Det Gamle Testamente · Historiske bøger · Ruths Bog
Ruths Bog kapitel 4
22 vers
📖 Læs Ruth 4 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
I byporten tilbyder Boaz den nærmeste løskøber Elimeleks jord, men da han hører, at Ruth følger med, afslår han og tager sin sko af. Boaz køber jorden og tager Ruth til hustru med de ældste som vidner. HERREN giver dem sønnen Obed, og kvinderne lovpriser HERREN. Slægtstavlen fra Perez til David viser, at Ruth bliver stammoder til David og dermed til Kristus (Matt 1,5).
Indhold
Boas taler med den anden arving i de ældstes påhør i staden, om han vil løse Noomis ager og tage Ruth til ægte; men da han ikke vil, lover Boas at ægte hende, og de ønske ham til lykke, 1-12; Boas tager Ruth, som føder en søn, hvilken Noomi opfostrer; hans afkom opregnes indtil kong David, 13-22.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
I byporten konfronterer Boaz den der er nærmest til at løskøbe Ruth og No’omi
1 Boaz var da gået hen til byporten og havde sat sig der, og se der kom han forbi, løskøberen, som Boaz havde talt om, og han sagde til ham: »Kom herhen, sæt dig her, min ven.« Han kom derhen og satte sig.
2 Han fik fat på ti af de ældste i byen og sagde: »Sæt jer her.« Og de satte sig.
3 Da sagde han til løskøberen: »Det jordstykke som tilhørte vores slægtning Elimelek, er sat til salg af No'omi, der kom tilbage fra Moab,
4 Derfor erklærer jeg nu: >Hermed meddeler jeg dig følgende: Køb det i overværelse af dem der sidder her, mit folks ældste.< Dersom du vil løskøbe, så løskøb det, men dersom du ikke vil løskøbe, så sig mig det, så jeg kan vide det. For kun du står først til at kunne løskøbe det, og efter dig mig selv.« Han sagde: »Jeg vil løskøbe!«
5 Boaz sagde så: »Den dag du køber jorden af No'omi, køber du også moabitten Ruth, den afdødes hustru, for at oprejse den afdøde et navn over hans arvelod.«
6 Da sagde løskøberen: »Jeg kan ikke selv løskøbe, for så vil jeg forringe min egen arvede jord. Brug du min løskøbelsesret til gældsindfrielsen, for jeg vil ikke løskøbe!«
7 I gamle dage var det sædvane i Israel ved løskøbelse med henblik på gældsindfrielse og ved byttehandel at den ene som tegn på gennemførelsen af handlen tog sin sko af og gav den til den anden. Det gjaldt som bevisførelse i Israel.
8 Løskøberen sagde til Boaz: »Køb du det.« Og han tog sin sko af.
9 Da sagde Boaz til de ældste og til alt folket: »I er i dag vidner på at jeg hermed køber alt det som tilhørte Elimelek, og alt det som tilhørte Kiljon og Maklon, det køber jeg af No'omi.
10 Og jeg har ydermere taget moabitten Ruth, Maklons hustru, til hustru for at oprejse et navn for den afdøde knyttet til hans arvede jord, for at den dødes navn ikke skal udslettes blandt hans brødre og fra hans hjembys port. Det er I vidner på i dag.«
11 Og alt folket som var i porten, og de ældste sagde: »Vi er vidner. Må HERREN give at den kvinde der kommer ind i dit hus, bliver som Rakel og som Lea, der begge byggede Israels hus. Må du blive mægtig i Efrata og berømt i Betlehem!
12 Og må dit hus blive ligesom Perez' hus, han som Tamar fødte Juda, ved den efterkommer som HERREN skal give dig af denne unge kvinde.«
Boaz får med Ruth en søn som No'omi opfostrer
13 Så tog Boaz Ruth som sin hustru, og han gik ind til hende. HERREN lod hende blive gravid, og hun fødte en søn.
14 Da sagde kvinderne til No'omi: »Lovet være HERREN, som ikke lod dig mangle en løskøber i dag. Han skal få et stort navn i Israel!
15 Og han skal give dig livet tilbage og være din forsørger i din alderdom, for din svigerdatter, som elskede dig, har født ham. Hun er dig mere værd end syv sønner.«
16 Og No'omi tog barnet på sit skød, og hun blev hans plejemor.
17 Nabokonerne gav ham et navn og sagde: »No'omi har fået en søn.« De gav ham navnet Obed. Han blev far til Isaj, Davids far.
Davids slægtstræ
18 Dette er Perez' slægt: Perez fik Hesron,
19 Hezron fik Ram, og Ram fik Amminadab,
20 Amminadab fik Nakshon, og Nakshon fik Salma,
21 Salma fik Boaz, og Boaz fik Obed,
22 og Obed fik Isaj, og Isaj fik David.
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
Spørgsmål til bibelkredsen
Løskøberen i byporten v. 1
- Hvorfor afslår den nærmeste løskøber?
- Hvad kostede det Boaz at løskøbe, og hvorfor gør han det alligevel?
- Hvad betyder det for dig, at Jesus er din løskøber, som har betalt prisen?
Boaz får med Ruth en søn som No'omi opfostrer v. 13
- Hvad siger kvinderne til No'omi?
- Hvordan er No'omis »tomme hænder« (1,21) nu blevet fyldt?
- Hvor har du set Gud vende sorg til glæde?
Davids slægtstræ v. 18
- Hvem står sidst i slægtstavlen?
- Hvorfor er det vigtigt, at en moabitisk kvinde står i Davids og Jesu slægt (Matt 1,5)?
- Hvad siger det dig om Guds nåde mod dem, der står udenfor?
Personer og steder i kapitlet
- Boas (person) – Løser, der giftede sig med Ruth, stamfar til David og Jesus
- Noomi (person) – Israelitisk kvinde, Ruths svigermor.
- Ruth (person) – Moabitisk kvinde, stammor til David og Jesus
- Israel (person) – Patriark, Isaks søn, far til de tolv stammer
- Obed (person) – Søn af Boas og Ruth
- Elimelek (person) – Noomis mand fra Betlehem.
- Maklon (person) – Ruths mand, søn af Elimelek og Noomi.
- Peres (person) – Søn af Juda, forfader til David og Jesus
- David (person) – Salvet konge over Israel, Jesu Kristi stamfar
- Isaj (person) – Kong Davids far.
- Hesron (person) – Søn af Peres, sønnesøn af Juda og stamfar til David.
- Amminadab (person) – Arons svigerfar, Davids stamfar
- Salma (person) – Søn af Nakshon, gift med Rahab, stamfar til David
- Kiljon (person) – Søn af Elimelek og Noomi; Orpas mand
- Lea (person) – Jakobs hustru; mor til seks sønner og Dina
- Rakel (person) – Jakobs hustru; mor til Josef og Benjamin
- Juda (person) – Israelitisk stamme, kongerige og provins
- Tamar (person) – Judas svigerdatter, der fødte Peres og Zera
- Ram (person) – Søn af Hesron, stamfar til David og Jesus
- Nakshon (person) – Søn af Amminadab, leder af Juda, Davids forfader.
- Moab (sted) – Oldtidskongerige øst for Det Døde Hav i Jordan
- Betlehem (sted) – Byen, hvor David og Jesus blev født.
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Ruths Bog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer