Artikel XIV. Om den kirkelige orden

24 Den fjortende artikel, hvor vi siger, at ingen i kirken må få lov til at forvalte sakramenterne og ordet, medmindre han er rettelig kaldet, godtager de, men med det forbehold, at vi anvender den kanoniske ordination. Vi har ofte her på rigsdagen erklæret, at det er vores største ønske at bevare kirkens styreform og de kirkelige rangtrin [de gamle kirkeordninger og biskoppernes styre], selv om de er indført af menneskelig myndighed [forudsat at biskopperne tillader vores lære og antager vores præster]. For vi ved, at kirketugten blev indstiftet af fædrene på den måde, der er fastlagt i de gamle kanoner, med en god og nyttig hensigt.

25 Men biskopperne tvinger enten vores præster til at forkaste og fordømme den slags lære, som vi har bekendt, eller også slår de med en ny og uhørt grusomhed de stakkels uskyldige mennesker ihjel. Disse grunde forhindrer vores præster i at anerkende sådanne biskopper. Således er biskoppernes grusomhed årsagen til, at det kanoniske styre, som vi meget ønskede at bevare, nogle steder er opløst. Biskopperne må selv se til, hvordan de vil gøre regnskab for Gud for at splitte

26 kirken. I denne sag er vores samvittighed ikke i fare, for når vi ved, at vores bekendelse er sand, from og katolsk [dvs. almindelig, i overensstemmelse med hele kirkens tro], bør vi ikke godkende grusomheden hos dem, der forfølger denne lære.

27 Og vi ved, at kirken er hos dem, der lærer Guds ord ret og forvalter sakramenterne ret, og ikke hos dem, der ikke alene med deres påbud søger at udslette Guds ord, men også slår dem ihjel, der lærer det, som er ret og sandt;

28 over for dem er selv kanonerne mildere, selv om de skulle gøre noget, der strider mod kanonerne. Desuden vil vi her endnu en gang erklære, at vi gerne vil bevare det kirkelige og kanoniske styre, når blot biskopperne holder op med at rase mod vores kirker. Dette ønske vil for Gud og over for alle folkeslag og i al eftertid rense os for den beskyldning, at biskoppernes myndighed bliver undergravet af os, når man læser og hører, at vi ikke kunne få ret, selv om vi protesterede mod biskoppernes uretfærdige grusomhed.