Artikel IX. Om dåben

51 Den niende artikel er godkendt. I den bekender vi, at dåben er nødvendig til frelse, at børn skal døbes, og at barnedåben ikke er forgæves, men nødvendig og virksom til frelse.

52 Og fordi evangeliet bliver forkyndt rent og omhyggeligt hos os, høster vi ved Guds nåde også den frugt af det, at der ikke er opstået gendøbere i vore kirker [at gendøberne ikke har vundet indpas i vore kirker], for folket er blevet styrket ved Guds ord mod disse røveres ugudelige og oprørske parti. Og ligesom vi fordømmer en hel række andre vildfarelser hos gendøberne, fordømmer vi også denne, at de bestrider, at dåben af små børn er til gavn. For det er helt sikkert, at frelsens løfte også gælder de små børn [at de guddommelige løfter om nåden og Helligånden ikke kun gælder de gamle, men også børnene]. Men det gælder ikke dem, der er uden for Kristi kirke, hvor der hverken er ord eller sakramenter, for Kristi rige findes kun sammen med ordet og sakramenterne. Derfor er det nødvendigt at døbe de små børn, så frelsens løfte kan blive tilegnet dem, efter Kristi befaling i Matt 28,19: «Døb alle folk.» Ligesom frelsen her bliver tilbudt alle, sådan bliver dåben tilbudt alle: mænd, kvinder, børn og spædbørn. Heraf følger altså klart, at spædbørn skal døbes, for med dåben bliver frelsen [evangeliets almene nåde og skat] tilbudt.

53 For det andet er det åbenbart, at Gud godkender dåben af små børn. Derfor mener gendøberne noget ugudeligt, når de fordømmer barnedåben. At Gud godkender barnedåben, ses af, at Gud giver Helligånden til dem, der er døbt på den måde [til mange, der er blevet døbt som børn]. For hvis denne dåb var forgæves, ville ingen få Helligånden, ingen ville blive frelst, og til sidst ville der ikke være nogen kirke. [For der har været mange hellige mennesker i kirken, som ikke er blevet døbt på anden måde.] Denne grund alene kan give gode og fromme sind tilstrækkelig fasthed over for gendøbernes ugudelige og sværmeriske meninger.