Tredje Mosebog kapitel 7

Sammenfatning

Kapitlet giver loven om skyldofferet og om fællesofferet, som kan være et takoffer, et løfteoffer eller et frivilligt offer. Det fastsætter, hvilke dele præsterne får, og hvornår offerkødet skal være spist. Den, der er uren, må ikke spise af det. Israel må ikke spise fedt eller blod. Kapitlet afslutter offerloven, som HERREN gav Moses på Sinaj bjerg.

Indhold

Herren forklarer loven angående skyldofret, ligeledes hvad præsternes del skal være af adskillige ofringer, 1-10; forklarer loven om adskillige slags takofre, 11-21; forbyder at æde fedt og blod, 22-27; taler atter om takofre og præsternes del deraf, 28-36; slutning på disse love, 37. 38.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

¹ Dette er loven om skyldofferet. Det er højhelligt.

² Der, hvor brændofferet slagtes, skal skyldofferet slagtes, og blodet skal stænkes på alteret hele vejen rundt.

³ Alt fedtet skal ofres: fedthalen og fedtet, der dækker indvoldene,

⁴ de to nyrer med fedtet på dem ved lænderne og fedtlappen på leveren, som han skal tage ud sammen med nyrerne.

⁵ Præsten skal brænde det på alteret som et ildoffer for HERREN. Det er et skyldoffer.

⁶ Alle mænd blandt præsterne må spise det. Det skal spises på et helligt sted. Det er højhelligt.

⁷ Skyldofferet er ligesom syndofferet, der gælder den samme lov for dem begge. Det tilhører den præst, der skaffer soning med det.

⁸ Når en præst ofrer et brændoffer for nogen, tilhører huden af det brændoffer, han har ofret, ham, præsten.

⁹ Ethvert afgrødeoffer, der er bagt i ovn, og alt, der er tilberedt i gryde eller på plade, tilhører den præst, der ofrer det.

¹⁰ Ethvert afgrødeoffer, der er æltet med olie eller er tørt, tilhører alle Arons sønner, den ene som den anden.

¹¹ Dette er loven om det fællesoffer, man bringer HERREN.

¹² Bringer man det som takoffer, skal man sammen med takofferet bringe usyrede brød æltet med olie, usyrede fladbrød smurt med olie og fint mel, der er æltet til brød med olie.

¹³ Sammen med brød af syret dej skal man bringe sin offergave ved sit fællesoffer, som bringes som takoffer.

¹⁴ Af det skal man bringe ét stykke af hver offergave som afgift til HERREN. Det tilhører den præst, der stænker fællesofferets blod.

¹⁵ Kødet af fællesofferet, som bringes som takoffer, skal spises samme dag, det ofres. Man må ikke lade noget af det ligge til næste morgen.

¹⁶ Er det offer, han bringer, et løfteoffer eller et frivilligt offer, skal det spises samme dag, han bringer sit offer, og det, der bliver tilovers, må spises dagen efter.

¹⁷ Men det, der stadig er tilbage af offerkødet på den tredje dag, skal brændes i ild.

¹⁸ Bliver der alligevel spist af kødet fra hans fællesoffer på den tredje dag, bliver det ikke modtaget med velvilje. Det skal ikke regnes den til gode, der har ofret det. Det er fordærvet kød, og den, der spiser af det, skal bære sin skyld.

¹⁹ Kød, der har rørt ved noget urent, må ikke spises. Det skal brændes i ild. Ellers må alle, der er rene, spise kødet.

²⁰ Den, der spiser kød af det fællesoffer, som tilhører HERREN, mens han er uren, skal udryddes fra sit folk.

²¹ Når nogen rører ved noget urent, hvad enten det er urenhed fra et menneske, et urent dyr eller noget andet urent og afskyeligt, og derefter spiser af kødet fra det fællesoffer, som tilhører HERREN, skal han udryddes fra sit folk.

²² HERREN talte til Moses og sagde:

²³ Sig til israelitterne: I må ikke spise noget fedt af okse, får eller ged.

²⁴ Fedtet fra et selvdødt dyr og fedtet fra et dyr, der er revet ihjel, må bruges til alt muligt, men I må under ingen omstændigheder spise det.

²⁵ For enhver, der spiser fedtet af et dyr, som man bringer HERREN som ildoffer, skal udryddes fra sit folk.

²⁶ I må ikke spise noget blod, hverken af fugle eller af kvæg, overalt hvor I bor.

²⁷ Enhver, der spiser noget blod, skal udryddes fra sit folk.

²⁸ HERREN talte til Moses og sagde:

²⁹ Sig til israelitterne: Den, der bringer HERREN sit fællesoffer, skal selv bringe sin offergave til HERREN af sit fællesoffer.

³⁰ Med egne hænder skal han bringe HERRENS ildofre. Fedtet skal han bringe sammen med brystet, og brystet skal svinges som svingningsoffer for HERRENS ansigt.

³¹ Præsten skal brænde fedtet på alteret, men brystet tilhører Aron og hans sønner.

³² Det højre lår skal I give præsten som afgift af jeres fællesofre.

³³ Den af Arons sønner, der ofrer fællesofferets blod og fedt, skal have det højre lår som sin del.

³⁴ For svingningsbrystet og afgiftslåret har jeg taget fra israelitterne af deres fællesofre og givet dem til præsten Aron og hans sønner som en evig ret fra israelitterne.

³⁵ Dette er den del af HERRENS ildofre, der tilkommer Aron og hans sønner, fra den dag de blev ført frem for at gøre tjeneste som præster for HERREN.

³⁶ Den del befalede HERREN, at israelitterne skulle give dem, den dag han salvede dem. Det er en evig ret for dem fra slægt til slægt.

³⁷ Dette er loven om brændofferet, afgrødeofferet, syndofferet, skyldofferet, indsættelsesofferet og fællesofferet,

³⁸ som HERREN gav Moses på Sinaj bjerg, den dag han befalede israelitterne at bringe HERREN deres offergaver i Sinajs ørken.

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• 1 Kor 9,13 (henviser til v. 6)
• 1 Kor 10,18 (henviser til v. 6)
• 1 Kor 10,18 (henviser til v. 11)
• Hebr 13,15 (henviser til v. 12)

Spørgsmål til bibelkredsen

Loven om skyldofferet v. 1

• Hvem tilhører skyldofferet og huden af brændofferet?
• Hvorfor får præsterne en del af ofrene?
• Hvordan kan menigheden i dag sørge for dem, der tjener med Ordet (1 Kor 9,13–14)?

Loven om fællesofferet v. 11

• Hvornår skal kødet af takofferet være spist?
• Hvorfor må den, der er uren, ikke spise af fællesofferet?
• Hvordan kan du komme til Gud med tak, og hvad gør dig ren til det?

Fedt og blod må ikke spises v. 22

• Hvad må israelitterne ikke spise ifølge v. 23 og 26?
• Hvad viser forbuddet om, at livet og blodet tilhører Gud?
• Hvordan kan du vise respekt for livet som en gave fra Gud?

Præsternes del v. 28

• Hvilke dele af fællesofferet får præsterne?
• Hvorfor skal den, der ofrer, selv bære gaven med egne hænder?
• Hvad betyder det at give personligt og ikke bare overlade det til andre?

Afslutning på offerloven v. 37

• Hvilke ofre nævnes i v. 37?
• Hvorfor understreges det, at loven blev givet på Sinaj bjerg?
• Hvordan opfylder Kristus alle disse ofre med sit ene offer (Hebr 10,10)?

Personer og steder i kapitlet

• Aron (person) – Moses' bror, Israels første ypperstepræst
• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• Moses (person) – Profeten, der førte Israel ud af Egypten
• Sinaj (sted) – Bjerget, hvor Moses fik de ti bud
• Sinajs ørken (sted) – Ørkenen, hvor Israel slog lejr efter udvandringen fra Egypten

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Tredje Mosebog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer