Ezekiels Bog kapitel 25

Sammenfatning

Ezekiel profeterer mod fire nabofolk: Ammon, Moab, Edom og filistrene. Ammon hånede, da HERRENS helligdom blev vanhelliget og Juda gik i eksil. Moab sagde, at Juda var ligesom alle andre folk. Edom og filistrene hævnede sig på Juda. Derfor skal de dømmes, og alle skal kende, at HERREN er Gud.

Indhold

Ezekiel spår imod Ammons børn, som glædede sig ved templets ødelæggelse, 1-7; imod Moab, som agtede Juda lige med andre hedninger, 8-11; imod Edom, som hævnede sig på jøderne, 12-14; og imod filisterne af samme årsag, 15-17.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

¹ HERRENS ord kom til mig:

² »Menneskesøn, vend dit ansigt mod ammonitterne, og profetér mod dem.

³ Sig til ammonitterne: Hør Herren HERRENS ord! Dette siger Herren HERREN: Fordi du råbte »Ha!« over min helligdom, da den blev vanhelliget, over Israels land, da det blev lagt øde, og over Judas hus, da de måtte gå i eksil,

⁴ derfor giver jeg dig til ejendom for folkene fra øst. De skal slå deres teltlejre op hos dig og bygge deres boliger hos dig. De skal spise din frugt og drikke din mælk.

⁵ Rabba gør jeg til græsgang for kameler og Ammons land til hvilested for småkvæg. Så skal I kende, at jeg er HERREN.

⁶ For dette siger Herren HERREN: Fordi du klappede i hænderne og stampede med fødderne og fra dybet af din sjæl glædede dig hånligt over Israels land,

⁷ derfor rækker jeg min hånd ud mod dig og giver dig som bytte til folkene. Jeg udrydder dig blandt folkeslagene og udsletter dig af landene. Jeg tilintetgør dig, og du skal kende, at jeg er HERREN.

⁸ Dette siger Herren HERREN: Fordi Moab og Se'ir siger: Se, Judas hus er ligesom alle de andre folk,

⁹ derfor blotter jeg Moabs flanke, så den står åben fra byerne, fra dets byer ved grænsen, landets pryd: Bet-Jeshimot, Ba'al-Meon og Kirjatajim.

¹⁰ Jeg giver det til folkene fra øst sammen med ammonitterne, til ejendom, så ammonitterne ikke mere skal huskes blandt folkene.

¹¹ Over Moab holder jeg dom, og de skal kende, at jeg er HERREN.

¹² Dette siger Herren HERREN: Fordi Edom tog hævn over Judas hus og pådrog sig stor skyld ved at hævne sig på dem,

¹³ derfor siger Herren HERREN: Jeg rækker min hånd ud mod Edom og udrydder både mennesker og dyr af landet. Jeg gør det til ruiner; fra Teman til Dedan skal de falde for sværdet.

¹⁴ Jeg lægger min hævn over Edom i hånden på mit folk Israel, og de skal handle med Edom efter min vrede og harme. Så skal de kende min hævn, siger Herren HERREN.

¹⁵ Dette siger Herren HERREN: Fordi filistrene handlede af hævn og tog hævn med hån fra dybet af deres sjæl for at ødelægge i ældgammelt fjendskab,

¹⁶ derfor siger Herren HERREN: Se, jeg rækker min hånd ud mod filistrene, jeg udrydder kreterne og tilintetgør dem, der er tilbage ved havets kyst.

¹⁷ Jeg tager stor hævn over dem med harmfulde straffe. Så skal de kende, at jeg er HERREN, når jeg lader min hævn ramme dem.«

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• Rom 13,4 (henviser til v. 14)

Spørgsmål til bibelkredsen

Mod ammonitterne v. 1

• Hvordan reagerede ammonitterne, da helligdommen blev vanhelliget (v. 3 og 6)?
• Hvorfor er skadefryd over andres ulykke en synd for Gud?
• Hvordan reagerer du, når det går dårligt for nogen, du ikke kan lide?

Mod Moab v. 8

• Hvad sagde Moab og Se'ir om Judas hus?
• Hvorfor er det en fornærmelse mod HERREN at sige, at hans folk er som alle andre?
• Hvad gør Guds folk anderledes, når det ikke er deres egen fortjeneste?

Mod Edom v. 12

• Hvad havde Edom gjort mod Judas hus?
• Hvorfor tilhører hævnen HERREN og ikke mennesker (jf. Rom 12,19)?
• Hvordan kan du give slip på ønsket om hævn?

Mod filistrene v. 15

• Hvad drev filistrene til at ødelægge ifølge v. 15?
• Hvad betyder gentagelsen »så skal de kende, at jeg er HERREN«?
• Hvordan kan gammelt fjendskab brydes i dag?

Personer og steder i kapitlet

• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
• Kreterne (person) – Filisterstamme, der ofte tjente som kongelig livvagt
• Ammon (sted) – Et gammelt folk og dets hovedstad, fjender af Israel.
• Moab (sted) – Oldtidskongerige øst for Det Døde Hav i Jordan
• Edom (sted) – Esaus efterkommere; fjendtligt folk sydøst for Israel
• Østen (sted) – Et verdenshjørne, der forbindes med invaderende hære og nomadefolk.
• Filistæa (sted) – Et gammelt folk og område i Kana'an
• Se'ir (sted) – Område, hvor edomitterne, Esaus efterkommere, boede
• Ba'al-Meon (sted) – Moabitisk by, tildelt Ruben, senere generobret af Moab.
• Bet-ha-Jeshimot (sted) – By i Moab, tildelt Ruben, nævnt i en profeti.
• Kirjatajim (sted) – En moabitisk by, senere tildelt Ruben
• Dedan (sted) – Et arabisk folk og område, der drev handel.
• Teman (sted) – Område og by i Edom, kendt for visdom

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Ezekiels Bog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer