Det Gamle Testamente · Poetiske bøger · Salmernes Bog
Salmernes Bog kapitel 39
14 vers
📖 Læs Sl 39 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
Salmisten har forsøgt at tie, men smerten brænder i ham, og han beder HERREN om at lære ham, hvor kort livet er. Mennesket er kun et vindpust og et skyggebillede, der samler ting sammen uden at vide, hvem der får dem. Hans håb er alene til Herren, og han beder om befrielse fra sine overtrædelser og om, at Gud vil høre hans tårer.
Indhold
David taler om, hvorledes han havde foresat sig at vogte sig for at synde med sin tunge; dog måtte han tale for Gud, 2-4; han taler da om sit livs korthed og forfængelighed og sætter sit håb til Gud, 5-8; han beder om syndsforladelse, om nåde og vederkvægelse, 9-14.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
1 Til korlederen. Til Jedutun. Salme af David.
En nødstedt fortæller om sin tilstand
2 Jeg sagde: Jeg vil tage vare på mine veje, så jeg ikke synder med min tunge; jeg vil tage vare på min mund med en mundkurv, så længe den ugudelige endnu er foran mig.
3 Jeg var stum i tavshed, jeg tav, uden at det blev godt, og min smerte skyllede ind over mig.
4 Det brændte i mit bryst, under min stønnen optændtes en ild. Så kom ordene over min tunge:
Den nødstedtes utålmodige og bitre bøn
5 »Lad mig kende, HERRE, mit endeligt og mine dages mål, hvad det er, så jeg ved hvor skrøbelig jeg er.
6 Se, som håndsbredder har du gjort mine dage, og min livstid er som intet for dig, blot som et vindpust står hvert menneske der.« Sela
7 Kun som et skyggebillede vandrer en mand, kun flygtigt larmer de, han kan samle sammen, men kan ikke vide hvem der skal samle det ind.
Bøn om tilgivelse og hjælp
8 Og nu, hvad har jeg ventet på, Herre? Mit håb er rettet mod dig!
9 Fri mig fra alle mine overtrædelser, gør mig ikke til spot for tåben!
10 Jeg er blevet stum, jeg åbner ikke min mund, for du har gjort det.
11 Tag din plage fra mig, jeg er gået til ved din hånds fjendskab.
12 Når du tugter en mand med straf for skyld, og har opløst det han sætter pris på, som et møl. kun flygtigt er da hvert menneske. Sela
13 Hør min bøn, HERRE, og mit skrig om hjælp skal du lytte til, forhold dig ikke tavs til mine tårer. For jeg bor midlertidigt hos dig, er en tilflytter som alle mine fædre.
14 Se bort fra mig så jeg kan blive glad, før jeg går bort og ikke er der mere.
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- Luk 23,9 (henviser til v. 2)
- Jak 3,3 (henviser til v. 2)
- ApG 8,32 (henviser til v. 3)
- Luk 24,32 (henviser til v. 4)
- 1 Kor 7,29 (henviser til v. 5)
- Matt 6,27 (henviser til v. 6)
- Jak 4,14 (henviser til v. 6)
- Matt 13,45 (henviser til v. 7)
- Luk 12,20 (henviser til v. 7)
- Luk 12,26 (henviser til v. 7)
- 1 Kor 7,31 (henviser til v. 7)
- 1 Joh 2,17 (henviser til v. 7)
- Luk 23,9 (henviser til v. 10)
- ApG 13,11 (henviser til v. 11)
- Jak 5,2 (henviser til v. 12)
- Hebr 11,13 (henviser til v. 13)
Spørgsmål til bibelkredsen
En nødstedt fortæller om sin tilstand v. 1
- Hvad ville salmisten tage vare på (v. 2)?
- Hvorfor hjalp det ikke at tie (v. 3–4)?
- Hvornår er det godt at tie, og hvornår skal klagen frem for Gud?
Den nødstedtes utålmodige og bitre bøn v. 5
- Hvad beder han HERREN om at lade ham kende (v. 5)?
- Hvad betyder det, at mennesket er »som et vindpust« (v. 6)?
- Hvordan kan tanken om livets korthed gøre dig klogere (jf. Sl 90,12)?
Bøn om tilgivelse og hjælp v. 8
- Hvor er salmistens håb rettet hen (v. 8)?
- Hvad betyder det at være »tilflytter« hos Gud (v. 13, jf. Hebr 11,13)?
- Hvad kan det betyde for dig, at dit hjem i sidste ende er hos Gud?
Personer og steder i kapitlet
- David (person) – Salvet konge over Israel, Jesu Kristi stamfar
- Jedutun (person) – Levitisk musiker og sanger under Davids regering
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Salmernes Bog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer