Det Gamle Testamente · Historiske bøger · Anden Samuelsbog
Anden Samuelsbog kapitel 22
51 vers
📖 Læs 2 Sam 22 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
David synger en takkesang for HERREN, der har reddet ham fra alle hans fjender og fra Saul. HERREN er hans klippe, borg og befrier. I nøden råbte David, og Gud kom ned i torden og lyn og trak ham op af de store vande. Sangen priser Guds trofasthed og lys og ender med løftet om troskab mod hans salvede, David og hans efterkommere til evig tid. Sangen findes også som Salme 18.
Indhold
David synger Gud en herlig lovsang, fordi han havde frelst ham af alle hans fjenders hånd; berømmer først i almindelighed Herrens hjælp og trofasthed, 1-4; beskriver sin angest og nød, og hvorledes Gud havde bønhørt ham og åbenbaret sin majestæt og vrede imod fjenderne, 5-16; taler om frelsen ved Gud, og hvorledes Gud havde set hen til hans uskyldighed, 17-25; han taler i almindelighed om Guds sind og gerning imod enhver, eftersom han er, og imod sig selv i særdeleshed, 26-37; besynderlig, hvorledes Gud havde givet ham sejr over sine fjender, 38-51.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
1 David sang denne sang for HERREN, den dag HERREN havde reddet ham fra alle hans fjender og fra Saul.
2 Han sagde: HERREN er min klippe, min borg og min befrier.
3 Min Gud er min klippe, hos ham søger jeg ly, mit skjold og min frelses horn, mit værn og min tilflugt, min frelser, du frelser mig fra vold.
4 Jeg råber til HERREN, han er værdig til lovsang, og jeg bliver frelst fra mine fjender.
5 Dødens brændinger omsluttede mig, ødelæggelsens strømme skræmte mig,
6 dødsrigets reb var viklet om mig, dødens snarer lå foran mig.
7 I min nød råbte jeg til HERREN, til min Gud råbte jeg. Han hørte min stemme fra sit tempel, mit råb nåede hans ører.
8 Da rystede og skælvede jorden, himlens grundvolde bævede, de rystede, for han var vred.
9 Røg steg op fra hans næse, fortærende ild fra hans mund, glødende kul brændte ud fra ham.
10 Han bøjede himlen og steg ned, med tæt mørke under sine fødder.
11 Han red på en kerub og fløj, han kom til syne på vindens vinger.
12 Han gjorde mørket omkring sig til sit telt, mørke vandmasser og tætte skyer.
13 Fra glansen foran ham flammede glødende kul.
14 HERREN tordnede fra himlen, Den Højeste lod sin røst lyde.
15 Han sendte pile og spredte dem, lyn, og han skræmte dem.
16 Havets bund kom til syne, jordens grundvolde blev blottet, ved HERRENS trussel, ved pustet fra hans vrede.
17 Han rakte ud fra det høje og greb mig, han trak mig op af de store vande.
18 Han reddede mig fra min stærke fjende, fra dem, der hadede mig, for de var stærkere end jeg.
19 De overfaldt mig på min ulykkes dag, men HERREN blev min støtte.
20 Han førte mig ud i åbent land, han reddede mig, for han havde glæde af mig.
21 HERREN lønnede mig efter min retfærdighed, han gengældte mig efter mine hænders renhed.
22 For jeg har holdt mig til HERRENS veje og har ikke gjort ondt og vendt mig fra min Gud.
23 Alle hans bud har jeg for øje, hans love viger jeg ikke fra.
24 Jeg var helhjertet over for ham og vogtede mig for at synde.
25 Så gengældte HERREN mig efter min retfærdighed, efter min renhed for hans øjne.
26 Mod den trofaste viser du dig trofast, mod den helhjertede viser du dig helhjertet.
27 Mod den rene viser du dig ren, men mod den falske viser du dig snu.
28 Det ydmyge folk frelser du, men dine øjne er rettet mod de hovmodige, dem ydmyger du.
29 Ja, du er min lampe, HERRE, HERREN lyser mit mørke op.
30 Med dig stormer jeg frem mod en hærflok, med min Gud springer jeg over en mur.
31 Guds vej er fuldkommen, HERRENS ord er lutret, han er et skjold for alle, der søger ly hos ham.
32 For hvem er Gud uden HERREN, hvem er en klippe uden vor Gud?
33 Gud er min stærke borg, han gør min vej fuldkommen.
34 Han gør mine fødder som hindens og lader mig stå på mine høje.
35 Han oplærer mine hænder til krig, så mine arme kan spænde bronzebuen.
36 Du gav mig din frelses skjold, din mildhed gjorde mig stor.
37 Du giver plads for mine skridt, mine ankler vakler ikke.
38 Jeg forfulgte mine fjender og udslettede dem, jeg vendte ikke om, før de var gjort til intet.
39 Jeg gjorde det af med dem og knuste dem, så de ikke kunne rejse sig, de faldt under mine fødder.
40 Du gav mig styrke som et bælte til kampen, du lod mine modstandere bøje sig under mig.
41 Du drev mine fjender på flugt for mig, dem, der hadede mig, udryddede jeg.
42 De så sig om efter hjælp, men ingen frelste dem, de råbte til HERREN, men han svarede dem ikke.
43 Jeg knuste dem som jordens støv, som skidt i gaderne trampede jeg dem ned og flad.
44 Du reddede mig fra stridigheder i mit folk, du bevarede mig som hoved for folkene, folk, jeg ikke kendte, tjener mig.
45 Fremmede kryber for mig, så snart de hører om mig, adlyder de mig.
46 Fremmede mister modet og kommer skælvende ud af deres borge.
47 HERREN lever! Lovet være min klippe! Højt ophøjet være Gud, min frelses klippe,
48 den Gud, som skaffer mig hævn og lægger folkene under mig,
49 som fører mig ud fra mine fjender. Du ophøjer mig over mine modstandere, du redder mig fra voldsmænd.
50 Derfor vil jeg takke dig, HERRE, blandt folkene og lovsynge dit navn.
51 Han giver sin konge stor frelse og viser troskab mod sin salvede, mod David og hans efterkommere til evig tid.
Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
Spørgsmål til bibelkredsen
HERREN er min klippe v. 1
- Hvilke billeder bruger David om HERREN i v. 2–3?
- Hvad betyder det, at Gud er en »klippe« og »min frelses horn«?
- Hvilket af billederne af Gud har du mest brug for lige nu?
Guds redning i nøden v. 5
- Hvordan beskriver David sin nød og Guds komme (v. 5–20)?
- Hvorfor står der, at Gud reddede ham, »for han havde glæde af mig« (v. 20)?
- Hvordan kan du råbe til Gud i nød, som David gjorde?
HERREN gengælder v. 21
- Hvad siger David om sin retfærdighed i v. 21–25?
- Hvordan kan David tale sådan, når vi kender hans synd (kap. 11–12), og hvor har vi en retfærdighed, der holder for Gud (Rom 3,22)?
- Hvordan kan du leve helhjertet over for Gud uden at stole på din egen fromhed?
Guds vej er fuldkommen v. 26
- Hvad siger v. 29–31 om HERREN?
- Hvad betyder det, at HERRENS ord er »lutret«?
- Hvordan kan Guds ord være en lampe i dit mørke (Sl 119,105)?
Sejr over fjenderne v. 38
- Hvem giver David styrke til kampen ifølge v. 40?
- Hvordan læser vi sangens sejre i lyset af Kristus, der vandt sejren over synd og død?
- Hvilken kamp har du brug for Guds styrke til?
HERREN lever v. 47
- Hvad lover David at gøre i v. 50?
- Hvordan bruger Paulus v. 50 om, at hedningerne skal prise Gud (Rom 15,9)?
- Hvordan kan du takke Gud blandt andre mennesker?
Personer og steder i kapitlet
- David (person) – Salvet konge over Israel, Jesu Kristi stamfar
- Saul (person) – Israels første konge, salvet af Samuel
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Anden Samuelsbog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer