Anden del, artikel III. Om stiftelser og klostre

1] Stiftelserne og klostrene blev i sin tid oprettet i god mening for at opdrage lærde mænd og sædelige kvinder. De burde igen indrettes til en sådan brug, så man kan få sognepræster, prædikanter og andre kirkens tjenere og desuden andre personer, som er nødvendige for det verdslige styre i byer og lande, og også velopdragne unge piger, der kan blive husmødre og husholdersker osv.

2] Vil de ikke tjene til det, så er det bedre at lade dem ligge øde eller rive dem ned, end at de med deres gudsbespottelige gudstjenester, som mennesker har fundet på, skal regnes for noget bedre end den almindelige kristne stand og de embeder og stænder, som Gud har indstiftet. For alt det er også imod den første hovedartikel om forløsningen ved Jesus Kristus. Hertil kommer, at de (ligesom alle andre menneskepåfund) hverken er befalet eller nødvendige eller nyttige og desuden volder farlig og forgæves møje, sådan som profeterne kalder den slags gudstjenester «aven», det vil sige møje.