Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Store profeter · Klagesangene

Klagesangene kapitel 3

66 vers

📖 Læs Klag 3 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

I det tredje og centrale digt taler en enkelt mand, som har oplevet Guds vrede: mørke, fangenskab og bøn, der ikke bliver hørt. Midt i nøden vender han sig mod håbet: HERRENS nåde er ikke forbi, hans barmhjertighed er ny hver morgen, og Herren forkaster ikke for evigt. Folket kaldes til at ransage sine veje og vende om. Til sidst beder han fra cisternen og hører HERREN sige: »Frygt ikke!«

Indhold

Jeremias beklager ydermere det jødiske folks elendige tilstand og deres fjenders spot over dem, 1-20; trøster sig igen ved Guds miskundhed, retfærdighed, forsyn og nådige regering, 21-36; formaner folket til omvendelse, tålmodighed og bøn og til at betænke, at sådan straf kommer for deres synders skyld, 37-54; trøster dem med, at Gud bønhører dem, og at han skal give dem hævn over deres fjender, 55-66.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

Profeten klager på vegne af sit folk

1 Jeg er den mand der har set elendighed under hans vredes kæp.

2 Mig ledte og førte han ind i mørke og ikke til lys.

3 Kun mod mig vender han igen sin hånd hele dagen.

4 Han har tæret på mit kød og min hud, mine knogler har han knust.

5 Han har bygget op over mig og omringet mig med gift og trængsel.

6 Han har ladet mig sidde i dybeste mørke som dem der for længst er døde.

7 Han har rejst en mur rundt om mig og jeg kan ikke gå ud, han har gjort min bronzelænke tung.

8 Selv når jeg skriger og råber om hjælp, lukker han min bøn ude.

9 Han har spærret mine veje med tilhuggede sten, mine stier har han gjort krogede.

10 For mig er han en bjørn der ligger på lur, en løve i skjul.

11 Mine veje gjorde han til afveje, og han sønderrev mig, han har gjort mig forladt.

12 Han spændte sin bue og stillede mig op som målet for pilen.

13 Han har ladet sit koggers sønner trænge ind i mine nyrer.

14 Jeg er blevet til latter for hele mit folk, deres spottevise hele dagen lang.

15 Han har mættet mig med bitre urter, han har givet mig rigeligt malurt at drikke.

16 Han lod mine tænder kværne i grus, han har trådt mig ned i støvet.

17 Du forstødte min sjæl fra fred, så jeg glemte hvad der var godt.

18 Jeg sagde: »Tabt er min livskraft og mit håb fra HERREN!«

19 Husk min elendighed og min hjemløshed, malurt og gift!

20 Du bliver ved med at huske og bøjer dig ned over mig, min sjæl.

21 Dette vil jeg igen lægge mig på sinde; derfor vil jeg håbe:

HERRENS nåde og barmhjertighed er profetens håb

22 Det er HERRENS nådesbevisninger at det ikke er forbi med os! For hans barmhjertige gerninger er ikke hørt op!

23 De er nye hver morgen, stor er din trofasthed!

24 HERREN er min del, siger min sjæl, derfor vil jeg håbe på ham.

25 God er HERREN mod den der venter, på ham, mod en sjæl der søger ham.

26 Det er godt både at vente på HERRENS frelse og at gøre det i stilhed.

27 Det er godt for manden at han bærer åg i sin ungdom.

28 Han skal sidde alene og tie når han lægger det på ham.

29 Han skal lægge sin mund i støvet, måske der er håb.

30 Han skal vende kinden til den der slår ham, og blive mæt af skam.

31 For ikke for evigt forkaster Herren.

32 For selvom han har voldt sorg, så vil han forbarme sig efter sin nådes overflod.

33 For det er ikke af hjertet at han ydmyger og bedrøver menneskebørnene.

34 Det at knuse under fode alle landets fanger,

35 det at bøje en mands ret foran den Højestes ansigt,

36 det at behandle en mand uretfærdigt i hans retssag, ser Herren ikke det?

37 Hvem er det der sagde det, og så skete det; og har Herren ikke befalet det?

38 Er det ikke fra den Højestes mund at det onde og det gode udgår?

39 Hvad klager et menneske som er i live, over, en stærk mand over sin synd?

Folkets synd og Guds vrede

40 Lad os undersøge vores veje og ransage dem og vende om til HERREN!

41 Lad os løfte vores hjerte i hænderne til Gud i himmelen!

42 Vi har selv syndet, og vi har været genstridige. Men du, du har ikke tilgivet.

43 Du har tilhyllet i vreden, og du forfulgte os, du dræbte, og du skånede ikke.

44 Du har indhyllet dig i en sky så ingen bøn kan komme igennem.

45 Til affald og skrald gør du os midt blandt folkene.

46 Alle vores fjender har åbnet deres mund på vid gab imod os.

47 Gru og gruben er blevet os til del, ødelæggelsen og sammenbruddet.

48 Mit øje løber over med bække af vand på grund af mit folks datters sammenbrud.

49 Mit øje flyder over og kommer ikke til ro; det hører ikke op

50 indtil HERREN skuer ned og ser fra himlen.

51 Mit øje har voldt min sjæl smerte på grund af alle min bys døtre.

52 De har i sandhed jaget mig som man jager fuglen, de der er mine fjender uden grund.

53 De styrtede mig levende i cisternen og kastede sten på mig.

54 Vandene flød over mit hoved, og jeg sagde: »Jeg er blevet skåret af!«

Jeremias’ bøn til HERREN om frelse for sit folk

55 Jeg påkaldte dit navn, HERRE, fra cisternen dybest nede.

56 Du hørte min røst. Luk ikke dit øre for mit suk, for mit råb!

57 Du kom nær den dag jeg kaldte på dig. Du sagde: »Frygt ikke!«

58 Du har ført, Herre, min sjæls sager! Du har udløst mit liv!

59 Du har set, HERRE, min retsløshed. Døm du i min sag!

60 Du har set al deres hævn, alle deres planer for mig.

61 Du har hørt deres hån, HERRE, alle deres planer imod mig,

62 ordene fra dem der rejser sig imod mig, og deres hvisken over mig hele dagen.

63 Se godt efter når de sidder, og når de rejser sig op! Jeg er deres spottesang!

64 Du skal yde dem gengældelse, HERRE, efter deres hænders værk!

65 Du skal give dem et hårdt hjerte, din forbandelse skal være over dem!

66 Du skal forfølge i vrede og udrydde dem fra under HERRENS himle!

Teksten er Den Frie Bibel.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

Profeten klager på vegne af sit folk v. 1

  • Hvilke billeder bruger manden om sin nød (v. 1–18)?
  • Hvorfor er det vigtigt, at Bibelen giver plads til så ærlig en klage?
  • Hvordan kan du bære din egen klage frem for Gud?

HERRENS nåde og barmhjertighed er profetens håb v. 22

  • Hvad er nyt hver morgen ifølge v. 22–23?
  • Hvorfor kan manden sige »HERREN er min del« midt i nøden (v. 24)?
  • Hvordan kan løftet om Guds trofasthed give dig håb i dag?

Folkets synd og Guds vrede v. 40

  • Hvad opfordres folket til i v. 40–41?
  • Hvorfor hører bekendelsen af synd sammen med håbet om nåde?
  • Hvad vil det sige for dig at »undersøge dine veje« og vende om til HERREN?

Jeremias’ bøn til HERREN om frelse for sit folk v. 55

  • Hvorfra påkalder manden HERRENS navn (v. 55)?
  • Hvad betyder HERRENS ord »Frygt ikke!« i v. 57?
  • Hvordan peger HERREN, der »udløser« livet (v. 58), frem mod Kristus som vores forløser?

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Klagesangene på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer