Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Store profeter · Esajas’ Bog

Esajas’ Bog kapitel 17

14 vers

📖 Læs Es 17 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

Damaskus skal blive en ruinhob, og også Efraims herlighed skal svinde, så kun en lille efterslæt bliver tilbage, som oliven i trætoppen. På den dag skal mennesket se mod sin skaber og ikke mod afgudsaltrene, for folket har glemt sin frelses Gud. Til sidst buldrer mange folkeslag som mægtige vande, men Gud truer dem, og de jages bort som avner.

Indhold

Esajas spår om det syriske og israelitiske riges ødelæggelse ved assyrerne og forklarer dette ved lignelser, 1-6; han viser, hvorledes denne straf skulle lede de andre jøder, over hvis afvigelser han klager, til omvendelse, 7-11; han spår om assyrernes ødelæggelse, 12-14.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

Guds dom over Aram og Nordriget

1 Udsagn om Damaskus. Se, Damaskus fjernes fra at være en by, og den vil blive en ruinhob.

2 Aro’ers byer bliver forladt; de bliver til fårehjorde, og de lejrer sig der, og ingen skræmmer dem.

3 Fæstning forsvinder fra Efraim og kongedømme fra Damaskus. Resten af Aram bliver som Israels børns herlighed, siger Hærskarers HERRE.

4 På den dag vil Jakobs herlighed svinde og hans køds fedme svinde ind.

5 Og så, som når en høster korn og med armen skærer aksene af, vil det gå når man samler aks i Refaims Dal.

6 Men der vil blive en efterslæt tilbage dér, som når man slår oliven ned: To-tre bær i trætoppen, fire–fem på dets frugtbare kviste, sådan er HERRENS, Israels Guds, udsagn.

7 På den dag vil mennesket se mod sin skaber og dets øjne se hen til Israels Hellige.

8 Og det vil ikke se hen til altrene, dets hænders værk; og det dets fingre har lavet, vil det ikke se på, hverken Ashera-pælene eller røgelsesaltrene.

9 På den dag vil dets stærke byer blive som de forladte skove og bjergtoppen, som de har forladt på grund af Israels børn, og der vil blive ørken.

10 For du har glemt din frelses Gud og ikke husket på din styrkes klippe; derfor planter du skønheders planter og sætter en fremmeds vinranker.

11 Den dag du planter, sætter du hegn omkring, og om morgenen får du din plantning til at blomstre; men flygtet er høsten på en dag med sygdom og ulægelig smerte.

Ord mod Assur

12 Ve! Der er larm af mange folkeslag! Som havenes larmen larmer de, et bulder af folkefærd! De buldrer som mægtige vandes buldren.

13 Folkeslag buldrer som mange vandes buldren, men han truer det så det flygter langt bort; det jages som avner på bjergene af vind og som en kugletidsel af hvirvelvind.

14 Ved aftenstid – se, der er rædsel! Førend morgen – de er ikke mere! Dette er hvad de der plyndrer os, får, og den lod får de der røver fra os.

Teksten er Den Frie Bibel.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

Guds dom over Aram og Nordriget v. 1

  • Hvad skal der ske med Damaskus og med Jakobs herlighed?
  • Hvad viser billedet af de få oliven, der bliver tilbage (v. 6)?
  • Hvordan kan Gud bevare en rest, selv når meget går tabt?

Mennesket ser mod sin skaber v. 7

  • Hvem skal mennesket se hen til på den dag?
  • Hvad betyder det at have glemt »din frelses Gud« (v. 10)?
  • Hvad hjælper dig til at huske Gud, din styrkes klippe?

Ord mod Assur v. 12

  • Hvad sammenlignes folkeslagene med i v. 12–13?
  • Hvad sker der, når Gud truer dem?
  • Hvordan kan v. 14 give tryghed, når fjender og trusler larmer?

Personer og steder i kapitlet

  • Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
  • Efraim (person) – Josefs anden søn og en af Israels stammer.
  • Damaskus (sted) – Gammel by, Syriens hovedstad, vigtig i Bibelens historie.
  • Aro'er (sted) – En by i Gad, bygget af gaditterne.
  • Syrien (sted) – Gammel egn nord for Israel, ofte i konflikt med Israel
  • Refaimdalen (sted) – Dal nær Jerusalem, hvor der blev udkæmpet slag

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Esajas’ Bog på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer