Studiebibelen

Det Gamle Testamente · Historiske bøger · Nehemias’ Bog

Nehemias’ Bog kapitel 9

37 vers

📖 Læs Neh 9 med hebraisk grundtekst

Sammenfatning

Israelitterne samles, faster og bekender deres synder, mens der læses op af loven. Leviterne beder en lang bøn, der gennemgår historien fra skabelsen og Abraham over udfrielsen af Egypten og ørkenvandringen til landet og eksilet. Bønnen viser folkets gentagne ulydighed og Guds trofaste barmhjertighed og ender med en bøn om hjælp i deres nød under fremmede konger.

Indhold

Folket holder en faste- og Bededag, de læser i loven og bekende deres synder, 1-4; de gør bøn til Gud, omtale Guds velgerninger og folkets synder og deres nuværende slette tilstand og beslutte nu at gøre en pagt for Gud, at de ville tjene Herren, 5-38.

Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.

Teksten

1 Den fireogtyvende dag i samme måned samledes israelitterne og fastede, klædt i sæk og med jord på hovedet.

2 De, der var af Israels slægt, skilte sig ud fra alle de fremmede. De stod frem og bekendte deres synder og deres fædres skyld.

3 De rejste sig, hvor de stod, og i en fjerdedel af dagen blev der læst op af bogen med HERREN deres Guds lov, og i en anden fjerdedel bekendte de deres synder og kastede sig ned for HERREN deres Gud.

4 På leviternes forhøjning stod Jeshua, Bani, Kadmiel, Shebanja, Bunni, Sherebja, Bani og Kenani, og de råbte med høj røst til HERREN deres Gud.

5 Leviterne Jeshua, Kadmiel, Bani, Hashabneja, Sherebja, Hodija, Shebanja og Petahja sagde: »Rejs jer og lovpris HERREN jeres Gud fra evighed til evighed! Lovet være dit herlige navn, der er ophøjet over al lovsang og pris!

6 Du alene er HERREN. Du har skabt himlen, himlenes himmel og hele dens hær, jorden og alt, hvad der er på den, havene og alt, hvad der er i dem. Du holder liv i dem alle, og himlens hær tilbeder dig.

7 Du er HERREN, den Gud, som udvalgte Abram og førte ham ud fra Ur i Kaldæa og gav ham navnet Abraham.

8 Du fandt hans hjerte trofast over for dig og sluttede pagt med ham om at give hans efterkommere kana'anæernes, hittitternes, amoritternes, perizzitternes, jebusitternes og girgashitternes land. Og du har holdt dit ord, for du er retfærdig.

9 Du så vores fædres nød i Egypten og hørte deres råb ved Det Røde Hav.

10 Du gjorde tegn og undere mod Farao, alle hans tjenere og hele folket i hans land, for du vidste, at de havde behandlet dem overmodigt. Du skabte dig et navn, som står ved den dag i dag.

11 Du kløvede havet foran dem, så de gik midt gennem havet på tør bund, men deres forfølgere kastede du i dybet som en sten i vældige vande.

12 Om dagen førte du dem med en skysøjle og om natten med en ildsøjle, der lyste for dem på den vej, de skulle gå.

13 Du steg ned på Sinaj-bjerget og talte med dem fra himlen. Du gav dem retfærdige lovbud og pålidelige love, gode forordninger og bud.

14 Du lærte dem din hellige sabbat at kende, og du gav dem bud, forordninger og lov gennem din tjener Moses.

15 Du gav dem brød fra himlen, når de sultede, og du lod vand strømme ud af klippen, når de tørstede. Du sagde til dem, at de skulle gå ind og tage det land i besiddelse, som du med løftet hånd havde svoret at give dem.

16 Men de, vores fædre, blev overmodige. De gjorde sig stivnakkede og ville ikke lytte til dine bud.

17 De nægtede at høre og huskede ikke de undere, du havde gjort for dem. De gjorde sig stivnakkede, og i deres oprør satte de sig for at vende tilbage til deres slaveri. Men du er en Gud, der tilgiver, nådig og barmhjertig, langmodig og rig på trofasthed, og du svigtede dem ikke.

18 Selv da de lavede sig en støbt kalv og sagde: ›Dette er din Gud, som førte dig op fra Egypten‹, og spottede dig groft,

19 svigtede du dem ikke i ørkenen i din store barmhjertighed. Skysøjlen veg ikke fra dem om dagen, men førte dem på vejen, og ildsøjlen veg ikke om natten, men lyste for dem på den vej, de skulle gå.

20 Du gav dem din gode ånd for at give dem indsigt. Du holdt ikke din manna tilbage fra deres mund, og du gav dem vand, når de tørstede.

21 I fyrre år sørgede du for dem i ørkenen, og de manglede intet. Deres tøj blev ikke slidt op, og deres fødder hævede ikke.

22 Du gav dem riger og folk og fordelte dem til hver en egn. De tog Sihons land i besiddelse, landet, der tilhørte kongen af Heshbon, og landet, der tilhørte Og, kongen af Bashan.

23 Du gjorde deres efterkommere talrige som himlens stjerner og førte dem ind i det land, du havde lovet deres fædre, at de skulle komme ind og tage i besiddelse.

24 Efterkommerne kom ind og tog landet i besiddelse. Du ydmygede landets indbyggere, kana'anæerne, for dem og gav dem i deres magt, både deres konger og landets folk, så de kunne gøre med dem, som de ville.

25 De indtog befæstede byer og frugtbar jord. De overtog huse, der var fulde af gode ting, udhuggede cisterner, vingårde, olivenlunde og frugttræer i mængde. De spiste og blev mætte og fede, og de nød livet i din store godhed.

26 Men de blev ulydige og gjorde oprør mod dig. De kastede din lov bag deres ryg og dræbte dine profeter, der advarede dem for at få dem til at vende om til dig, og de spottede dig groft.

27 Så gav du dem i deres fjenders magt, og fjenderne undertrykte dem. Men når de i deres nød råbte til dig, hørte du det fra himlen, og i din store barmhjertighed gav du dem befriere, som frelste dem fra deres fjenders magt.

28 Men så snart de havde fået ro, gjorde de igen det, der var ondt i dine øjne. Så overlod du dem til deres fjender, og de herskede over dem. Når de igen råbte til dig, hørte du det fra himlen og reddede dem i din barmhjertighed mange gange.

29 Du advarede dem for at få dem tilbage til din lov, men de var overmodige og ville ikke lytte til dine bud. De syndede mod dine lovbud, som et menneske skal leve ved, når det holder dem. De vendte trodsigt ryggen til, gjorde sig stivnakkede og ville ikke høre.

30 I mange år var du tålmodig med dem og advarede dem ved din ånd gennem dine profeter, men de ville ikke lytte. Så gav du dem i de fremmede folks magt.

31 Men i din store barmhjertighed gjorde du ikke ende på dem og svigtede dem ikke, for du er en nådig og barmhjertig Gud.

32 Og nu, vores Gud, du store, vældige og frygtindgydende Gud, som holder pagten og trofastheden: Lad ikke al den nød, der har ramt os, vores konger, vores fyrster, vores præster, vores profeter, vores fædre og hele dit folk, fra de assyriske kongers tid til i dag, være ringe i dine øjne.

33 Du har været retfærdig i alt, hvad der er kommet over os, for du har handlet trofast, men vi har handlet ugudeligt.

34 Vores konger, vores fyrster, vores præster og vores fædre har ikke holdt din lov. De har ikke lyttet til dine bud og de formaninger, du gav dem.

35 Mens de havde deres eget rige og levede i den store rigdom, du gav dem, og i det vide og frugtbare land, du lagde foran dem, tjente de dig ikke og vendte ikke om fra deres onde gerninger.

36 Se, i dag er vi slaver. I det land, du gav vores fædre, så de kunne spise dets frugt og dets gode ting, se, dér er vi slaver.

37 Dets rige afgrøde går til de konger, du har sat over os på grund af vores synder. De hersker over vores kroppe og vores kvæg, som de vil, og vi er i stor nød.

Den Frie Bibel har endnu ikke oversat kapitlet; teksten er nudansk, skrevet med AI ud fra den hebraiske tekst og 1871-oversættelsen. Den er ikke en autoriseret oversættelse.

Citeret og nævnt i Det Nye Testamente

Spørgsmål til bibelkredsen

Folket faster og bekender v. 1

  • Hvad gjorde folket den fireogtyvende dag, og hvor længe læste de i loven?
  • Hvorfor hører læsning af loven og syndsbekendelse sammen?
  • Hvad betyder det for dig at bekende din synd for Gud?

Gud skaber og udvælger v. 5

  • Hvad siger leviterne om Gud som skaber, og hvad gjorde han med Abram?
  • Hvorfor begynder bønnen med lovprisning og ikke med folkets nød?
  • Hvordan kan lovprisning af Gud præge din egen bøn?

Udfrielsen og ørkenvandringen v. 9

  • Hvilke gerninger gjorde Gud for folket fra Egypten til Sinaj?
  • Hvad viser skysøjlen, manna og vandet af klippen om Gud?
  • Hvor har du oplevet, at Gud har sørget for dig?

Fædrenes oprør og Guds nåde v. 16

  • Hvad gjorde fædrene, og hvordan svarede Gud ifølge v. 17?
  • Hvad betyder det, at Gud er »nådig og barmhjertig, langmodig og rig på trofasthed«?
  • Hvordan kan Guds nåde over for det stivnakkede folk give dig mod til at vende om?

Landet, ulydigheden og dommen v. 22

  • Hvordan gentager mønstret sig i v. 26–31?
  • Hvorfor straffede Gud folket, og hvorfor gjorde han ikke ende på dem?
  • Hvad lærer denne gentagelse dig om synd, Guds dom og hans barmhjertighed?

Bøn om hjælp i nøden v. 32

  • Hvad beder folket om, og hvordan beskriver de deres situation?
  • Hvorfor siger de, at Gud har været retfærdig i alt (v. 33)?
  • Hvordan kan du bede, når du selv er skyld i noget af din nød?

Personer og steder i kapitlet

  • Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
  • Bani (person) – En levit, der underviste i Loven og ledte folket i bøn.
  • Jeshua (person) – Fremtrædende leder blandt levitterne i tiden efter eksilet.
  • Kadmiel (person) – En levit, der vendte hjem fra eksilet i Babylon
  • Levi (person) – Jakobs søn; stamfar til levitterne
  • Shebanja (person) – Levit, der ledte folket i bøn
  • Sherebja (person) – Levit, der hjalp Ezra og Nehemias
  • Bani (person) – En levit, der ledte folket i bøn og beseglede pagten på Nehemias' tid.
  • Bunni (person) – Levit, der ledte folket, da de bekendte deres synder
  • Kenani (person) – Levit, der førte folket i syndsbekendelse
  • Hashabneja (person) – En levit, som ledte folket i bøn.
  • Hodija (person) – En levit, der tog del i undervisningen og gudstjenesten.
  • Petakja (person) – Levit, der ledte folket i syndsbekendelse
  • Abraham (person) – Patriark, udvalgt af Gud til at blive stamfar til hans folk
  • Amoritterne (person) – Kana'anæisk folk, Israels fjender
  • Girgashitterne (person) – En kana'anæisk folkegruppe, der boede i det forjættede land.
  • Het (person) – Søn af Kana'an og stamfar til hittitterne.
  • Jebusitterne (person) – Kana'anæisk stamme, der boede i Jerusalem, før David erobrede byen
  • Perizzitterne (person) – Kana'anæisk folk, der boede i Kana'ans land
  • Farao (person) – Egyptisk farao ved udvandringen
  • Moses (person) – Profeten, der førte Israel ud af Egypten
  • Og (person) – Konge i Bashan, besejret af Israel
  • Sihon (person) – Amoritisk konge i Heshbon, som blev besejret af israelitterne.
  • Egypten (sted) – Oldtidsrige; israelitterne var slaver der; plagerne og udvandringen

Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.

Læs videre

Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Nehemias’ Bog på Brugbibelen.

Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.

📚 I appen finder du også

  • Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
  • Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
  • Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
  • Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
  • Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer