Det Gamle Testamente · Historiske bøger · Dommerbogen
Dommerbogen kapitel 17
13 vers
📖 Læs Dom 17 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
Mika giver de 1100 sekel sølv tilbage, som han har taget fra sin mor, og hun får lavet et støbt gudebillede af en del af sølvet. Mika indretter sin egen helligdom og ansætter først sin søn og siden en omvandrende levit fra Betlehem som præst. Kapitlet viser forfaldet i en tid, hvor der ingen konge var, og enhver gjorde, hvad han fandt for godt.
Indhold
Mika har stjålet sølv fra sin moder, giver hende det igen; hun lader gøre et afgudsbillede deraf, 1-4; Mika opretter en egen afgudstjeneste i sit hus og gør en levit til sin præst, 5-13.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
Mika har stjålet sølv fra sin mor, giver hende det tilbage; hun får lavet et afgudsbillede af det
1 Der var en mand fra Efraims Bjerge, hans navn var Mika.
2 Han sagde til sin mor: »De 1100 sekel sølv som er blevet røvet fra dig, og som du udtalte en forbandelse over mens jeg hørte på det, se, de sølvpenge er hos mig. Jeg har taget dem.« Hans mor sagde: »Må HERREN velsigne dig, min søn!«
3 Så gav han sin mor de 1100 sekel sølv tilbage. Hans mor sagde: »Dette sølv helliger jeg HERREN og giver det på vegne af min søn så der kan fremstilles et støbt gudebillede. Derfor giver jeg dig det nu tilbage.«
4 Så da han gav sin mor sølvpengene tilbage, tog hun 200 sekel sølv og gav det til guldsmeden, og han lavede et støbt gudebillede af det. Det kom til at stå i Mikas hus.
Mika laver sin egen afgudsdyrkelse i sit hus og gør en levit til sin præst
5 Mika havde en helligdom og fik lavet en efod og husguder og ansatte en af sine sønner som præst.
6 På den tid var der ingen konge i Israel. Enhver gjorde hvad han fandt for godt.
7 Der var en ung mand fra Betlehem i Juda af Judas slægt. Han var levit og boede som fremmed der.
8 Denne unge mand forlod byen Betlehem i Juda for at slå sig ned hvor det var belejligt. I Efraims Bjerge kom han på sin rejse til Mikas hus.
9 Mika sagde til ham: »Hvor kommer du fra?« Han svarede ham: »Jeg er en levit fra Betlehem i Juda, og jeg er draget ud for at slå mig ned hvor jeg finder det belejligt.«
10 Da sagde Mika til ham: »Bliv hos mig, og vær min far og min præst, så vil jeg hvert år give dig ti sekel sølv og mad og det nødvendige tøj.« Levitten gik ind.
11 Levitten gik med til at blive hos manden, og den unge mand var som en af hans sønner.
12 Mika indsatte levitten, og han blev hans præst, og han boede i Mikas hus.
13 Mika sagde: »Nu ved jeg at HERREN vil gøre godt mod mig, for jeg har en levit som præst.«
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- Matt 26,74 (henviser til v. 2)
- Matt 26,15 (henviser til v. 10)
Spørgsmål til bibelkredsen
Mikas sølv og gudebillede v. 1
- Hvad gør Mikas mor med sølvet?
- Hvorfor er det forkert at hellige sølv til HERREN ved at lave et gudebillede (jf. 2 Mos 20,4)?
- Hvordan kan vi blande egne idéer ind i gudsdyrkelsen og tro, at det er i orden?
Mikas præst v. 5
- Hvad tilbyder Mika levitten?
- Hvad afslører v. 13 om Mikas forståelse af Gud?
- Hvordan kan man forsøge at sikre sig Guds velsignelse på egne betingelser i stedet for at stole på hans løfter?
Personer og steder i kapitlet
- Mika (person) – En mand fra Efraim, der indførte afgudsdyrkelse.
- Levi (person) – Jakobs søn; stamfar til levitterne
- Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
- Efraim (person) – Josefs anden søn og en af Israels stammer.
- Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
- Betlehem (sted) – Byen, hvor David og Jesus blev født.
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Dommerbogen på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer