Det Gamle Testamente · Store profeter · Klagesangene
Klagesangene kapitel 2
22 vers
📖 Læs Klag 2 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
Den anden klagesang beskriver, hvordan Herren i sin vrede er blevet som en fjende for sit eget folk: Han har revet Zions mure ned, forkastet sit alter og ladet festerne glemme. Børn sygner hen af sult, og de falske profeter afslørede ikke folkets skyld. HERREN har opfyldt sit ord fra gamle dage. Digteren kalder Zion til at udøse sit hjerte for Herrens ansigt.
Indhold
Jeremias klager fremdeles over, at Herren var blevet sit folk som en fjende, og beskriver den sorg, som havde betaget dem, 1-13; hvilket alt var sket for deres synder og for præsternes forsømmelse og for profeternes falske spådomme, 14-17; han skildrer den gruelige ødelæggelse, som har ramt dem, 18-22.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
HERRENS ødelæggende vrede
1 Hvor Herren dog i sin vrede dækker Zions datter med skyer! Han har kastet Israels pryd fra himlen til jorden; og han har ikke husket på sine fødders fodskammel på sin vredes dag.
2 Herren har uden skånsel opslugt alle Jakobs græsgange, i sin harme har han revet Judas datters befæstede byer ned og styrtet dem til jorden; han har vanhelliget kongeriget og dets ledere.
3 I brændende vrede har han hugget ethvert horn i Israel af; han har trukket sin højre hånd tilbage fra fjenden. Og i Jakob brændte han som en flammende ild; den har fortæret rundt omkring.
4 Han har spændt sin bue som en fjende idet han stillede sig med sin højre hånd som en modstander, og han dræbte alt hvad der var kostbart for øjet. I Zions datters telt har han udgydt sin harme som en ild.
5 Herren er blevet som en fjende, han har opslugt Israel, han har opslugt alle hendes paladser, ødelagt hans fæstninger. I Judas datter forårsagede han megen suk og klage.
6 Han øvede vold mod sin hytte som var det haven; han har ødelagt sit forsamlingssted. HERREN har i Zion forårsaget at festforsamling og sabbat er blevet glemt, og i sin straffende vrede vragede han konge og præst.
7 Herren har forkastet sit alter, han har forstødt sin helligdom, han har overgivet hendes paladsers mure i fjendens hånd; de lod deres røst høre i HERRENS hus som var det en festforsamlingsdag.
8 HERREN har i sinde helt at ødelægge Zions datters mur, han har spændt en målesnor ud, han har ikke holdt sin hånd tilbage fra at ødelægge; og han fik ringmur og mur til at sørge; sammen sygnede de hen.
9 Hendes porte er sunket i jorden, han har ødelagt og smadret hendes portslåer. Hendes konge og hendes ledere er blandt hedningerne, der er ingen lov; heller ikke hendes profeter får syner fra HERREN.
Jerusalems folk lider
10 De sidder på jorden, tavse er Zions datters ældste, de kaster støv på deres hoved, spænder sække omkring sig. Jerusalems jomfruer har bøjet deres hoved til jorden.
11 Mine øjne er udmattet af tårerne, mine indvolde gløder, min lever er blevet udgydt på jorden på grund af mit folks datters sammenbrud; mens børn og spædbørn sygner hen på hendes bys åbne pladser.
12 Til deres mødre siger de: »Hvor er korn og vin?« mens de ligger afkræftet ligesom dødeligt sårede på byens åbne pladser, mens deres liv ebber ud ved deres mødres bryst.
13 Hvad skal jeg vidne for dig? Hvad skal jeg sammenligne dig med, du Jerusalems datter? Hvad skal jeg sidestille dig med så jeg kan trøste dig, du jomfru, Zions datter? For så stor som havet er dit brud; hvem kan helbrede dig?
Falske profeter og Jerusalems fjender
14 Det dine profeter skuede for dig, var bedrag og hvidkalkede løgne, og de afslørede ikke din skyld for at genoprette din livssituation, men de skuede for dig bedrag og vildfarelse.
15 De klappede i hænderne over dig, alle dem der gik forbi på vejen, de piftede hånligt og rystede på hovedet over Jerusalems datter. Er det den by om hvilken de siger: »Skønhedens fuldendelse, en fryd for hele jorden!«
16 Alle dine fjender har åbnet deres mund på vid gab over dig, de har piftet hånligt og skåret tænder og har sagt: »Vi har opslugt hende. Sandelig, denne er dagen som vi har ventet på! Vi har nået den! Vi har set den!«
17 HERREN har gjort det som han har planlagt, han har opfyldt sit ord, det han har befalet i gamle dage. Han har revet ned og det uden skånsel, og han lod fjenden glæde sig over dig; han har løftet dine modstanderes horn.
Jerusalem beder med tårer til HERREN
18 Deres hjerte råbte til Herren. »Du Zions datters mur! Lad tårer strømme ned som bækken dag og nat! Und dig ikke hvile! Lad ikke din øjesten være i ro!
19 Rejs dig, klag højt om natten ved begyndelsen af nattevagterne, udøs som vand dit hjerte foran Herrens ansigt! Løft dine hænder til ham for dine børns liv, de som ligger afkræftet af hungersnød på hvert gadehjørne!«
20 Se, HERRE, ja, se godt efter med hvem du har handlet sådan! Skal kvinder æde deres livs frugt, sunde, velplejede børn? Skal præst og profet dræbes i Herrens helligdom?
21 På jorden i gaderne ligger ung og gammel. Mine jomfruer og mine unge mænd er faldet for sværd. Du dræbte på din vredes dag, du slagtede, du skånede ikke.
22 Som til en festforsamlings dag kaldte du rædsler over mig fra alle sider, og på HERRENS vredes dag var der ingen undsluppen og overlevende; dem jeg kærligt har plejet og opdraget, har min fjende udryddet.
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- Matt 25,29 (henviser til v. 6)
- Åb 11,3 (henviser til v. 10)
- Luk 10,30 (henviser til v. 12)
- Matt 11,16 (henviser til v. 13)
- Mark 4,30 (henviser til v. 13)
- Luk 7,31 (henviser til v. 13)
- Luk 13,18 (henviser til v. 13)
- Joh 11,19 (henviser til v. 13)
- Ef 5,13 (henviser til v. 14)
- Matt 27,39 (henviser til v. 15)
- Mark 15,29 (henviser til v. 15)
- Rom 2,24 (henviser til v. 15)
- ApG 7,54 (henviser til v. 16)
- Mark 13,17 (henviser til v. 19)
- Luk 13,1 (henviser til v. 20)
Spørgsmål til bibelkredsen
HERRENS ødelæggende vrede v. 1
- Hvad har Herren gjort mod Zion ifølge v. 1–9?
- Hvorfor er det så rystende, at Herren er blevet »som en fjende« (v. 5)?
- Hvordan kan man holde fast ved Gud, når man oplever ham som skjult eller vred?
Jerusalems folk lider v. 10
- Hvordan beskrives de ældste, jomfruerne og børnene (v. 10–12)?
- Hvorfor spørger digteren i v. 13, hvem der kan helbrede Zion?
- Hvordan kan du lade dig røre af andres lidelse, som digteren gør?
Falske profeter og Jerusalems fjender v. 14
- Hvad gjorde de falske profeter ifølge v. 14?
- Hvorfor er det skadeligt, når skylden ikke bliver afsløret?
- Hvorfor har vi brug for både lovens dom og evangeliets trøst?
Jerusalem beder med tårer til HERREN v. 18
- Hvad kaldes Zion til at gøre i v. 18–19?
- Hvad betyder det at udøse sit hjerte som vand for Herrens ansigt?
- Hvad vil du bringe frem for Gud i bøn i dag?
Personer og steder i kapitlet
- Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
- Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
- Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Klagesangene på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer