Klagesangene kapitel 4

Sammenfatning

Den fjerde klagesang sammenligner Zion før og nu: guldet er formørket, og de kostbare sønner regnes for lerkrukker. Sulten under belejringen beskrives nøgternt, og skylden lægges på profeternes og præsternes synder. Folket ventede forgæves på hjælp fra andre, og HERRENS salvede blev fanget. Til sidst lyder et løfte: Zions skyld er til ende, mens Edom skal stå til ansvar.

Indhold

Profeten klager over templets, fyrsternes og folkets elendige tilstand, Jerusalems belejring og indtagelse, hvilken straf han særligt tilskriver de falske profeters og præsters synder, 1-20; forkynder Guds hævn over Edom og trøster Guds folk, 21. 22.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

Zion er straffet

¹ Hvor er guldet formørket, det fine guld forandret! Hellige sten smides ud på hvert gadehjørne!

² Zions sønner, de kostbare, de der vejes af med rent guld; hvor er de regnet for lerkrukker, en pottemagers hænders værk!

³ Selv sjakaler giver bryst, de ammer deres unger; mit folks datter er grusom som strudse i ørkenen.

⁴ Den diendes tunge klæber til ganen af tørst, børn forlanger brød; der er ingen der rækker dem det.

⁵ De som ellers spiste lækkerier, ligger forkomne på gaderne. De der plejede at blive opfostret på karmoisin, omfavner møgbunker.

⁶ Mit folks datters skyld er større end synden i Sodoma, der blev omstyrtet på et øjeblik, og uden at nogen løftede hænderne mod den.

⁷ Hendes nasiræere var renere end sne, de var hvidere end mælk; deres kroppe var rødere end koraller, som safir var deres skikkelse.

⁸ Mørkere end sod er deres udseende, de bliver ikke genkendt i gaderne. Deres hud er skrumpet ind på deres knogler, den er tørret ind ligesom træ.

⁹ De der blev stukket ned med sværd, havde det bedre end dem der bliver slået ned af hungersnød; de som sygner hen, gennembores af mangel på markens afgrøder.

¹⁰ Medlidende kvinder kogte egenhændigt deres børn; de var til føde for dem ved mit folks datters sammenbrud.

¹¹ HERREN har fuldført sin harme, han har udgydt sin glødende vrede; han tændte ild i Zion, den fortærede hendes fundamenter.

Følgerne af Jerusalems synd

¹² Jordens konger havde ikke troet, og heller ikke alle jordens beboere, at modstander og fjende ville komme ind gennem Jerusalems porte.

¹³ Det er på grund af hendes profeters synder, hendes præsters ugerninger; de som udgyder retfærdiges blod i hendes midte.

¹⁴ De vakler blinde omkring i gaderne, er besmittet med blodet så man ikke kan røre ved deres klæder.

¹⁵ »Gå til side, en uren!« råbte man til dem. »Gå til side! Gå til side! Rør ikke!« Da de flygtede og også flakkede omkring, sagde man blandt folkeslagene: »De må ikke længere bo som fremmede!«

¹⁶ HERRENS ansigt har spredt dem, han ser ikke længere ned til dem. Præster viste de ikke respekt, ældste viste de ingen nåde.

Jerusalems folks klage

¹⁷ Endnu udmattes vores øjne af forgæves at se efter vores hjælp. På vores udkigspost spejdede vi efter et folk, der ikke kan frelse.

¹⁸ De jagtede vores skridt så vi ikke kunne gå på vores åbne pladser. Vores ende er nær, vores dages tal er fuldt, ja, vores ende er kommet.

¹⁹ Vores forfølgere var hurtigere end himlens ørne. På bjergene forfulgte de os, i ørkenen lå de på lur efter os.

²⁰ Vores livsånde, HERRENS salvede, blev fanget i deres gruber, ham om hvem vi sagde: »I hans skygge vil vi leve blandt folkeslagene.«

²¹ Jubl og glæd dig, Edoms datter! Du som bor i landet Us! Også til dig skal bægeret komme; du skal blive beruset og blotte dig.

²² Til ende er din skyld, Zions datter, han vil ikke igen føre dig i eksil! Han hjemsøger dig for din skyld, Edoms datter, han afslører dine synder.

Teksten er Den Frie Bibel.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• 2 Kor 4,7 (henviser til v. 2)
• 2 Tim 2,20 (henviser til v. 2)
• Matt 24,19 (henviser til v. 3)
• Mark 13,17 (henviser til v. 3)
• Luk 15,16 (henviser til v. 5)
• Åb 18,3 (henviser til v. 5)
• Matt 11,24 (henviser til v. 6)
• Luk 10,12 (henviser til v. 6)
• Åb 18,17 (henviser til v. 6)
• Matt 24,19 (henviser til v. 10)
• Matt 23,35 (henviser til v. 13)
• Mark 4,32 (henviser til v. 20)
• Mark 14,46 (henviser til v. 20)

Spørgsmål til bibelkredsen

Zion er straffet v. 1

• Hvordan beskrives forandringen fra før til nu i v. 1–10?
• Hvorfor kaldes Jerusalems skyld større end Sodomas (v. 6)?
• Hvordan kan synd ødelægge det, der var kostbart og smukt?

Følgerne af Jerusalems synd v. 12

• Hvem får skylden for katastrofen i v. 13?
• Hvorfor har ledere i Guds folk et særligt ansvar?
• Hvordan kan du bede for dem, der leder i kirke og samfund?

Jerusalems folks klage v. 17

• Hvad spejdede folket efter (v. 17)?
• Hvad betyder løftet i v. 22, at Zions skyld er til ende?
• Hvor søger du hjælp, der ikke kan frelse, i stedet for hos Gud?

Personer og steder i kapitlet

• Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner
• Edom (sted) – Esaus efterkommere; fjendtligt folk sydøst for Israel
• Sodoma (sted) – Ugudelig by, som Gud ødelagde på grund af dens synder
• Uz (sted) – Et område, der forbindes med Job, Edom og Arabien

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Klagesangene på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer