Anden Samuelsbog kapitel 3

Sammenfatning

Krigen mellem Sauls hus og Davids hus trækker ud, og David får seks sønner i Hebron. Abner bryder med Ishboshet og forhandler om at føre hele Israel over til David, og David kræver Mikal tilbage. Men Joab myrder Abner i Hebrons port for at hævne sin bror Asael. David sørger offentligt og viser, at drabet ikke var hans skyld.

Indhold

Sauls hus tager af; David avler seks sønner i Hebron, 1-5; Abner besover Sauls medhustru Rizpa; Isboseth straffer ham derfor; Abner truer, at han vil vende riget fra ham til David, 6-11; Abner vil gøre pagt med David, skaffer ham hans hustru Mikal igen, 12-16; taler med Israel om at vende sig til David, taler siden med David og gør pagt med ham, 17-21; da Joab får det at vide, bliver han vred, lader Abner kalde lønligt tilbage og dræber ham, 22-27; David forbander Joab for denne gernings skyld og giver sin uskyldighed herudi på adskillige måder til kende, 28-39.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

¹ Krigen mellem Sauls hus og Davids hus trak ud. David blev stærkere og stærkere, mens Sauls hus blev svagere og svagere.

² I Hebron fik David sønner. Hans førstefødte var Amnon, søn af Ahinoam fra Jizre'el.

³ Den anden var Kil'ab, søn af Abigajil, enke efter Nabal fra Karmel. Den tredje var Absalom, søn af Maaka, datter af Talmaj, kongen i Geshur.

⁴ Den fjerde var Adonija, Haggits søn, og den femte Shefatja, Abitals søn.

⁵ Den sjette var Jitre'am, søn af Davids hustru Egla. Disse sønner fik David i Hebron.

⁶ Mens krigen mellem Sauls hus og Davids hus stod på, styrkede Abner sin stilling i Sauls hus.

⁷ Saul havde haft en medhustru, der hed Rispa, Ajas datter. Ishboshet sagde til Abner: »Hvorfor er du gået i seng med min fars medhustru?«

⁸ Abner blev rasende over Ishboshets ord og sagde: »Er jeg et hundehoved, der holder med Juda? Den dag i dag viser jeg troskab mod din far Sauls hus, mod hans brødre og venner, og jeg har ikke ladet dig falde i Davids hånd. Og så anklager du mig i dag for en forseelse med en kvinde!

⁹ Gud lade det gå Abner både sådan og sådan, hvis jeg ikke gør for David, sådan som HERREN har svoret ham:

¹⁰ at tage kongemagten fra Sauls hus og grundfæste Davids trone over Israel og Juda fra Dan til Beersheba.«

¹¹ Ishboshet kunne ikke svare Abner et ord, så bange var han for ham.

¹² Abner sendte på egne vegne bud til David og lod sige: »Hvem skal landet tilhøre?« Og han lod sige: »Slut en pagt med mig, så skal jeg hjælpe dig og få hele Israel over på din side.«

¹³ David svarede: »Godt, jeg vil slutte en pagt med dig. Men én ting forlanger jeg af dig: Du får ikke lov at se mit ansigt, medmindre du bringer Mikal, Sauls datter, med dig, når du kommer for at se mig.«

¹⁴ David sendte bud til Ishboshet, Sauls søn, og lod sige: »Giv mig min hustru Mikal, som jeg blev trolovet med for hundrede filisterforhuder.«

¹⁵ Ishboshet sendte bud og lod hende hente fra hendes mand, Paltiel, Lajishs søn.

¹⁶ Hendes mand fulgte med hende og gik grædende bag hende helt til Bahurim. Da sagde Abner til ham: »Gå nu hjem!« Og han gik hjem.

¹⁷ Abner forhandlede med Israels ældste og sagde: »I har længe ønsket at få David til konge over jer.

¹⁸ Gør det nu! For HERREN har sagt om David: ›Ved min tjener Davids hånd vil jeg frelse mit folk Israel fra filisterne og fra alle deres fjender.‹«

¹⁹ Abner talte også med benjaminitterne. Og Abner tog til Hebron for at fortælle David alt det, som Israel og hele Benjamins hus var blevet enige om.

²⁰ Abner kom til David i Hebron med tyve mand, og David holdt et gæstebud for Abner og mændene, der var med ham.

²¹ Abner sagde til David: »Lad mig nu gå og samle hele Israel hos min herre kongen, så de kan slutte pagt med dig, og du kan herske over alt, hvad du ønsker.« Så lod David Abner gå, og han gik i fred.

²² Netop da kom Davids folk og Joab hjem fra et plyndringstogt med et stort bytte. Abner var ikke længere hos David i Hebron, for David havde ladet ham gå, og han var gået i fred.

²³ Da Joab og hele hæren, der var med ham, kom hjem, fik Joab at vide: »Abner, Ners søn, har været hos kongen, og kongen har ladet ham gå, og han er gået i fred.«

²⁴ Joab gik ind til kongen og sagde: »Hvad har du gjort? Abner kom til dig. Hvorfor lod du ham gå, så han nu er væk?

²⁵ Du kender da Abner, Ners søn! Han kom kun for at narre dig og for at finde ud af, hvad du foretager dig, og hvor du går ud og ind, og for at få at vide alt, hvad du gør.«

²⁶ Joab gik ud fra David og sendte bud efter Abner, og de hentede ham tilbage fra Sirabrønden. Men David vidste ikke noget om det.

²⁷ Da Abner kom tilbage til Hebron, tog Joab ham til side ind i porten, som om han ville tale med ham i enrum. Dér stak han ham i maven, så han døde, for at hævne sin bror Asaels blod.

²⁸ Da David senere hørte det, sagde han: »Jeg og mit kongedømme er for evigt uskyldige over for HERREN i Abners, Ners søns, blod.

²⁹ Lad skylden falde på Joabs hoved og på hele hans fars slægt! Må der i Joabs slægt altid være nogen med udflåd eller spedalskhed, nogen der må gå med stok, nogen der falder for sværdet, og nogen der mangler brød.«

³⁰ Joab og hans bror Abishaj havde myrdet Abner, fordi han havde dræbt deres bror Asael i kampen ved Gibeon.

³¹ David sagde til Joab og alle folkene omkring ham: »Flæng jeres klæder, tag sæk om lænderne, og hold dødeklage foran Abner!« Og kong David gik selv bag båren.

³² De begravede Abner i Hebron, og kongen brast i gråd ved Abners grav, og alle folkene græd.

³³ Kongen sang en klagesang over Abner: »Skulle Abner dø, som en tåbe dør?

³⁴ Dine hænder var ikke bundet, dine fødder ikke lagt i lænker af bronze. Du faldt, som man falder for voldsmænd.« Og alle folkene græd endnu mere over ham.

³⁵ Alle folkene kom for at få David til at spise noget, mens det endnu var dag. Men David svor: »Gud lade det gå mig både sådan og sådan, hvis jeg smager brød eller noget som helst, før solen går ned!«

³⁶ Alle folkene lagde mærke til det, og de syntes godt om det, ligesom de syntes godt om alt, hvad kongen gjorde.

³⁷ Den dag forstod alle folkene og hele Israel, at det ikke var kongens skyld, at Abner, Ners søn, var blevet dræbt.

³⁸ Kongen sagde til sine tjenere: »Ved I ikke, at en fyrste og en stor mand er faldet i Israel i dag?

³⁹ Selv er jeg i dag svag, skønt jeg er salvet til konge, og disse mænd, Serujas sønner, er for hårde for mig. Må HERREN gengælde den, der gør ondt, efter hans ondskab!«

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• Matt 26,48 (henviser til v. 27)
• ApG 8,2 (henviser til v. 31)

Spørgsmål til bibelkredsen

Davids hus bliver stærkere v. 1

• Hvad sker der med Davids hus og Sauls hus i v. 1?
• Hvorfor nævnes Davids sønner her, når vi ved, hvad der senere sker med Amnon, Absalom og Adonija?
• Hvordan kan du være tålmodig, når Guds løfter tager tid om at gå i opfyldelse?

Abner skifter side v. 6

• Hvad får Abner til at bryde med Ishboshet?
• Hvorfor citerer Abner HERRENS løfte om David (v. 9–10 og 18), når han selv har kæmpet imod det?
• Hvordan kan man bruge Guds navn til at pynte på sine egne planer, og hvordan undgår du det?

Joab dræber Abner v. 22

• Hvad siger Joab til David om Abner, og hvad gør han bagefter?
• Hvorfor er Joabs hævn uret, selv om Abner havde dræbt Asael?
• Hvordan kan du overlade hævnen til Gud i stedet for selv at tage den?

David sørger over Abner v. 31

• Hvordan viser David sin sorg over Abner?
• Hvorfor er det vigtigt for David, at folket forstår, at drabet ikke var hans skyld (v. 37)?
• Hvad kan du lære af Davids ord i v. 39 om at overlade dem, der gør ondt, til HERREN?

Personer og steder i kapitlet

• Abner (person) – Sauls fætter og øverstbefalende for hans hær
• David (person) – Salvet konge over Israel, Jesu Kristi stamfar
• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• Joab (person) – Serujas søn, øverstbefalende for Davids hær
• Saul (person) – Israels første konge, salvet af Samuel
• Ner (person) – Far til Abner, kong Sauls hærfører.
• Ishboshet (person) – Søn af Saul, konge over Israel.
• Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
• Mikal (person) – Sauls datter; Davids hustru.
• Asael (person) – Serujas søn, Joabs bror, dræbt af Abner
• Akinoam (person) – Davids hustru fra Jizre'el; Amnons mor
• Amnon (person) – Davids førstefødte søn, dræbt af Absalom
• Abigajil (person) – Nabals hustru, senere gift med David
• Absalom (person) – Davids oprørske søn, der forsøgte at tilrane sig tronen.
• Kil'ab (person) – Søn af David og Abigajil fra Karmel
• Ma'aka (person) – Datter af Talmaj; Davids hustru; mor til Absalom
• Nabal (person) – Velhavende mand fra Karmel; gift med Abigajil. Han var kendt for sin tåbelighed.
• Talmaj (person) – Konge i Geshur; far til Davids hustru Ma'aka
• Abital (person) – En af Davids hustruer; mor til Shefatja
• Adonija (person) – Davids søn, der forsøgte at tage tronen
• Haggit (person) – En af Davids hustruer; mor til Adonija.
• Shefatja (person) – Søn af David og Abital
• Egla (person) – Davids hustru og mor til Jitream
• Jitream (person) – Søn af David, født i Hebron af Egla.

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Anden Samuelsbog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer