Det Gamle Testamente · Store profeter · Esajas’ Bog
Esajas’ Bog kapitel 34
17 vers
📖 Læs Es 34 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
HERREN kalder alle folkeslag til at høre hans dom. Hans vrede rammer alle folkene, og himlen rulles sammen som en bogrulle. Dommen falder især over Edom, som bliver til en øde ørken, hvor kun ugler, sjakaler og vilde dyr bor. Det står skrevet i HERRENS bog, og hans Ånd sørger for, at det sker.
Indhold
Herren bruger Edom som forbillede for sit riges fjender, hvem han forkynder en forfærdelig ødelæggelse, 1-17,
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
HERRENS straf over Edom og de øvrige fjender
1 1 Kom her, I folkeslag, for at høre! Og I folk, lyt nøje efter! Jorden og alt hvad der fylder den, skal høre, verden og alt hvad der gror på den!
2 For HERRENS vrede er over alle folkeslagene, og hans harme over alle deres hære; han lægger band på dem, giver dem hen til slagtningen.
3 Deres dræbte skal slænges hen, og deres lig – stanken af dem skal stige op, og bjerge skal flyde med deres blod.
4 Hele himlens vrimmel svinder hen, og himlene bliver rullet sammen som en bogrulle; hele deres vrimmel vil visne som løv visner af en vinstok og vissent løv af et figentræ.
5 Når mit sværd har beruset sig i himlen, se, da vil det fare ned over Edom og til dom over det folk jeg lagt band på.
6 HERRENS sværd er fuldt af blod, er mættet af fedt, af lams og bukkes blod, af vædderes nyrefedt. For HERREN har et slagtoffer i Bosra og en stor nedslagtning i Edoms land.
7 Vildokser falder sammen med dem og tyrekalve sammen med tyre; deres jord drikker deres blod, og deres støv mættes af fedt.
8 For det er en hævnens dag for HERREN, et gengældelsesår i striden for Zion.
9 Og dets bække vil forvandles til tjære og dets støv til svovl, og dets jord bliver til brændende tjære.
10 Hverken dag eller nat vil det blive slukket, for evigt vil røgen fra det stige op; fra slægt til slægt vil det ligge øde, i evigheds evigheder vil ingen gå igennem det.
11 Men kirkeuglen og mosehornuglen ejer det, skovhornsugle og ravn vil bor i det. Han vil med en målesnor udmåle det golde, og med en lodsnor det øde.
12 Dets fornemme folk – der er ingen dér de kalder til kongeværdighed; – og alle dets ledere skal blive til intet.
13 Tjørne gror op i dets paladser, der er nælde og tidsel i dets fæstninger; og det er boplads for sjakaler, opholdssted for strudse.
14 Ørkendyr og sjakaler vil mødes, og vildgeden træffer sin fælle, kun dér slår ugler sig til ro og finder sig et hvilested.
15 Dér bygger pilslangen rede og lægger æg, udruger dem og samler ungerne i sin skygge; kun dér samler sig glenter, hver med sin fælle.
16 Søg i HERRENS bog, og læs, Ikke en eneste af dem mangler, den ene savner ikke sin fælle; for hans mund den har påbudt det, og hans Ånd den har samlet dem.
17 Og han har kastet lod for dem, og hans hånd har fordelt det iblandt dem med målesnoren; til evig tid vil de eje det, fra slægt til slægt vil de bo der.
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- Åb 19,17 (henviser til v. 1)
- Åb 19,13 (henviser til v. 3)
- Mark 13,25 (henviser til v. 4)
- Hebr 1,11 (henviser til v. 4)
- 2 Pet 3,11 (henviser til v. 4)
- 2 Pet 3,12 (henviser til v. 4)
- Åb 6,13 (henviser til v. 4)
- Åb 6,14 (henviser til v. 4)
- Mark 3,8 (henviser til v. 5)
- Åb 14,20 (henviser til v. 5)
- Luk 21,22 (henviser til v. 8)
- Åb 14,11 (henviser til v. 10)
- Åb 19,3 (henviser til v. 10)
- Joh 5,39 (henviser til v. 16)
- ApG 17,11 (henviser til v. 16)
Spørgsmål til bibelkredsen
HERRENS straf over Edom og de øvrige fjender v. 1
- Hvem kaldes til at høre i v. 1?
- Hvad betyder billedet af himlen, der rulles sammen som en bogrulle (v. 4; jf. Åb 6,14)?
- Hvordan kan alvoren i Guds dom gøre os mere taknemmelige for nåden i Kristus?
Sværdet over Edom v. 5
- Hvorfor kaldes det »en hævnens dag for HERREN« (v. 8)?
- Hvorfor rammer dommen netop Edom, som var Israels fjende?
- Hvordan kan vi overlade hævnen til Gud i stedet for selv at tage den?
Et land for de vilde dyr v. 11
- Hvilke dyr skal bo i Edom?
- Hvad vil det sige, at Guds ord er skrevet i »HERRENS bog« og ikke svigter (v. 16)?
- Hvordan kan du stole på, at Guds ord holder?
Personer og steder i kapitlet
- Edom (sted) – Esaus efterkommere; fjendtligt folk sydøst for Israel
- Bosra (sted) – Edoms hovedstad
- Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Esajas’ Bog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer