Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Mosebøgerne · Femte Mosebog

Femte Mosebog kapitel 32

52 vers

📖 Læs 5 Mos 32 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

Moses' sang priser HERREN som klippen, hvis gerning er fuldkommen, og som har båret sit folk som en ørn bærer sine unger. Men folket blev fedt og glemte Gud og ofrede til fremmede guder. Derfor vil HERREN straffe, men til sidst skaffer han sit folk ret og forbarmer sig over det. Bagefter får Moses besked om at gå op på Nebobjerget og dø dér.

Indhold

Moses sang, i hvilken Gud og hans velgerninger mod Israel herligen berømmes, og folkets skammelige utaknemmelighed bebrejdes det, 1-18; Guds vrede og domme foreholdes dem, 19-35; Herren lover dem igen at straffe sine og deres afgudiske fjender, at tage dem til nåde og tillige at omvende hedningerne, 36-43; Moses formaner atter folket til at agte på Guds ord til deres eget gavn, 44-47; får samme dag befaling til at gå op på Abarims bjerg og bese landet og at dø der, 48-52.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

1 Lyt, I himle, så vil jeg tale, hør, du jord, hvad min mund siger!

2 Min lære skal strømme ned som regn, mine ord skal falde som dug, som regnskyl over det grønne, som byger over græsset.

3 For jeg vil forkynde HERRENS navn. Giv vores Gud ære!

4 Han er klippen, hans gerning er fuldkommen, for alle hans veje er ret. Han er en trofast Gud uden svig, retfærdig og oprigtig er han.

5 De har handlet slet mod ham, de er ikke længere hans børn, det er deres skam, en falsk og forvendt slægt.

6 Er det sådan, I lønner HERREN, du tåbelige og uvise folk? Er han ikke din far, som skabte dig? Han har gjort dig og grundfæstet dig.

7 Husk de gamle dage, tænk over årene, slægt efter slægt. Spørg din far, så vil han fortælle dig det, dine gamle, så vil de sige dig det.

8 Da den Højeste gav folkene deres arv, da han skilte menneskenes børn fra hinanden, fastsatte han folkenes grænser efter antallet af Israels sønner.

9 For HERRENS del er hans folk, Jakob er hans arvelod.

10 Han fandt ham i et ørkenland, i et øde og hylende ødeland. Han omsluttede ham og tog sig af ham, han vogtede ham som sin øjesten.

11 Som en ørn, der vækker sin rede og svæver over sine unger, bredte han sine vinger ud, tog ham op og bar ham på sine svingfjer.

12 HERREN alene førte ham, ingen fremmed gud var med ham.

13 Han lod ham færdes over landets høje steder, og han spiste markens afgrøde. Han lod ham suge honning af klippen og olie af den hårde sten,

14 fløde fra køerne og mælk fra fårene, fedt af lam og væddere fra Bashan og bukke, det fedeste af hveden, og druernes blod drak du som vin.

15 Men Jeshurun blev fed og slog bagud. Du blev fed, tyk og trivelig. Han forlod Gud, som havde skabt ham, og foragtede sin frelses klippe.

16 De gjorde ham skinsyg med fremmede guder, med vederstyggeligheder krænkede de ham.

17 De ofrede til dæmoner, som ikke er Gud, til guder, de ikke kendte, nye guder, der lige var kommet til, som jeres fædre ikke frygtede.

18 Klippen, som fødte dig, glemte du, du glemte Gud, som bragte dig til verden.

19 HERREN så det og forkastede dem, krænket over sine sønner og døtre.

20 Han sagde: »Jeg vil skjule mit ansigt for dem og se, hvordan det ender med dem. For de er en forvendt slægt, børn, der ikke er til at stole på.

21 De gjorde mig skinsyg med det, der ikke er Gud, de krænkede mig med deres tomme afguder. Så vil jeg gøre dem skinsyge med det, der ikke er et folk, med et tåbeligt folk vil jeg krænke dem.

22 For en ild er blusset op i min vrede, den brænder helt ned til dødsrigets dyb. Den fortærer jorden og dens afgrøde og sætter ild til bjergenes grundvold.

23 Jeg vil dynge ulykker op over dem, alle mine pile vil jeg skyde mod dem.

24 De skal udtæres af sult, fortæres af feber og bitter pest. Jeg vil sende vilde dyrs tænder imod dem og gift fra dem, der kryber i støvet.

25 Udenfor skal sværdet gøre dem barnløse, og indenfor skal rædslen hærge, både unge mænd og unge piger, det diende barn og den gråhårede mand.

26 Jeg sagde: Jeg vil blæse dem bort og udslette mindet om dem blandt mennesker,

27 hvis jeg ikke frygtede fjendens hån, at deres modstandere skulle misforstå det og sige: ›Det er vores hånd, der har sejret, det er ikke HERREN, der har gjort alt dette.‹«

28 For de er et folk uden dømmekraft, der er ingen forstand i dem.

29 Var de vise, ville de forstå dette og tænke over, hvordan det skal ende med dem.

30 Hvordan kunne én jage tusind på flugt og to drive ti tusind bort, hvis ikke deres klippe havde solgt dem, og HERREN havde givet dem til pris?

31 For deres klippe er ikke som vores klippe, det må selv vores fjender indrømme.

32 For deres vinstok stammer fra Sodomas vinstok og fra Gomorras marker. Deres druer er giftige druer, deres klaser er bitre.

33 Deres vin er slangegift, ondt gift fra hugorme.

34 »Har jeg ikke gemt det hos mig, forseglet det i mine skatkamre?

35 Mig tilhører hævnen og gengældelsen, til den tid, hvor deres fod glider. For deres ulykkesdag er nær, og det, der venter dem, kommer hastigt.«

36 For HERREN skaffer sit folk ret og forbarmer sig over sine tjenere, når han ser, at deres kraft er borte, og at ingen er tilbage, hverken træl eller fri.

37 Han siger: »Hvor er nu deres guder, klippen, som de søgte tilflugt hos,

38 de, som spiste fedtet af deres slagtofre og drak vinen fra deres drikofre? Lad dem rejse sig og hjælpe jer, lad dem være et skjul for jer!

39 Se nu, at jeg, jeg er det, og der er ingen gud ved siden af mig. Jeg slår ihjel og gør levende, jeg sårer, og jeg læger, og ingen kan redde nogen ud af min hånd.

40 For jeg løfter min hånd mod himlen og siger: Så sandt jeg lever for evigt,

41 når jeg sliber mit lynende sværd, og min hånd griber om dommen, så vil jeg tage hævn over mine modstandere og gengælde dem, der hader mig.

42 Jeg vil gøre mine pile drukne af blod, og mit sværd skal æde kød, blod af de dræbte og fangne, af fjendens langhårede høvdinger.«

43 Jubl, I folkeslag, over hans folk, for han hævner sine tjeneres blod. Han tager hævn over sine modstandere og skaffer soning for sit land, sit folk.

44 Moses kom og fremsagde alle ordene i denne sang, så folket hørte det, han og Hosea, Nuns søn.

45 Da Moses var færdig med at tale alle disse ord til hele Israel,

46 sagde han til dem: »Læg jer alle de ord på sinde, som jeg i dag advarer jer med, så I kan befale jeres børn omhyggeligt at følge alle ordene i denne lov.

47 For det er ikke et tomt ord for jer, det er jeres liv. Ved dette ord skal I leve længe i det land, I skal over Jordan og tage i besiddelse.«

48 Samme dag sagde HERREN til Moses:

49 »Gå op på Abarimbjerget her, på Nebobjerget, som ligger i Moabs land over for Jeriko, og se ud over Kana'ans land, som jeg giver israelitterne i eje.

50 Du skal dø på det bjerg, du går op på, og samles med din slægt, ligesom din bror Aron døde på Hor-bjerget og blev samlet med sin slægt.

51 For I var mig utro midt iblandt israelitterne ved Meribas vand ved Kadesh i Sin-ørkenen, fordi I ikke holdt mig hellig midt iblandt israelitterne.

52 Du skal se landet ligge foran dig, men du skal ikke komme ind i det land, jeg giver israelitterne.«

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

HERREN er klippen v. 1

  • Hvordan beskrives HERREN i v. 4?
  • Hvad fortæller billedet af ørnen i v. 10–12 om Guds omsorg?
  • Hvor har Gud båret dig, når du ikke selv kunne?

Folket glemmer Gud v. 15

  • Hvad skete der, da Jeshurun blev fed (v. 15)?
  • Hvorfor fører rigdom og mæthed let til, at man glemmer Gud?
  • Hvordan kan du huske Gud, når det går dig godt?

HERRENS dom v. 19

  • Hvad vil HERREN gøre, fordi folket gjorde ham skinsyg (v. 21)?
  • Hvordan bruger Paulus v. 21 om hedningerne i Rom 10,19?
  • Hvad siger Guds vrede over synden dig om syndens alvor?

HERREN skaffer sit folk ret v. 36

  • Hvad siger HERREN om sig selv i v. 39?
  • Hvorfor er det trøst, at Gud både sårer og læger?
  • Hvordan kan du stole på Gud, når din egen kraft er borte (v. 36)?

Ordet er jeres liv v. 44

  • Hvad siger Moses om ordet i v. 47?
  • Hvad betyder det, at Guds ord ikke er et tomt ord, men liv?
  • Hvordan kan du give Guds ord videre til børn?

Moses skal se landet v. 48

  • Hvorfor må Moses ikke komme ind i landet (v. 51)?
  • Hvad viser det om, at også Moses var under Guds dom?
  • Hvad betyder det for dig, at Gud er trofast, selv når vi svigter?

Personer og steder i kapitlet

  • Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
  • Moses (person) – Profeten, der førte Israel ud af Egypten
  • Adam (person) – Det første menneske, skabt af Gud
  • Josva (person) – Moses' medhjælper, som førte Israel ind i Kana'an
  • Nun (person) – Josvas far
  • Aron (person) – Moses' bror, Israels første ypperstepræst
  • Bashan (sted) – Område øst for Jordan, kendt for sin frugtbarhed.
  • Gomorra (sted) – Ond by, som Gud ødelagde sammen med Sodoma.
  • Sodoma (sted) – Ugudelig by, som Gud ødelagde på grund af dens synder
  • Jordan (sted) – En flod og en egn med stor betydning i Israels historie.
  • Kana'an (sted) – Gammelt område; efterkommere af Kam; lovet til Abrahams efterkommere
  • Jeriko (sted) – En ældgammel by i Kana'an, kendt for at Israel erobrede den
  • Moab (sted) – Oldtidskongerige øst for Det Døde Hav i Jordan
  • Nebobjerget (sted) – Bjerget, hvorfra Moses så det forjættede land
  • Bjerget Hor (sted) – Bjerg, hvor Aron døde og blev begravet
  • Meriba (sted) – Et sted, hvor Moses var ulydig mod Gud
  • Zin (sted) – Et ørken- og ødemarksområde syd for Juda

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Femte Mosebog på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer