Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Store profeter · Ezekiels Bog

Ezekiels Bog kapitel 20

44 vers

📖 Læs Ez 20 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

Nogle af Israels ældste kommer for at rådspørge HERREN, men han nægter at lade sig rådspørge. I stedet gennemgår han Israels historie: i Egypten, i ørkenen og i landet gjorde folket oprør, men HERREN skånede dem for sit navns skyld. Han lover at samle dem fra folkene, gå i rette med dem og føre dem ind under pagtens bånd, så de på hans hellige bjerg skal tjene ham.

Indhold

Ezekiel straffer de ældste, som komme at adspørge Herren og dog bedreve afguderi ligesom deres fædre, 1-3; han opregner Herrens velgerninger imod folket og deres afguderi i Egyptens land, i ørken og i Kanaans land, 4-29; ligeledes det afguderi, som de endnu bedrive og truer dem med straf, 30-39; han trøster de bodfærdige dermed, at Herren vil føre dem til deres land igen og der på ny oprette den rette gudstjeneste, 40-44; han taler igen om Jerusalems og Judas forstyrrelse, 45-49.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

1 I det syvende år, på den tiende dag i den femte måned, kom nogle af Israels ældste for at rådspørge HERREN, og de satte sig foran mig.

2 Da kom HERRENS ord til mig:

3 »Menneskesøn, tal til Israels ældste, og sig til dem: Så siger Herren HERREN: Er I kommet for at rådspørge mig? Så sandt jeg lever, jeg lader mig ikke rådspørge af jer, lyder Herren HERRENS udsagn.

4 Vil du dømme dem, vil du dømme dem, menneskesøn? Gør dem bekendt med deres fædres vederstyggeligheder!

5 Sig til dem: Så siger Herren HERREN: Den dag jeg udvalgte Israel, løftede jeg min hånd og svor for Jakobs hus' efterkommere og gav mig til kende for dem i Egyptens land. Jeg løftede min hånd og svor for dem: Jeg er HERREN jeres Gud.

6 Den dag løftede jeg min hånd og svor for dem, at jeg ville føre dem ud af Egyptens land til et land, jeg havde udset til dem, et land, der flyder med mælk og honning, det herligste af alle lande.

7 Jeg sagde til dem: Smid hver især de afskyelige ting bort, som jeres øjne hænger ved, og gør jer ikke urene med Egyptens afgudsbilleder. Jeg er HERREN jeres Gud.

8 Men de gjorde oprør mod mig og ville ikke høre på mig. Ingen af dem smed de afskyelige ting bort, som deres øjne hang ved, og de forlod ikke Egyptens afgudsbilleder. Da tænkte jeg at udøse min vrede over dem og lade min harme ramme dem fuldt ud midt i Egyptens land.

9 Men jeg handlede for mit navns skyld, så det ikke skulle vanhelliges for øjnene af de folk, de levede iblandt, og for hvis øjne jeg havde givet mig til kende for dem ved at føre dem ud af Egyptens land.

10 Jeg førte dem ud af Egyptens land og bragte dem ud i ørkenen.

11 Jeg gav dem mine love og gjorde dem bekendt med mine bud; det menneske, der holder dem, skal leve ved dem.

12 Jeg gav dem også mine sabbatter, for at de skulle være et tegn mellem mig og dem, så de skulle erkende, at jeg er HERREN, som helliger dem.

13 Men Israels hus gjorde oprør mod mig i ørkenen. De levede ikke efter mine love, og de forkastede mine bud, som det menneske, der holder dem, skal leve ved, og mine sabbatter vanhelligede de groft. Da tænkte jeg at udøse min vrede over dem i ørkenen for at gøre ende på dem.

14 Men jeg handlede for mit navns skyld, så det ikke skulle vanhelliges for øjnene af de folk, for hvis øjne jeg havde ført dem ud.

15 Men jeg løftede også min hånd og svor for dem i ørkenen, at jeg ikke ville føre dem ind i det land, jeg havde givet dem, et land, der flyder med mælk og honning, det herligste af alle lande,

16 fordi de forkastede mine bud og ikke levede efter mine love og vanhelligede mine sabbatter; for deres hjerte fulgte deres afgudsbilleder.

17 Men mit øje sparede dem, så jeg ikke ødelagde dem, og jeg gjorde ikke ende på dem i ørkenen.

18 Jeg sagde til deres børn i ørkenen: Lev ikke efter jeres fædres love, hold ikke deres skikke, og gør jer ikke urene med deres afgudsbilleder.

19 Jeg er HERREN jeres Gud. Lev efter mine love, hold mine bud, og følg dem.

20 Hold mine sabbatter hellige, så de bliver et tegn mellem mig og jer, så I erkender, at jeg er HERREN jeres Gud.

21 Men børnene gjorde oprør mod mig. De levede ikke efter mine love og holdt ikke mine bud og fulgte dem ikke, de bud, som det menneske, der holder dem, skal leve ved, og de vanhelligede mine sabbatter. Da tænkte jeg at udøse min vrede over dem og lade min harme ramme dem fuldt ud i ørkenen.

22 Men jeg holdt min hånd tilbage og handlede for mit navns skyld, så det ikke skulle vanhelliges for øjnene af de folk, for hvis øjne jeg havde ført dem ud.

23 Men jeg løftede også min hånd og svor for dem i ørkenen, at jeg ville sprede dem blandt folkene og strø dem ud i landene,

24 fordi de ikke fulgte mine bud, men forkastede mine love og vanhelligede mine sabbatter, og deres øjne hang ved deres fædres afgudsbilleder.

25 Derfor gav også jeg dem love, der ikke var gode, og bud, de ikke kunne leve ved.

26 Jeg gjorde dem urene ved deres gaver, når de lod alle førstefødte gå gennem ilden, for at jeg kunne slå dem med rædsel, så de skulle erkende, at jeg er HERREN.

27 Tal derfor til Israels hus, menneskesøn, og sig til dem: Så siger Herren HERREN: Også på denne måde har jeres fædre spottet mig ved deres troløshed mod mig:

28 Da jeg havde ført dem ind i det land, som jeg havde løftet min hånd og svoret at give dem, og de så en høj bakke eller et løvrigt træ, så bragte de deres slagtofre dér og satte deres krænkende offergaver frem dér; dér bragte de deres liflige duft og udgød deres drikofre.

29 Jeg sagde til dem: Hvad er det for en offerhøj, I går op til? Og den bliver kaldt Bama den dag i dag.

30 Sig derfor til Israels hus: Så siger Herren HERREN: Vil I gøre jer urene på samme måde som jeres fædre og drive hor med deres afskyelige afguder?

31 Når I bærer jeres gaver frem og lader jeres sønner gå gennem ilden, gør I jer urene med alle jeres afgudsbilleder den dag i dag. Skulle jeg så lade mig rådspørge af jer, Israels hus? Så sandt jeg lever, lyder Herren HERRENS udsagn, jeg lader mig ikke rådspørge af jer.

32 Det, I har i tankerne, skal aldrig ske, når I siger: Vi vil være som folkene, som slægterne i landene, og dyrke træ og sten.

33 Så sandt jeg lever, lyder Herren HERRENS udsagn: Med stærk hånd og løftet arm og udøst vrede vil jeg være konge over jer.

34 Jeg vil føre jer ud fra folkene og samle jer fra de lande, I er spredt i, med stærk hånd og løftet arm og udøst vrede.

35 Jeg vil føre jer ud i folkenes ørken og gå i rette med jer dér ansigt til ansigt.

36 Som jeg gik i rette med jeres fædre i ørkenen ved Egyptens land, sådan vil jeg gå i rette med jer, lyder Herren HERRENS udsagn.

37 Jeg vil lade jer gå forbi under hyrdestaven og føre jer ind under pagtens bånd.

38 Jeg vil udskille dem blandt jer, der gør oprør og bryder med mig. Jeg fører dem ud af det land, hvor de bor som fremmede, men ind i Israels land skal de ikke komme. Så skal I erkende, at jeg er HERREN.

39 Og I, Israels hus, så siger Herren HERREN: Gå bare hen og dyrk hver sine afgudsbilleder! Men bagefter skal I høre på mig og ikke mere vanhellige mit hellige navn med jeres gaver og jeres afgudsbilleder.

40 For på mit hellige bjerg, på Israels høje bjerg, lyder Herren HERRENS udsagn, dér skal hele Israels hus, alle i landet, tjene mig. Dér vil jeg tage imod dem med glæde, og dér vil jeg kræve jeres offerydelser og det første og bedste af jeres gaver sammen med alt det, I helliger.

41 Som en liflig duft vil jeg tage imod jer med glæde, når jeg fører jer ud fra folkene og samler jer fra de lande, I er spredt i, og jeg vil vise mig hellig på jer for folkenes øjne.

42 Så skal I erkende, at jeg er HERREN, når jeg fører jer ind i Israels land, det land, jeg løftede min hånd og svor at give jeres fædre.

43 Dér skal I huske jeres veje og alle de gerninger, I har gjort jer urene med, og I skal væmmes ved jer selv over al den ondskab, I har gjort.

44 Så skal I erkende, at jeg er HERREN, når jeg handler med jer for mit navns skyld og ikke efter jeres onde veje og fordærvede gerninger, Israels hus, lyder Herren HERRENS udsagn.«

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

De ældste rådspørger HERREN v. 1

  • Hvorfor vil HERREN ikke lade sig rådspørge af de ældste (v. 3–4)?
  • Hvad betyder det, at man ikke kan søge Gud og samtidig holde fast i afguderne?
  • Hvordan kommer du til Gud: for at få råd eller for at lade dig forme af ham?

Oprør i Egypten og i ørkenen v. 5

  • Hvad gav HERREN Israel i ørkenen ifølge v. 11–12?
  • Hvorfor skånede HERREN folket igen og igen (v. 9, 14, 22)?
  • Hvordan kan det give dig tryghed, at Gud handler »for sit navns skyld« og ikke efter fortjeneste?

Oprør i landet v. 27

  • Hvad gjorde fædrene, når de så en høj bakke eller et løvrigt træ?
  • Hvad betyder ønsket om at »være som folkene« (v. 32)?
  • Hvor kan du mærke presset for at være ligesom alle andre?

HERREN vil samle sit folk igen v. 32

  • Hvad vil HERREN gøre med dem, der gør oprør (v. 38)?
  • Hvorfor skal folket væmmes ved sig selv, når de oplever Guds godhed (v. 43–44)?
  • Hvordan kan Guds nåde føre til en ærlig omvendelse hos dig?

Personer og steder i kapitlet

  • Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
  • Egypten (sted) – Oldtidsrige; israelitterne var slaver der; plagerne og udvandringen
  • Gibeon (sted) – Hivvitisk by, der narrede Josva til at slutte en fredspagt.

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Ezekiels Bog på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer