Anden Samuelsbog kapitel 19

Sammenfatning

David sørger så dybt over Absalom, at sejren bliver til sorg, indtil Joab skarpt får ham til at gå ud til sine mænd. Juda og Israel diskuterer, hvem der skal føre kongen hjem. Ved Jordan viser David nåde: Shim'i får lov at leve, Mefiboshet og Siba skal dele jorden, og den gamle Barzillaj bliver velsignet. Til sidst opstår der strid mellem Judas og Israels mænd om kongen.

Indhold

Folket stjæler sig bort fra David, fordi de mærke, at han var så meget bedrøvet for sin søn; Joab straffer ham derfor og overtaler ham til at gå ud til folket, 1-8; folket vil hente David igen, i særdeleshed Judas stamme; Simei og Ziba komme også til ham; Simei afbeder sin grove ondskab og får nåde, 9-23; Mefiboseth kommer og til David og giver ham til kende, hvorledes Ziba havde bagtalt ham; David deler godset imellem ham og Ziba, 24-30; Barsillaj, som havde forsørget kongens hus med levnetsmidler i Mahanaim, ledsager kongen, vil dog ej drage med ham; Kimham drager med kongen, 31-39; der kongen kommer til Gilgal, trættes Judas og Israels stammer om, hvo der havde størst rettighed til at hente kongen tilbage, 40-43.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

¹ Da blev kongen dybt rystet. Han gik op i rummet over porten og græd, og mens han gik, sagde han: »Min søn Absalom! Min søn, min søn Absalom! Gid jeg var død i stedet for dig! Absalom, min søn, min søn!«

² Joab fik at vide: »Kongen græder og sørger over Absalom.«

³ Så blev sejren den dag til sorg for alle folkene, for de hørte den dag, at kongen sørgede over sin søn.

⁴ Folkene sneg sig den dag ind i byen, sådan som folk sniger sig af sted, når de skammer sig over at være flygtet fra kampen.

⁵ Kongen havde tildækket sit ansigt, og han råbte højt: »Min søn Absalom! Absalom, min søn, min søn!«

⁶ Da gik Joab ind til kongen i huset og sagde: »I dag har du gjort alle dine mænd til skamme, de mænd, som i dag har reddet dit liv og dine sønners og døtres liv og dine hustruers og medhustruers liv.

⁷ Du elsker dem, der hader dig, og hader dem, der elsker dig. I dag har du vist, at førerne og mændene ingenting betyder for dig. Nu ved jeg, at hvis bare Absalom var i live og vi alle var døde i dag, så var du tilfreds.

⁸ Rejs dig nu, gå ud og tal venligt til dine mænd! For jeg sværger ved HERREN, at hvis du ikke går ud, bliver ikke en eneste mand hos dig i nat. Og det vil være værre for dig end al den ulykke, der har ramt dig fra din ungdom og til nu.«

⁹ Så rejste kongen sig og satte sig i porten. Og alle folkene fik at vide: »Kongen sidder i porten.« Så kom alle folkene frem for kongen. Men Israel var flygtet, hver til sit hjem.

¹⁰ I alle Israels stammer diskuterede folk med hinanden og sagde: »Kongen reddede os fra vores fjender, og han befriede os fra filistrene, men nu er han flygtet ud af landet for Absalom.

¹¹ Og Absalom, som vi salvede til konge over os, er faldet i kampen. Hvorfor gør I så ikke noget for at hente kongen tilbage?«

¹² Kong David sendte bud til præsterne Sadok og Ebjatar og sagde: »Sig til de ældste i Juda: Hvorfor vil I være de sidste til at føre kongen tilbage til hans hus? Hele Israels tale er jo nået frem til kongen i hans hus.

¹³ I er mine brødre, I er mit kød og blod. Hvorfor vil I så være de sidste til at føre kongen tilbage?

¹⁴ Og sig til Amasa: Er du ikke mit kød og blod? Gud må straffe mig både nu og siden, hvis du ikke fra nu af skal være min hærfører for altid i stedet for Joab.«

¹⁵ Sådan vandt han alle Judas mænd, så de var som én mand. De sendte bud til kongen: »Kom tilbage, du og alle dine mænd!«

¹⁶ Så vendte kongen tilbage og kom til Jordan. Judæerne var kommet til Gilgal for at gå kongen i møde og føre ham over Jordan.

¹⁷ Shim'i, Geras søn, benjaminitten fra Bahurim, skyndte sig ned sammen med Judas mænd for at møde kong David.

¹⁸ Han havde tusind mand fra Benjamin med sig, og også Siba, der var tjener i Sauls hus, kom med sine femten sønner og tyve tjenere. De skyndte sig ned til Jordan før kongen.

¹⁹ De gik over vadestedet for at føre kongens familie over og gøre, hvad han ønskede. Og Shim'i, Geras søn, kastede sig ned for kongen, da han skulle over Jordan.

²⁰ Han sagde til kongen: »Min herre, tilregn mig ikke skylden, og husk ikke, hvad din tjener gjorde forkert den dag, min herre kongen drog ud fra Jerusalem! Gid kongen ikke vil tage sig det nær!

²¹ For din tjener ved, at jeg har syndet. Men se, i dag er jeg kommet som den første af hele Josefs hus for at gå ned og møde min herre kongen.«

²² Men Abishaj, Serujas søn, tog til orde: »Skal Shim'i ikke dø for det? Han forbandede jo HERRENS salvede!«

²³ David sagde: »Hvad har jeg med jer at gøre, I Serujas sønner, siden I i dag optræder som mine modstandere? Skal nogen dræbes i Israel i dag? Ved jeg ikke, at jeg i dag er konge over Israel?«

²⁴ Så sagde kongen til Shim'i: »Du skal ikke dø.« Og kongen gav ham sin ed på det.

²⁵ Mefiboshet, Sauls sønnesøn, kom også ned for at møde kongen. Han havde hverken passet sine fødder, studset sit skæg eller vasket sit tøj, fra den dag kongen drog bort, til den dag han kom hjem i fred.

²⁶ Da han kom fra Jerusalem for at møde kongen, sagde kongen til ham: »Hvorfor tog du ikke med mig, Mefiboshet?«

²⁷ Han svarede: »Min herre konge, min tjener bedrog mig. Din tjener sagde: Jeg vil sadle mit æsel og ride på det og tage med kongen. Din tjener er jo lam.

²⁸ Men han har bagtalt din tjener over for min herre kongen. Min herre kongen er som Guds engel. Gør, hvad du synes er rigtigt!

²⁹ Hele min fars slægt fortjente ikke andet end døden af min herre kongen, men alligevel lod du din tjener spise ved dit bord. Hvilken ret har jeg så til at klage mere til kongen?«

³⁰ Kongen sagde til ham: »Hvorfor bliver du ved med at tale om det? Jeg har bestemt, at du og Siba skal dele jorden.«

³¹ Mefiboshet sagde til kongen: »Han må gerne tage det hele, nu da min herre kongen er kommet hjem i fred.«

³² Gileaditten Barzillaj var også kommet ned fra Rogelim, og han gik med kongen hen til Jordan for at følge ham på vej over floden.

³³ Barzillaj var meget gammel, firs år. Han havde sørget for kongen, mens han opholdt sig i Mahanajim, for han var en meget rig mand.

³⁴ Kongen sagde til Barzillaj: »Kom med mig over, så vil jeg sørge for dig hos mig i Jerusalem.«

³⁵ Men Barzillaj sagde til kongen: »Hvor mange år har jeg tilbage at leve i, siden jeg skulle drage op til Jerusalem med kongen?

³⁶ Jeg er firs år i dag. Kan jeg skelne mellem godt og dårligt? Kan din tjener smage, hvad jeg spiser og drikker? Kan jeg stadig høre sangere og sangerinder? Hvorfor skulle din tjener så være en byrde for min herre kongen?

³⁷ Din tjener vil kun følge kongen et lille stykke over Jordan. Hvorfor skulle kongen give mig sådan en belønning?

³⁸ Lad din tjener vende hjem, så jeg kan dø i min egen by ved min fars og mors grav. Men her er din tjener Kimham. Lad ham tage med min herre kongen, og gør for ham, hvad du synes er godt.«

³⁹ Kongen sagde: »Kimham skal tage med mig, og jeg vil gøre for ham, hvad du synes er godt. Alt, hvad du beder mig om, vil jeg gøre for dig.«

⁴⁰ Så gik alle folkene over Jordan, og kongen gik også over. Kongen kyssede Barzillaj og velsignede ham, og han vendte hjem.

⁴¹ Kongen gik videre til Gilgal, og Kimham gik med ham. Hele Judas folk og halvdelen af Israels folk havde ført kongen over.

⁴² Men så kom alle Israels mænd til kongen og sagde: »Hvorfor har vores brødre, Judas mænd, taget dig i hemmelighed og ført kongen og hans familie over Jordan sammen med alle Davids mænd?«

⁴³ Alle Judas mænd svarede Israels mænd: »Kongen er jo i nær slægt med os. Hvorfor er I vrede over det? Har vi fået noget at spise på kongens bekostning, eller har vi fået gaver?«

⁴⁴ Israels mænd svarede Judas mænd: »Vi har ti gange så stor en andel i kongen, og også i David har vi mere end I. Hvorfor ser I så ned på os? Var det ikke os, der først talte om at føre vores konge tilbage?« Men Judas mænd talte endnu hårdere end Israels mænd.

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• 1 Kor 11,4 (henviser til v. 5)
• Matt 8,29 (henviser til v. 23)
• Luk 9,55 (henviser til v. 23)
• Gal 4,14 (henviser til v. 28)
• Filem 1,10 (henviser til v. 38)
• Luk 7,45 (henviser til v. 40)

Spørgsmål til bibelkredsen

David sørger over Absalom v. 1

• Hvad råber David i sin sorg?
• Hvad mener Joab med »du elsker dem, der hader dig, og hader dem, der elsker dig«?
• Hvordan kan man bære en stor sorg og samtidig tage sig af dem, man har ansvar for?

Kongen vender hjem v. 9

• Hvad diskuterer folk i Israels stammer?
• Hvorfor lover David Amasa at blive hærfører i stedet for Joab?
• Hvordan kan man genopbygge tillid efter et brud?

Shim'i beder om nåde v. 17

• Hvad siger Shim'i til kongen, og hvad svarer David?
• Hvorfor vil David ikke lade nogen dræbe »i dag«?
• Hvem har du brug for at vise nåde i stedet for at gengælde?

Mefiboshet møder kongen v. 25

• Hvordan forklarer Mefiboshet, at han blev i Jerusalem?
• Hvad viser hans ord i v. 29–31 om taknemmelighed?
• Hvordan kan det at være taget imod af nåde gøre dig mindre optaget af dine egne rettigheder?

Barzillaj v. 32

• Hvorfor vil Barzillaj ikke med til Jerusalem?
• Hvad viser Barzillajs ydmyghed og omsorg for Kimham?
• Hvordan kan du give videre til andre, det du selv har fået?

Strid mellem Juda og Israel v. 42

• Hvad strides Judas og Israels mænd om?
• Hvordan varsler striden det, der sker i kap. 20 og senere ved rigets deling?
• Hvordan kan du være med til at skabe enhed frem for splid i fællesskabet?

Personer og steder i kapitlet

• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
• Absalom (person) – Davids oprørske søn, der forsøgte at tilrane sig tronen.
• David (person) – Salvet konge over Israel, Jesu Kristi stamfar
• Barzillaj (person) – En gileaditter, som sørgede for David under Absaloms oprør.
• Shim'i (person) – Benjaminit, der forbandede David under Absaloms oprør.
• Joab (person) – Serujas søn, øverstbefalende for Davids hær
• Mefiboshet (person) – Søn af Jonatan og sønnesøn af kong Saul.
• Kimham (person) – Barzillajs søn, fulgte David til Jerusalem
• Benjamin (person) – Jakobs og Rakels yngste søn
• Gera (person) – Benjaminit; forbandede David under Absaloms oprør; bad senere om tilgivelse.
• Saul (person) – Israels første konge, salvet af Samuel
• Siba (person) – Tjener i Sauls hus, senere i Davids tjeneste
• Seruja (person) – Davids søster; mor til Joab, Abishaj og Asael
• Ebjatar (person) – Ypperstepræst under David og Salomo
• Sadok (person) – Ypperstepræst under David og Salomo
• Amasa (person) – Hærfører, søn af Abigajil (Davids søster), dræbt af Joab
• Josef (person) – Søn af Jakob, hersker i Egypten
• Abishaj (person) – Davids nevø, en af hans kæmper og hærførere
• Jordan (sted) – En flod og en egn med stor betydning i Israels historie.
• Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner
• Gilgal (sted) – Et betydningsfuldt sted i Israels tidligste historie i Kana'an.
• Filistæa (sted) – Et gammelt folk og område i Kana'an
• Bahurim (sted) – Landsby nær Jerusalem, hjemsted for Shim'i, som forbandede David.

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Anden Samuelsbog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer