Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Mosebøgerne · Fjerde Mosebog

Fjerde Mosebog kapitel 14

45 vers

📖 Læs 4 Mos 14 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

Folket græder, vil vende tilbage til Egypten og vil stene Josva og Kaleb, der opfordrer dem til at stole på HERREN. HERREN vil udrydde folket, men Moses beder for dem med henvisning til HERRENS store nåde. HERREN tilgiver, men den voksne generation skal dø i ørkenen i 40 år; kun Josva og Kaleb skal komme ind i landet. Folket drager så op på egen hånd og bliver slået.

Indhold

Menigheden knurrer imod Moses og Aron; da de, tillige med Josva og Kaleb, ville overtale dem til tro og tillid til Gud, vil folket stene dem, 1-10; Herren vil ødelægge det og gøre Moses til et større folk; Moses beder for dem, 11-19; Herren bønhører ham, vil dog ikke lade nogen af de knurrende, som var over 20 år, komme ind i landet; Josva og Kaleb skulle komme derind; de skulle blive 40 år i ørkenen; de ti spejdere dø, 20-38; folket sørger, vil nu drage derind; Moses råder dem derfra, de drager dog hen og bliver slagne, 39-45.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

Forsamlingen beklager sig over for Moses og Aron. Da de sammen med Josva og Kaleb vil overtale dem til at have tro og tillid til Gud, vil folket stene dem.

1 Da begyndte hele forsamlingen at råbe og skrige højrøstet, og folket græd hele natten.

2 Alle Israels børn beklagede sig over for Moses og Aron, og hele forsamlingen sagde til dem: »Gid vi var døde i Egypten, eller gid vi var døde i denne ørken!

3 Hvorfor fører HERREN os til dette land for at vi skal falde for sværdet? Vores hustruer og vores småbørn vil blive til rov. Er det ikke bedst for os at vende tilbage til Egypten?«

4 Og de sagde til hinanden: »Lad os indsætte en leder og vende tilbage til Egypten.«

5 Men Moses og Aron faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran hele israelitternes forsamling.

6 Josva, Nuns søn, og Kaleb, Jefunnes søn, som var blandt dem der havde spioneret i landet, rev flænger i deres tøj.

7 Og de sagde til hele israelitternes forsamling: »Det land som vi vandrede igennem for at spionere, er et særdeles godt land.

8 Dersom HERREN har behag i os da fører han os ind i dette land og giver os det, et land som flyder med mælk og honning.

9 Men gør nu ikke oprør mod HERREN, og vær ikke bange for folket i landet, for dem snupper vi som en bid brød. Deres beskyttelse er taget fra dem, men HERREN er med os. Vær ikke bange for dem.«

10 Da sagde hele forsamlingen at man skulle stene dem, men HERRENS herlighed viste sig i forsamlingsteltet for alle israelitterne.

HERREN vil udslette folket og gøre Moses til et større folk. Moses beder for dem.

11 HERREN sagde til Moses: »Hvor længe skal dette folk ringeagte mig, og hvor længe vil de ikke tro på mig, til trods for alle de tegn jeg har gjort midt iblandt dem?

12 Jeg vil ramme dem med pest og udrydde dem, og jeg vil gøre dig til et større og stærkere folk end de er.«

13 Da sagde Moses til HERREN: »Egypterne har hørt at du ved din kraft har ført dette folk ud af deres midte.

14 De har fortalt det til dette lands indbyggere. De har hørt at du, HERRE, er midt iblandt dette folk, at du, HERRE, viser dig for deres øjne, og at din sky står over dem, og at du går foran dem i en skysøjle om dagen og i en ildsøjle om natten.

15 Hvis du slog dette folk ihjel alle som en, da ville hedningerne, som hørte det rygte om dig, sige:

16 >HERREN har ikke formået at føre dette folk ind i det land han havde lovet dem, så derfor har han slagtet dem i ørkenen.<

17 Lad dog nu Herrens kraft vise sig stor, sådan som du har sagt:

18 HERREN er tålmodig og rig på nåde. Han tilgiver synder og overtrædelser, og han lader aldeles ikke den skyldige gå ustraffet, han er opmærksom på fædrenes synder hos børnene i tredje og fjerde generation.

19 Tilgiv dog dette folk dets skyld efter din store nåde, ligesom du har tilgivet dette folk fra Egypten af og indtil nu.«

HERREN bønhører ham, men alle blandt dem der beklagede sig, der er over 20 år, vil han ikke lade komme ind i landet. Josva og Kaleb skal få lov. De skal blive i ørkenen i 40 år. De ti spejdere skal dø.

20 HERREN sagde: »Hermed tilgiver jeg dem efter dit ord.

21 Men så sandt jeg lever, og at hele landet skal fyldes af HERRENS herlighed,

22 skal ingen af de mænd som har set min herlighed og de tegn som jeg gjorde i Egypten og i ørkenen, og som nu har sat mig på prøve ti gange og ikke hørt på mig,

23 de skal ikke se det land som jeg har lovet deres fædre, og, ingen af dem som har ringeagtet mig, skal se det.

24 Men min tjener Kaleb, for der en anden ånd i ham, og han har fuldkommen fulgt mig, ham vil jeg føre til det land som han kom til, og hans efterkommere skal eje det.

25 Men amalekitterne og kana’anæerne bor i dalen. I morgen skal I vende om og rejse ud i ørkenen ad vejen til Det Røde Hav.«

26 Og HERREN talte til Moses og Aron:

27 »Hvor længe skal denne onde forsamling beklage sig over mig? Jeg har hørt de mange beklagelser med hvilke israelitterne beklager sig over mig.

28 Sig til dem: >Så sandt jeg lever, siger HERREN, ligesom I har talt i mit påhør, sådan vil jeg også gøre mod jer.

29 Jeres døde kroppe skal falde i denne ørken, og alle I som blev talt, så mange som I er, fra 20-årsalderen og opefter, I som har beklaget jer over mig,

30 I skal ikke komme ind i det land som jeg med løftet hånd har svoret at ville lade jer bo i, undtagen Kaleb, Jefunnes søn, og Josva, Nuns søn.

31 Og jeres småbørn, dem I sagde ville blive til rov, dem vil jeg føre derind, så de skal komme til at kende det land som I har foragtet.

32 Men jeres døde kroppe skal falde i denne ørken.

33 Jeres børn skal være hyrder i ørkenen i 40 år og bøde for jeres utroskab indtil ligene af jer er gået til grunde i denne ørken.

34 Efter antallet af de dage I brugte til at spionere i landet, 40 dage, et år for hver dag, skal I bære jeres skyld i 40 år, og I skal mærke mit mishag.

35 Jeg, HERREN, har sagt: Jeg vil i sandhed gøre dette mod hele denne onde forsamling, som har rottet sig sammen imod mig. De skal ende i denne ørken og dø der.«

36 Og de mænd som Moses havde sendt af sted for at spionere i landet, og som var kommet tilbage og havde fået hele forsamlingen til at beklage sig over ham ved at udsprede onde rygter om landet,

37 ja, de mænd som havde udspredt onde rygter om landet, de døde af plagen for HERRENS ansigt.

38 Men Josva, Nuns søn, og Kaleb, Jefunnes søn, forblev i live af de mænd som var gået ud for at spionere i landet.

Folket sørger og vil nu drage ind; Moses fraråder dem det, de drager dog ud og bliver slået.

39 Moses talte disse ord til alle Israels børn. Da sørgede folket meget.

40 Om morgenen stod de tidligt op for at drage op i højderne i Bjerglandet, idet de sagde: »Se, her er vi, lad os nu drage op til det sted som HERREN har talt om, for vi har syndet.«

41 Men Moses sagde: »Hvorfor overtræder I HERRENS befaling? Det skal ikke lykkes.

42 Drag ikke derop, for HERREN er ikke midt iblandt jer. I vil blive slået af jeres fjender.

43 For amalekitterne og kana’anæerne vil møde jer, og I vil falde for sværdet. Fordi I har vendt jer bort fra HERREN, vil HERREN ikke være med jer.«

44 Men i overmodig trods dristede de sig til at drage op i højderne i Bjerglandet. Men HERRENS pagts ark og Moses forlod ikke lejren.

45 Da kom amalekitterne og kana’anæerne ned fra Bjerglandet hvor de boede, og de slog dem og knuste dem indtil Horma.

Teksten er Den Frie Bibel.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

Folket gør oprør v. 1

  • Hvad vil folket gøre, og hvad siger Josva og Kaleb til dem?
  • Hvorfor er vantro mod Guds løfte det egentlige oprør her (v. 9)?
  • Hvad kan hjælpe dig til at stole på Gud, når andre er bange?

Moses går i forbøn v. 11

  • Hvilke grunde giver Moses for, at HERREN skal tilgive folket?
  • Hvad siger v. 18 om, hvem HERREN er?
  • Hvordan kan du bede for andre ud fra Guds egne løfter og hans nåde?

Fyrre år i ørkenen v. 20

  • Hvad lover HERREN om børnene og om Kaleb og Josva?
  • Hvordan hænger tilgivelse og straf sammen i HERRENS svar?
  • Hvad betyder det for dig, at Gud tilgiver, selvom synden stadig kan have følger?

Nederlaget ved Horma v. 39

  • Hvad gør folket næste morgen, og hvad siger Moses?
  • Hvorfor går det galt, selvom de nu vil adlyde?
  • Hvad er forskellen på at gøre bod og at prøve at gøre det godt igen på egen hånd?

Personer og steder i kapitlet

  • Moses (person) – Profeten, der førte Israel ud af Egypten
  • Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
  • Kaleb (person) – Trofast spejder, der fik Hebron som arvelod
  • Aron (person) – Moses' bror, Israels første ypperstepræst
  • Jefunne (person) – Kenizzitten, far til spejderen Kaleb.
  • Josva (person) – Moses' medhjælper, som førte Israel ind i Kana'an
  • Nun (person) – Josvas far
  • Egypten (sted) – Oldtidsrige; israelitterne var slaver der; plagerne og udvandringen
  • Amalek (sted) – Et nomadefolk, efterkommere af Esau og fjender af Israel.
  • Kana'an (sted) – Gammelt område; efterkommere af Kam; lovet til Abrahams efterkommere
  • Det Røde Hav (sted) – Havet, som israelitterne krydsede ved udvandringen
  • Sefat (sted) – En kana'anæisk by, som Juda og Simeon erobrede

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Fjerde Mosebog på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer