sagde: »I dag ved din tjener, at jeg har fundet nåde for dine øjne, min herre konge, for kongen har gjort, som hans tjener bad om.«

²³ Så brød Joab op og tog til Geshur og førte Absalom tilbage til Jerusalem.

²⁴ Men kongen sagde: »Han skal gå til sit eget hus; mit ansigt må han ikke se.« Så gik Absalom til sit eget hus, og kongens ansigt så han ikke.

²⁵ I hele Israel var der ingen mand så smuk som Absalom, og ingen blev så rost. Fra fodsål til isse var der ikke en fejl ved ham.

²⁶ Når han klippede sit hår, og det gjorde han hvert år, fordi det blev ham for tungt, vejede hans hår to hundrede sekel efter kongelig vægt.

²⁷ Absalom fik tre sønner og en datter, som hed Tamar. Hun var en smuk kvinde.

²⁸ Absalom boede to år i Jerusalem uden at se kongens ansigt.

²⁹ Så sendte Absalom bud efter Joab for at sende ham til kongen, men han ville ikke komme til ham. Han sendte bud endnu en gang, men han ville stadig ikke komme.

³⁰ Da sagde han til sine tjenere: »Se, Joab har en mark ved siden af min, og der har han byg. Gå hen og sæt ild til den.« Og Absaloms tjenere satte ild til marken.

³¹ Så kom Joab hjem til Absalom og sagde til ham: »Hvorfor har dine tjenere sat ild til min mark?«

³² Absalom svarede Joab: »Jeg sendte jo bud til dig og bad dig komme, for at jeg kunne sende dig til kongen med denne besked: Hvorfor kom jeg hjem fra Geshur? Det havde været bedre for mig at blive der. Nu vil jeg se kongens ansigt, og er jeg skyldig, så lad ham dræbe mig!«

³³ Joab gik ind til kongen og fortalte ham det. Kongen kaldte Absalom til sig, og han kom ind til kongen og kastede sig ned for ham med ansigtet mod jorden. Og kongen kyssede Absalom.

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• Matt 6,17 (henviser til v. 2)
• Luk 7,46 (henviser til v. 2)
• Mark 10,35 (henviser til v. 4)
• Matt 10,30 (henviser til v. 11)
• Luk 12,7 (henviser til v. 11)
• Luk 21,18 (henviser til v. 11)
• Hebr 9,27 (henviser til v. 14)
• 1 Kor 11,14 (henviser til v. 26)

Spørgsmål til bibelkredsen

Kvinden fra Tekoa v. 1

• Hvilken historie fortæller kvinden kongen?
• Hvad betyder det, at Gud »udtænker råd, så den forviste ikke forbliver forvist fra ham« (v. 14), og hvordan har Gud gjort det i Kristus?
• Hvem er »forvist« fra Gud eller fra fællesskabet, og hvordan kan du være med til at kalde dem hjem?

Absalom vender hjem v. 18

• Hvad opdager kongen om kvindens ord, og hvad befaler han?
• Hvorfor er det ikke en ægte forsoning, når Absalom ikke må se kongens ansigt?
• Hvordan ser en tilgivelse ud, der kun er halv?

Absaloms skønhed v. 25

• Hvad fortæller v. 25–27 om Absalom?
• Hvorfor tror du, at fortælleren lægger så stor vægt på Absaloms ydre (se 1 Sam 16,7)?
• Hvad lægger du mest mærke til hos andre: det ydre eller hjertet?

Kongen kysser Absalom v. 28

• Hvordan får Absalom Joab til at komme?
• Hvad siger det om Absaloms karakter, at han sætter ild til Joabs mark?
• Hvordan kan man forlange sin ret på en måde, der skader andre?

Personer og steder i kapitlet

• Joab (person) – Serujas søn, øverstbefalende for Davids hær
• Absalom (person) – Davids oprørske søn, der forsøgte at tilrane sig tronen.
• Seruja (person) – Davids søster; mor til Joab, Abishaj og Asael
• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• Tamar (person) – Absaloms smukke datter
• Tekoa (sted) – By i Juda, profeten Amos' hjemby
• Geshur (sted) – Aramæisk kongerige; Talmajs rige; tilflugtssted for Absalom
• Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Anden Samuelsbog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer