VIII.

Ligeledes, at den menneskelige natur har del i og kan rumme den guddommelige majestæt, som er Guds egen, efter den personlige forenings art og på grund af den.

Kol 2,9; 2,3: In ipso inhabitat omnis plenitudo Deitatis corporaliter. In ipso absconditi sunt omnes thesauri sapientiae et cognitionis.

Det vil sige: I ham bor hele guddomsfylden legemligt, og i ham ligger alle visdommens og erkendelsens skatte skjult.

Justin Martyr, Udlægning af troen (in Expositione Fidei), pag. 182 (f. 389. ed. Colon. 1686.): Καὶ οὐχ οὕτως αὐτὸν ἐν τῷ Πατρὶ λέγομεν, ὡς ἐν τοῖς λοιποῖς, οὐ διὰ τὸ τὴν οὐσίαν ἐν τοῖς ἄλλοις γιγνομένην συστέλλεσθαι, ἀλλὰ διὰ τὸ τῶν δεχομένων μέτρον ἀτονούντων τὴν εἰσδοχὴν τὴν θείαν. Nec ita ipsum in Patre, ut in reliquis, esse dicimus, non eo quidem, quod substantia in aliis existens contrahatur, sed propter eorum, qui illam capiunt, modulum, per imbecillitatem suam divinam praesentiam non admittentium: Οὐ γὰρ δέχεται σῶμα ῥυπῶν ἀκτῖνας Θεότητος. Nam corpus pollutum radios Divinitatis non capit. Og lidt efter: Οὕτω μοι νόει τὸν τῆς δικαιοσύνης ἥλιον πᾶσι μὲν ἐπίσης κατ᾿ οὐσίαν, ἅτε δὴ Θεὸν ὄντα, παρεῖναι, ἡμᾶς δὲ πάντας οἷον ἀσθενεῖς καὶ λημῶντας τῷ ῥύπῳ τῶν ἁμαρτιῶν τοὺς ὀφθαλμοὺς τὴν εἰσδοχὴν τοῦ φωτὸς ἀτονοῦντας, τὸν δὲ οἰκεῖον ναὸν, ὀφθαλμὸν καθαρώτατον καὶ χωροῦντα τοῦ φωτὸς ὅλου τὴν αἴγλην, ἅτε πλασθέντα μὲν ἐκ πνεύματος ἁγίου, ἁμαρτίας δὲ καθάπαξ κεχωρισμένον. Eodem modo mihi considera, iustitiae solem, universis quidem ex aequo substantia, ut qui Deus sit, praesentem esse, nos vero omnes utpote infirmos et peccatorum sordibus lippientes oculis nostris, propter languorem, lucis praesentiam sustinere non posse, proprium vero illius templum oculum purissimum et splendoris universae lucis capacem esse, utpote a Spiritu Sancto formatum et a peccato ex parte segregatum.

Det vil sige: Alle skabninger er alt for ringe til at kunne rumme det guddommelige væsen, for et urent legeme rummer ikke guddommens fulde glans. Men Kristi eget tempel, hans antagne natur, rummer hele det guddommelige lys' glans, fordi hele guddomsfylden bor i den.

Origenes, Om grundsætningerne, bog 2, kap. 6 (de Principiis lib. 2. cap. 6.; t. 1. op. f. 698 et 749. ed. Basil.): Anima Christi tota totum Λόγον recipit atque in eius lucem splendoremque cedit.

Det vil sige: Hele Kristi sjæl modtager hele Ordet og bliver optaget i dets lys og glans.

Og i bog 4: Anima Christi cum Verbo Dei coniuncta, Filii Dei plene capax fuit.

Det vil sige: Kristi sjæl, som er forenet med Guds Ord, kan helt og fuldt rumme Guds Søn.

Augustin, brev 57 (epist. 57.): Deus licet omnibus creaturis totus sit praesens, ac praecipue in credentibus habitet, non tamen ex toto illum capiunt, sed pro suae capacitatis diversitate alii amplius, alii minus ipsum habent et capiunt. De capite vero nostro Christo apostolus ait: In ipso inhabitat tota plenitudo Deitatis corporaliter.

Det vil sige: Selv om Gud er helt til stede i alle skabninger og især bor i de troende, rummer de ham dog ikke helt, men forskelligt, så den ene kan rumme mere af ham end den anden. For nogle har og modtager meget, andre lidt. Men om vort hoved, Kristus, siger apostlen: I ham bor hele guddomsfylden legemligt.