Det Gamle Testamente · Mosebøgerne · Femte Mosebog
Femte Mosebog kapitel 5
33 vers
📖 Læs 5 Mos 5 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
Moses samler hele Israel og gentager pagten fra Horeb. Han fremsiger de ti bud, som HERREN talte ud af ilden og skrev på to stentavler. Sabbatsbuddet begrundes med udfrielsen af Egypten. Folket blev bange og bad Moses gå imellem, og HERREN roste dem og ønskede, at de altid ville frygte ham og holde hans bud.
Indhold
Moses taler om Guds pagt med Israel og gentager de ti bud, 1-21; han fortæller, hvorledes Israel begærede en midler og ej selv turde høre Guds røst, 22-27; Herren antog deres begæring, og befalede Moses at føre ordet imellem Gud og folket, 28-31; Moses formaner dem til lydighed, 32-33.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
1 Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel, de love og bestemmelser, som jeg i dag forkynder for jer, så I kan høre dem. Lær dem, og hold dem omhyggeligt.
2 HERREN vor Gud sluttede en pagt med os på Horeb.
3 Det var ikke med vores fædre, HERREN sluttede denne pagt, men med os, os alle sammen, som står her i live i dag.
4 Ansigt til ansigt talte HERREN med jer på bjerget midt ud af ilden.
5 Dengang stod jeg mellem HERREN og jer for at forkynde jer HERRENS ord, for I var bange for ilden og gik ikke op på bjerget. Han sagde:
6 »Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Egypten, ud af slavehuset.
7 Du må ikke have andre guder end mig.
8 Du må ikke lave dig et gudebillede eller noget billede af det, som er oppe i himlen, eller af det, som er nede på jorden, eller af det, som er i vandet under jorden.
9 Du må ikke kaste dig ned for dem og ikke dyrke dem, for jeg, HERREN din Gud, er en nidkær Gud, der straffer fædrenes skyld på børnene i tredje og fjerde led, når de hader mig,
10 men som viser trofasthed i tusind led mod dem, der elsker mig og holder mine bud.
11 Du må ikke misbruge HERREN din Guds navn, for HERREN lader ikke den gå ustraffet, som misbruger hans navn.
12 Hold sabbatsdagen, så du helliger den, sådan som HERREN din Gud har befalet dig.
13 Seks dage skal du arbejde og gøre alt dit arbejde,
14 men den syvende dag er sabbat for HERREN din Gud. Da må du ikke gøre noget arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, din okse eller dit æsel eller noget af dit kvæg eller den fremmede, der bor inden for dine porte, så din træl og din trælkvinde kan hvile ligesom du.
15 Husk, at du selv var træl i Egypten, og at HERREN din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og udstrakt arm. Derfor har HERREN din Gud befalet dig at holde sabbatsdagen.
16 Ær din far og din mor, sådan som HERREN din Gud har befalet dig, så du får et langt liv, og det går dig godt i det land, som HERREN din Gud vil give dig.
17 Du må ikke slå ihjel.
18 Du må ikke bryde et ægteskab.
19 Du må ikke stjæle.
20 Du må ikke vidne falsk mod din næste.
21 Du må ikke begære din næstes hustru, og du må ikke ønske dig din næstes hus, hans mark, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst, der tilhører din næste.«
22 Disse ord talte HERREN med mægtig røst til hele jeres forsamling på bjerget midt ud af ilden, skyen og mulmet, og han føjede ikke mere til. Han skrev dem på to stentavler og gav mig dem.
23 Da I hørte røsten midt ud af mørket, mens bjerget stod i flammer, kom alle lederne af jeres stammer og jeres ældste hen til mig
24 og sagde: »HERREN vor Gud har vist os sin herlighed og storhed, og vi har hørt hans røst midt ud af ilden. I dag har vi set, at Gud kan tale med et menneske, og det alligevel bliver i live.
25 Men hvorfor skulle vi nu dø? Denne store ild vil fortære os. Hvis vi bliver ved med at høre HERREN vor Guds røst, dør vi.
26 For hvem af alle dødelige har nogensinde hørt den levende Guds røst tale midt ud af ilden, sådan som vi, og er blevet i live?
27 Gå du hen og hør alt det, HERREN vor Gud siger, og fortæl os så alt, hvad HERREN vor Gud siger til dig, så vil vi høre det og gøre det.«
28 HERREN hørte, hvad I sagde til mig, og HERREN sagde til mig: »Jeg har hørt, hvad dette folk sagde til dig. Alt, hvad de har sagt, er godt.
29 Gid de altid ville have et sådant sind, så de frygtede mig og holdt alle mine bud, så det for altid gik dem og deres børn godt!
30 Gå hen og sig til dem: Vend tilbage til jeres telte.
31 Men du skal blive stående her hos mig, så vil jeg sige dig alle de bud, love og bestemmelser, som du skal lære dem, så de handler efter dem i det land, jeg vil give dem i eje.«
32 Hold dem derfor omhyggeligt, sådan som HERREN jeres Gud har befalet jer. I må ikke vige af, hverken til højre eller til venstre.
33 I skal gå helt den vej, som HERREN jeres Gud har befalet jer, så I kan leve, og det kan gå jer godt, og I kan få et langt liv i det land, I skal tage i besiddelse.
Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- Mark 10,19 (citerer v. 16)
- Luk 18,20 (citerer v. 16)
- Ef 6,2 (citerer v. 16)
- Ef 6,3 (citerer v. 16)
- Mark 10,19 (citerer v. 16)
- Ef 6,3 (citerer v. 16)
- Matt 5,21 (citerer v. 17)
- Matt 19,18 (citerer v. 17)
- Jak 2,11 (citerer v. 17)
- Matt 5,21 (citerer v. 17)
- Jak 2,11 (citerer v. 17)
- Jak 2,11 (citerer v. 18)
- Rom 7,7 (citerer v. 21)
- Rom 7,7 (citerer v. 21)
- Hebr 8,9 (henviser til v. 2)
- Gal 3,19 (henviser til v. 5)
- ApG 7,43 (henviser til v. 8)
- Rom 1,23 (henviser til v. 8)
- 1 Joh 5,3 (henviser til v. 10)
- Mark 2,27 (henviser til v. 14)
- Luk 23,56 (henviser til v. 14)
- 1 Kor 9,9 (henviser til v. 14)
- Matt 15,4 (henviser til v. 16)
- Matt 19,18 (henviser til v. 16)
- Matt 19,19 (henviser til v. 16)
- Mark 7,10 (henviser til v. 16)
- Rom 13,9 (henviser til v. 16)
- Matt 5,27 (henviser til v. 18)
- Hebr 12,18 (henviser til v. 22)
- Hebr 12,19 (henviser til v. 24)
Spørgsmål til bibelkredsen
Pagten på Horeb v. 1
- Hvem sluttede HERREN pagten med ifølge v. 3?
- Hvorfor understreger Moses, at pagten gælder dem, der lever i dag?
- Hvordan gælder Guds ord dig i dag og ikke kun dem, der levede før?
De ti bud v. 6
- Hvad siger HERREN om sig selv, før han giver buddene (v. 6)?
- Hvad betyder det, at buddene begynder med det, Gud har gjort, før det, vi skal gøre?
- Hvilket bud udfordrer dig mest, og hvorfor har du brug for Guds tilgivelse?
Folket beder Moses gå imellem v. 22
- Hvad beder lederne og de ældste Moses om?
- Hvordan peger Moses som mellemmand frem mod Kristus?
- Hvad betyder det for dig, at du har en mellemmand hos Gud?
Gå den vej, HERREN har befalet v. 32
- Hvad lover HERREN dem, der går ad hans vej?
- Hvad vil det sige ikke at vige af til højre eller venstre?
- Hvor er du fristet til at gå din egen vej?
Personer og steder i kapitlet
- Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
- Moses (person) – Profeten, der førte Israel ud af Egypten
- Egypten (sted) – Oldtidsrige; israelitterne var slaver der; plagerne og udvandringen
- Sinaj (sted) – Bjerget, hvor Moses fik de ti bud
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Femte Mosebog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer