Nehemias’ Bog kapitel 13

Sammenfatning

Efter en tid hos kongen vender Nehemias tilbage og opdager, at meget er gået galt. Præsten Eljashib har givet Tobija et kammer i Guds hus, leviterne har ikke fået deres andele, sabbatten bliver brudt med handel, og nogle har giftet sig med kvinder fra Ashdod, Ammon og Moab. Nehemias griber hårdt ind og beder gentagne gange: »Husk mig, min Gud.«

Indhold

Moses' lov oplæses, og de fremmede bortfjernes, 1-3; imedens Nehemia var rejst til kongen, bedrive jøderne adskillige usømmelige ting, som han søger at rette igen, da han kommer tilbage; han renser templets kamre, 4-9; skaffer leviterne deres underholdning, 10-14; afskaffer sabbatens vanhelligelse, 15-22; ligeledes bortfjernes de fremmede kvinder, som en del af jøderne havde taget, 23-31.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

¹ Samme dag blev der læst op af Moses' bog, så folket hørte det, og man fandt skrevet i den, at ingen ammonit eller moabit nogen sinde må komme med i Guds forsamling,

² fordi de ikke kom israelitterne i møde med brød og vand, men lejede Bileam til at forbande dem. Men vor Gud vendte forbandelsen til velsignelse.

³ Da de havde hørt loven, udskilte de alle fremmede af blandet herkomst fra Israel.

⁴ Men før dette havde præsten Eljashib, der var sat over kamrene i vor Guds hus og var i familie med Tobija,

⁵ indrettet et stort kammer til ham. Dér havde man tidligere opbevaret afgrødeofferet, røgelsen og redskaberne og tienden af kornet, den nye vin og olien, som var levitternes, sangernes og dørvogternes ret, og afgiften til præsterne.

⁶ Mens alt dette skete, var jeg ikke i Jerusalem, for i Artaxerxes' toogtredivte regeringsår, mens han var konge i Babel, var jeg rejst til kongen. Efter nogen tid bad jeg kongen om lov til at rejse,

⁷ og jeg kom til Jerusalem. Da opdagede jeg det onde, Eljashib havde gjort for Tobijas skyld, ved at indrette et kammer til ham i forgårdene til Guds hus.

⁸ Det harmede mig meget, og jeg kastede alt Tobijas indbo ud af kammeret.

⁹ Jeg gav ordre til at rense kamrene, og så bragte jeg redskaberne fra Guds hus, afgrødeofferet og røgelsen tilbage dertil.

¹⁰ Jeg fik også at vide, at levitterne ikke havde fået deres andele, så levitterne og sangerne, der skulle udføre tjenesten, var flygtet hjem til hver sin mark.

¹¹ Så gik jeg i rette med forstanderne og sagde: »Hvorfor er Guds hus blevet forsømt?« Jeg samlede dem og satte dem på deres pladser igen.

¹² Og hele Juda bragte tienden af kornet, den nye vin og olien til forrådskamrene.

¹³ Jeg satte præsten Shelemja, skriveren Sadok og levitten Pedaja til at forvalte forrådskamrene og gav dem Hanan, søn af Zakkur, Mattanjas søn, som hjælper, for de blev regnet for pålidelige. Det var deres opgave at dele ud til deres brødre.

¹⁴ Husk mig for dette, min Gud, og udslet ikke de gode gerninger, jeg har gjort for min Guds hus og tjenesten der.

¹⁵ På den tid så jeg, at man i Juda trådte vinpersen på sabbatten, bragte kornneg ind og læssede dem på æsler, og også vin, druer, figner og alle slags byrder, som man bragte til Jerusalem på sabbatsdagen. Jeg advarede dem, den dag de solgte fødevarer.

¹⁶ Der boede også folk fra Tyrus i byen, og de bragte fisk og alle slags varer ind og solgte dem til judæerne på sabbatten, og det i Jerusalem.

¹⁷ Så gik jeg i rette med Judas fornemme mænd og sagde til dem: »Hvad er det for en ond ting, I gør? I vanhelliger sabbatsdagen!

¹⁸ Var det ikke netop sådan, jeres fædre gjorde, så vor Gud bragte al denne ulykke over os og over denne by? Og nu gør I vreden over Israel endnu større ved at vanhellige sabbatten!«

¹⁹ Når det begyndte at blive mørkt i Jerusalems porte før sabbatten, gav jeg ordre til at lukke portene og sagde, at de ikke måtte åbnes før efter sabbatten. Jeg satte nogle af mine folk ved portene, så ingen byrde kom ind på sabbatsdagen.

²⁰ Købmændene og dem, der solgte alle slags varer, overnattede så uden for Jerusalem en gang eller to.

²¹ Men jeg advarede dem og sagde til dem: »Hvorfor overnatter I foran muren? Gør I det en gang til, så lægger jeg hånd på jer!« Fra da af kom de ikke mere på sabbatten.

²² Jeg sagde til levitterne, at de skulle rense sig og komme og holde vagt ved portene, så sabbatsdagen blev holdt hellig. Husk mig også for dette, min Gud, og skån mig efter din store trofasthed.

²³ På den tid så jeg også jøder, der havde giftet sig med kvinder fra Ashdod, Ammon og Moab.

²⁴ Halvdelen af deres børn talte ashdodisk eller et andet folks sprog, og de kunne ikke tale jødisk.

²⁵ Så gik jeg i rette med dem og forbandede dem, slog nogle af mændene og rev dem i håret. Jeg lod dem sværge ved Gud: »I må ikke give jeres døtre til deres sønner eller tage deres døtre til hustruer for jeres sønner eller jer selv.

²⁶ Var det ikke på grund af den slags, at Salomo, Israels konge, syndede? Blandt de mange folk var der ingen konge som ham. Han var elsket af sin Gud, og Gud gjorde ham til konge over hele Israel. Men selv ham fik de fremmede kvinder til at synde.

²⁷ Skal man nu også høre om jer, at I gør alt dette store onde og er troløse mod vor Gud ved at gifte jer med fremmede kvinder?«

²⁸ En af sønnerne til Jojada, søn af ypperstepræsten Eljashib, var svigersøn til horonitten Sanballat, og ham jagede jeg bort fra mig.

²⁹ Husk dem, min Gud, at de har gjort præsteembedet urent og brudt præsternes og levitternes pagt.

³⁰ Jeg rensede dem for alt fremmed og fastsatte tjenesten for præsterne og levitterne, hver til sin opgave,

³¹ og ordnede leverancen af brænde til de fastsatte tider og førstegrøden. Husk mig, min Gud, og vær mig god.

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

• Hebr 7,5 (henviser til v. 10)
• Joh 5,10 (henviser til v. 15)
• Matt 26,73 (henviser til v. 24)

Spørgsmål til bibelkredsen

Loven om ammonitter og moabitter v. 1

• Hvad fandt man skrevet i Moses' bog?
• Hvad betyder det, at Gud vendte forbandelsen til velsignelse (v. 2)?
• Hvor har du set Gud vende noget ondt til noget godt?

Tobija smides ud af templet v. 4

• Hvad havde Eljashib gjort for Tobija?
• Hvorfor harmede det Nehemias så meget?
• Hvad kan fylde pladsen i dit liv, som burde være Guds?

Leviternes andele v. 10

• Hvorfor var levitterne og sangerne flygtet hjem?
• Hvad mener Nehemias med spørgsmålet: »Hvorfor er Guds hus blevet forsømt?«
• Hvordan kan en menighed passe på dem, der tjener den?

Sabbatten holdes hellig v. 15

• Hvad så Nehemias folk gøre på sabbatten, og hvad gjorde han?
• Hvorfor forbinder han sabbatsbruddet med fædrenes ulykke?
• Hvordan kan du værne om hviledagen og Guds Ord i dit liv?

Blandede ægteskaber v. 23

• Hvad var problemet med børnene i de blandede ægteskaber?
• Hvorfor nævner Nehemias Salomo som eksempel?
• Hvad betyder det for dig, at troen skal gives videre til børnene?

Personer og steder i kapitlet

• Levi (person) – Jakobs søn; stamfar til levitterne
• Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
• Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
• Tobija (person) – Ammonitisk embedsmand, som modarbejdede Nehemias' genopbygning
• Eljashib (person) – Præst, der indrettede et rum til Tobija i templet
• Moses (person) – Profeten, der førte Israel ud af Egypten
• Bileam (person) – En profet, der blev lejet til at forbande Israel, men velsignede folket i stedet.
• Artaxerxes (person) – Persisk konge på Ezras og Nehemias' tid
• Hanan (person) – En skatmester, som Nehemias satte over forrådshusene.
• Mattanja (person) – Levit, der blev indsat som forvalter af forrådene på Nehemias' tid.
• Pedaja (person) – Levit, som Nehemias satte til at forvalte forrådene
• Shelemja (person) – Præst, som blev sat til skatmester
• Zakkur (person) – Præst, der blev indsat som skatmester
• Sadok (person) – Præst, der blev indsat som skatmester
• Salomo (person) – Davids søn, konge over Israel, kendt for sin visdom.
• Eljashib (person) – Ypperstepræst, far til Jojada og stamfar til Jaddua
• Horonitterne (person) – En folkegruppe, der modarbejdede Nehemias' værk.
• Jojada (person) – En ypperstepræst, søn af Eljashib
• Sanballat (person) – Statholder i Samaria, modarbejdede Nehemias' genopbygning af Jerusalem
• Sanballats datter (person) – Gift med et barnebarn af ypperstepræsten Eljashib
• Jojadas søn (person) – Eljashibs sønnesøn, gift med Sanballats datter
• Jerusalem (sted) – Israels hovedstad, en hellig by for tre religioner
• Ammon (sted) – Et gammelt folk og dets hovedstad, fjender af Israel.
• Moab (sted) – Oldtidskongerige øst for Det Døde Hav i Jordan

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Nehemias’ Bog på Brugbibelen.

📚 I appen finder du også

• Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
• Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
• Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
• Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
• Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer