Det Gamle Testamente · Store profeter · Klagesangene
Klagesangene kapitel 1
22 vers
📖 Læs Klag 1 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
Klagesangene begynder med en sørgesang over Jerusalem efter ødelæggelsen. Byen beskrives som en enke, der græder om natten uden trøster, mens folket er i eksil og fjenderne håner. Jerusalem bekender, at HERREN er retfærdig, for hun har været genstridig mod hans ord. Kapitlet er et alfabetisk digt.
Indhold
Jeremias klager over Jerusalems og det jødiske folks elendige og jammerlige tilstand, 1-7; bekender, at al den ulykke var kommet over dem for deres mangfoldige grove synders skyld, 8-19; beder, at Gud ville formilde folkets straf og betale fjenderne deres ondskab, 20-22.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
Klage over Jerusalem, den forladte by
1 Hvor sidder hun alene, byen som var folkerig! Hun er blevet som en enke, hun som var mægtig blandt folkeslagene! Dronningen blandt provinserne er blevet tvangsarbejder!
2 Hun græder bittert om natten, og hendes tårer løber ned over hendes kinder. Hun har ingen trøster blandt alle sine elskere. Alle hendes venner har handlet troløst mod hende, de er blevet hendes fjender.
3 Juda er gået i eksil væk fra elendighed og fra hårdt arbejde. Hun bor blandt folkeslagene, hun har ikke fundet et hvilested. Alle hendes forfølgere har indhentet hende mellem trængslerne.
4 Vejene til Zion sørger fordi ingen kommer til festforsamling. Alle hendes porte ligger øde hen, hendes præster sukker, hendes jomfruer er bedrøvede; og for hende selv er det bittert.
5 Hendes modstandere er blevet herre, hendes fjender er trygge. For HERREN har gjort hende bedrøvet på grund af hendes talrige overtrædelser. Hendes børn er gået i fangenskab foran modstanderen.
6 Ud fra Zions datter drog al hendes pragt. Hendes ledere er blevet som hjorte der ikke finder nogen græsgang; kraftesløse drog de af sted foran forfølgeren.
7 Jerusalem husker sin elendigheds og sin hjemløsheds dage, alle sine kostbarheder som var fra gamle dage, nu da hendes folk er faldet i modstanderens hånd, og hun ikke har nogen der hjælper hende. Modstanderne så hende, de lo ad hendes undergang.
8 Jerusalem har syndet groft, derfor er hun blevet til hånlatter. Alle hendes beundrere foragter hende fordi de har set hendes nøgenhed; også hun sukker selv og vender sig bort.
9 Hendes urenhed klæber til hendes slæb, sit endeligt tænker hun ikke på; så ufatteligt kom hun ned; ingen trøster hende. Se, HERRE, min elendighed, for fjenden gør sig stor!
10 Sin hånd har modstanderen strakt ud efter alle hendes kostbarheder. Ja, hun så at hedningerne kom ind i hendes helligdom, de om hvem du havde befalet: »De skal ikke komme ind i din menighed!«
11 Hele hendes folk sukker idet de søger efter brød; de giver deres kostbarheder for mad for at bevare livet. Se, HERRE, ja, se godt efter, for jeg er foragtet!
Jerusalem råber om hjælp og trøst
12 Rører det jer ikke, alle I der passerer forbi på vejen? Se efter, ja, se om der findes en smerte som min smerte; den han har forvoldt mig, den HERREN har gjort mig bedrøvet med på sin glødende vredes dag.
13 Fra det høje sendte han ild i mine knogler, den fik magten over dem. Han spændte et net ud for mine fødder, tvang mig til at vende om; han gjorde mig forladt, syg hele dagen.
14 Mine overtrædelsers åg er bundet ved hans hånd, de flettes sammen og er gået op på min nakke; det har fået min styrke til at vakle. Herren har givet mig i hænderne på dem som jeg ikke kan holde stand mod.
15 Alle mine stærke mænd forkastede han, Herren i min midte; han hidkaldte en forsamling imod mig for at knuse mine unge mænd. Vinpersen har Herren trådt for jomfruen, Judas datter.
16 Over disse ting græder jeg, mit øje, mit øje løber over med vand, for langt borte fra mig er der en trøster, en der kan styrke min sjæl. Mine sønner er forladt, fordi fjenden fik overhånd.
17 Zion har strakt sine hænder ud, ingen trøster hende. HERREN har givet ordre om Jakob at hans naboer skal være hans modstandere. Jerusalem er blevet til afsky mellem dem.
Jerusalem bekender sin synd
18 Retfærdig er han, HERREN, for jeg har været genstridig imod hans ord. Hør dog, alle folk, og se min smerte; mine jomfruer og mine unge mænd er draget i fangenskab.
19 Jeg kaldte på mine elskere, de bedrog mig. Mine præster og mine ældste omkom i byen da de søgte efter føde til sig selv for at bevare deres liv.
20 Se, HERRE, for jeg er i nød, mine indvolde gløder, mit hjerte vender sig i mit indre, for jeg har i den grad været genstridig. Udenfor har sværdet gjort barnløs, i huset er det som døden.
21 De har hørt at jeg sukker! Ingen trøster mig! Alle mine fjender har hørt min ulykke, de har frydet sig over at du, ja, du har gjort det. Lader du dagen komme du har forkyndt, da skal de blive som jeg.
22 Lad al deres ondskab komme for dit ansigt, og handl med dem som du har handlet med mig på grund af alle mine overtrædelser! For talrige er mine suk og mit hjerte er sygt.
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- Joh 11,19 (henviser til v. 2)
- Luk 15,17 (henviser til v. 7)
- Joh 11,19 (henviser til v. 9)
- ApG 21,28 (henviser til v. 10)
- Matt 27,39 (henviser til v. 12)
- Matt 27,46 (henviser til v. 12)
- Mark 14,34 (henviser til v. 12)
- Mark 15,29 (henviser til v. 12)
- Luk 22,44 (henviser til v. 12)
- Joh 19,5 (henviser til v. 12)
- Luk 21,24 (henviser til v. 15)
- Åb 14,20 (henviser til v. 15)
- Åb 16,5 (henviser til v. 18)
- Matt 26,31 (henviser til v. 19)
Spørgsmål til bibelkredsen
Klage over Jerusalem, den forladte by v. 1
- Hvilke billeder bruges om Jerusalem i v. 1–3?
- Hvorfor er det nævnt igen og igen, at hun ingen trøster har?
- Hvordan kan man være nær hos en, der sørger og føler sig alene?
Jerusalem råber om hjælp og trøst v. 12
- Hvad spørger Jerusalem dem, der går forbi (v. 12)?
- Hvorfor forstår mange kristne v. 12 som et billede på Kristi lidelse?
- Hvad betyder det for dig, at Kristus har båret en smerte større end din?
Jerusalem bekender sin synd v. 18
- Hvad siger Jerusalem om HERREN i v. 18?
- Hvorfor er det vigtigt, at klagen også bliver til bekendelse af synd?
- Hvordan kan du både klage til Gud og bekende din synd for ham?
Personer og steder i kapitlet
- Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
- Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
- Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Klagesangene på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer