Artikel IV. Om gode gerninger

STATUS CONTROVERSIAE

Hovedspørgsmålet i striden om de gode gerninger.

1] Om læren om de gode gerninger er der opstået to slags splittelser i nogle kirker. For det første er nogle teologer blevet uenige om følgende udtryk. Den ene part har skrevet:

2] 1. «Gode gerninger er nødvendige til frelse; det er umuligt at blive frelst uden gode gerninger», og desuden: «Ingen er nogensinde blevet frelst uden gode gerninger»; mens den anden part har skrevet imod: «Gode gerninger er skadelige for frelsen.»

3] 2. Dernæst er der også opstået splid mellem nogle teologer om de to ord «nødvendig» og «fri». Den ene part har hævdet, at man ikke skal bruge ordet «nødvendig» om den nye lydighed, for den udspringer ikke af nød og tvang, men af en villig ånd. Den anden part har holdt fast ved ordet «nødvendig», fordi denne lydighed ikke står til vores eget forgodtbefindende, men de genfødte mennesker er forpligtet til at yde den.

4] Af denne strid om ordene opstod siden en strid om selve sagen. Den ene part hævdede, at man slet ikke skulle forkynde loven blandt de kristne, men alene formane folk til gode gerninger ud fra det hellige evangelium. Den anden part modsagde det.

AFFIRMATIVA

Den kristne kirkes rene lære om denne strid.

5] Til en grundig forklaring og bilæggelse af denne splid er dette vores lære, tro og bekendelse:

6] 1. At gode gerninger sikkert og utvivlsomt følger den sande tro – når den ikke er en død, men en levende tro – som frugter af et godt træ.

7] 2. Vi tror, lærer og bekender også, at de gode gerninger skal udelukkes fuldstændigt, både når der spørges om frelsen, og i artiklen om retfærdiggørelsen for Gud, sådan som apostlen vidner med klare ord, når han skriver: «Sådan siger også David, at det alene er det menneske, der er lykkeligt, som Gud tilregner retfærdighed uden gerningernes medvirken, når han siger: Lykkelige er de, hvis uretfærdighed ikke bliver tilregnet dem», Rom 4; og igen: «Af nåde er I blevet frelst; gaven er Guds, ikke på grund af gerninger, for at ikke nogen skal rose sig», Ef 2.

8] 3. Vi tror, lærer og bekender også, at alle mennesker, men især de, der er genfødt og fornyet ved Helligånden, er forpligtet til at gøre gode gerninger.

9] 4. I den forstand bliver ordene «nødvendig», «skal» og «må» brugt med rette og på kristen vis også om de genfødte, og de strider på ingen måde mod forbilledet af sunde ord og udtryk.

10] 5. Dog skal man ved de nævnte ord necessitas og necessarium, «nød» og «nødvendig», når der tales om de genfødte, ikke forstå en tvang, men alene den lydighed, de skylder. Den yder de rettroende [de sandt troende], for så vidt de er genfødt, ikke af tvang, eller fordi loven driver dem, men af en villig ånd, for de er ikke længere under loven, men under nåden, Rom 7 og 8.

11] 6. Derfor tror, lærer og bekender vi også, at når det siges: «De genfødte gør gode gerninger af en fri ånd», så skal det ikke forstås, som om det stod til det genfødte menneskes forgodtbefindende at gøre det gode eller lade være, når det vil, og at det alligevel kunne beholde troen, selv om det med forsæt bliver i synden.

12] 7. Det skal dog ikke forstås anderledes, end sådan som Herren Kristus og hans apostle selv forklarer det, nemlig om den frigjorte ånd: at den ikke gør det af frygt for straffen som en træl, men af kærlighed til retfærdigheden som børnene, Rom 8.

13] 8. Dog er denne villighed hos Guds udvalgte børn ikke fuldkommen, men behæftet med stor svaghed, sådan som Paulus klager over sig selv, Rom 7; Gal 5.

14] 9. Denne svaghed tilregner Herren dog ikke sine udvalgte, for Herren Kristi skyld, som der står skrevet: «Så er der nu ingen fordømmelse for dem i Kristus Jesus», Rom 8.

15] 10. Vi tror, lærer og bekender også, at det ikke er gerningerne, men alene Guds Ånd, der ved troen bevarer troen og frelsen i os, og de gode gerninger er vidner om hans nærvær og indboen.

NEGATIVA

Falsk modlære.

16] 1. Derfor forkaster og fordømmer vi denne måde at tale på, når der læres og skrives, at gode gerninger er nødvendige til frelse, at ingen nogensinde er blevet frelst uden gode gerninger, eller at det er umuligt at blive frelst uden gode gerninger.

17] 2. Vi forkaster og fordømmer dette nøgne udtryk som forargeligt og skadeligt for kristen tugt, når der siges: «Gode gerninger er skadelige for frelsen.»

18] For især i disse sidste tider er det ikke mindre nødvendigt at formane folk til kristen tugt og gode gerninger og minde dem om, hvor nødvendigt det er, at de øver sig i gode gerninger for at vise deres tro og deres taknemmelighed mod Gud, end det er at holde gerningerne ude af artiklen om retfærdiggørelsen. For mennesker kan lige så vel blive fordømt ved en epikuræisk indbildning om troen som ved den pavelige og farisæiske tillid til egne gerninger og fortjenester.

19] 3. Vi forkaster og fordømmer også, når der læres, at troen og Helligåndens indboen ikke mistes ved forsætlige synder, men at de hellige og udvalgte beholder Helligånden, selv om de falder i ægteskabsbrud og andre synder og bliver i dem.